Kommer jeg nogensinde til at elske?

PlanBørnefonden har samlet religiøse ledere fra hele Mali til en konference med fokus på at få stoppet omskæring af piger i landet. Den skadelige praksis bliver udført på ca. 90% af pigerne i det vestafrikanske land. Mød tre af dem her.

I september 2019 samlede PlanBørnefonden og The Global Media Campaign to End FGM med støtte fra den danske ambassade i Mali religiøse ledere fra hele landet for at få dem til at blive en del af kampen for at stoppe omskæring af piger i landet. Du kan læse om konferencen og de religiøse lederes synspunkter i artiklen her.

Desværre bliver ca. 90% af pigerne omskåret i Mali, hvor det har været en tradition i tusindvis af år. Omskæring kan medføre både psykiske og fysiske konsekvenser for pigerne og være årsag til alt fra manglende nydelse ved sex over fistula til dødsfald som følge af komplikationer ved fødsler. Her kan du møde tre unge kvinder, der på hver deres måde har oplevet omskæring og i dag kæmper som aktivister for at stoppe det.

Svært ved at få følelser

30-årige Fatoumata Bagayoko blev omskåret, da hun bare var en uge gammel, af sin bedstemor. Først da hun i 8. klasse blev undervist om kroppen i skolen, gik det op for hende, hvad der var sket.

“Jeg stillede mange spørgsmål til min far om, hvorfor de havde gjort det ved mig. I min kultur er det tabu at tale om, så han kunne ikke svare mig direkte. Han sagde i stedet, at jeg skulle tage tilbage til vores landsby (det er normalt i Mali, at noget af familien flytter til byen, mens andre bor tilbage i den landsby, familien er fra), hvor han vidste, at der på det tidspunkt var højtid for omskæringer, hvor der bliver arrangeret en dans og en ceremoni, før pigerne bliver omskåret. Jeg tog af sted og så med egne øjne, hvordan pigerne blev omskåret, og hvordan det skadede dem. Det gjorde stærkt indtryk på mig. Der besluttede jeg, at jeg ville kæmpe for at sikre, at piger ikke bliver omskåret,” fortæller Fatoumata.

Hun er i dag ikke vred på sine forældre, for som hun siger, så vidste de ikke bedre dengang. Til gengæld støtter de op om hendes arbejde som aktivist, for Fatoumata har startet en dansegruppe, der gennem deres optrædender oplyser befolkningen om konsekvenserne ved at omskære piger.

“I dag er vi 20 dansere i gruppen. Jeg kan tydeligt mærke, hvordan de dansere, der har været med i lang tid, er mere selvsikre og tør udtrykke alle deres følelser gennem dans, selvom der ikke er tradition for, at kvinder udtrykker den slags over for mænd i vores kultur.”

Fatoumata Bagayoko mærker selv nogle af de konsekvenser ved omskæring, som hun kæmper for, at andre piger skal undgå. Hun har ikke de store fysiske komplikationer, men det har påvirket hendes evne til at elske.

“Omskæringen har gjort, at jeg har meget få fysiske følelser, når vi er sammen. Jeg har en forlovet, og det er ok for mig, hvis der går 5-6 måneder, hvor jeg ikke ser ham. For jeg kan ikke få den fysiske nydelse alligevel. Det giver et slags psykologisk traume for mig. For selv hvis jeg kan få følelser for en, ved jeg, at der mangler noget af mine kønsdele, og jeg aldrig kan nyde den del med ham. Det er for sent at gøre noget ved det for mig. Men gennem mit arbejde kan jeg prøve at sikre, at det ikke skal ske for andre piger,” siger Fatoumata, mens hendes normalt smilende ansigt bliver lagt i mere alvorlige folder.

Måske er Fatoumatas besværlige forhold til følelser en af årsagerne til, hun ikke selv er blevet mor endnu. Men hvis hun en dag får en pige, garanterer Fatoumata Bagayoko, at hun ikke skal omskæres.

De tog min datter

Fatoumata Seyba på 23 år fik sin første datter for halvandet år siden. Fatoumata kommer fra en familie, der i modsætning til flertallet ikke omskærer sine piger. Af samme årsag ville hun heller ikke have, det skulle ske for hendes egen datter. Men hendes mand og hans familie gik mere op i traditionerne og insisterede på, deres datter skulle omskæres. Det skabte en masse spændinger mellem de to familier, og selvom Fatoumatas forældre prøvede at tale svigerfamilien til fornuft, viste det sig at være forgæves.

“Da min datter var fire måneder gammel, vågnede jeg en morgen kl. 5 og opdagede, at hun var væk. Jeg spurgte min familie, hvor hun var, og de sagde, min svigermor havde taget hende for at få hende omskåret. Da de kom tilbage med hende, blødte hun stadig. Vi forsøgte at stoppe blødningen, men det kunne vi ikke. Så vi måtte tage hende med på hospitalet for at redde hende,” fortæller Fatoumata Seyba om den dag for godt et år siden, der også endte med at koste hende ægteskabet til sin mand.

“Jeg var så vred og skuffet over, at min mand og svigermor havde udsat vores datter for det. Så diskussionerne fortsatte. Og det endte med, at vi blev skilt.”

I dag arbejder Fatoumata som aktivist for at stoppe omskæringen af piger i sit hjemland. Hun deltager i radio- og tv-shows og laver gratis informationsmøder for unge. Hun håber, hun i fremtiden sammen med sin datter kan være med til at stoppe den skadelige tradition.

“Jeg har sat mig godt ind i emnet, så når min datter bliver gammel nok til at forstå det, vil jeg også forklare hende, hvad der er sket og klæde hende på til at deltage i kampen.”

Jeg er et ufuldstændigt menneske

22-årige Oumou Touré husker ikke præcist, hvornår hun blev omskåret. Men det skete, da hun var helt lille. Hendes familie forklarede hende aldrig, hvad der var sket, og hun oplevede ikke fysiske konsekvenser, da hun voksede op. Derfor var det først, da hun begyndte at se, hvilke problemer det skabte for hendes veninder og andre piger omkring hende, at Oumou blev klar over, hvad der var sket med hende. For hende har omskæringen først og fremmest givet psykiske problemer.

“Jeg ved, at jeg har ret til en komplet krop og at være en hel person. Men jeg skal hver dag leve med idéen om, at jeg er et ufuldstændigt menneske. En del af mig mangler. Det skal jeg acceptere resten af livet. Og jeg ved, at mange andre piger og kvinder har endnu større problemer end jeg. Derfor besluttede jeg, at jeg ville være feminist og gøre noget ved problemet,” fortæller Oumou, som bl.a. deltager i workshops om omskæring og som på PlanBørnefondens workshop stod for et oplæg om, hvordan unge kan kommunikere om det gennem f.eks. medierne, ligesom hun selv har lavet kampagner på radiostationer.

Oumou husker især én episode, der fik hende til at gå ind i kampen mod omskæring.

“En af mine veninders svigermor tog hendes baby for at omskære hende. Mine veninder og jeg ville gerne tage svigermoren i retten, men der findes ikke p.t. en lov, der forbyder omskæring af piger. Så det bedste, vi kan gøre, er at oplyse og føre kampagne. Hvis jeg ikke gør en indsats, vil det ramme min samvittighed, at titusindvis af piger bliver udsat for omskæring, og det vil være skidt for vores land. Jeg startede med at forsøge at overbevise min nærmeste familie. Jeg har en adopteret pige i familien, som ikke er blevet omskåret, fordi jeg formåede at overbevise dem om, at det var en dårlig ide.”

Efter Oumou fik oplyst sine egne forældre om, hvor skadeligt omskæring af piger er, støtter de hendes arbejde. Hendes mor er siden blevet jordemor og er Oumous største støtte. I et land, hvor ca. 90% af pigerne bliver omskåret, ved Oumou godt, at kampen bliver lang og hård. Men det tager ikke modet fra hende.

“Hvis mit arbejde kan være med til at reddet livet for bare én pige, er det hele kampen værd.”