Marianne Kaae
Malis piger gør hinanden selvstændige
At kunne tage sig en uddannelse er en sjældenhed, hvis man er pige og vokset op i Malis fattige områder. Men gennem PlanBørnefonden har flere hundrede piger fået mulighed for at lære et håndværk. Flere af dem begynder nu at uddanne andre.
Udsigten er smuk udover det rødbrune landskab i byen Dioila – et par timers kørsel øst for Malis hovedstad, Bamako. Her er ingen højhuse til at spærre udsynet – de fleste bygninger er lave etplanshytter af ler. Fremtidsudsigten er til gengæld knapt så god. For her i et af Malis fattigste områder, hvor der bor rigtig mange sponsorbørn, bliver en stor del af børnene og de unge nødt til at droppe ud af skolerne for at hjælpe familien med at tjene penge i stedet for at tage en uddannelse. For uddannelse er en udgift snarere end en indtægt. I hvert fald på den korte bane. Og det er ofte den, forældrene tænker på, fordi de aldrig selv har gået i skole og derfor har svært ved at se værdien af at tage en uddannelse frem for et reelt arbejde, der udmønter sig i en konkret – om end lav løn her og nu.
Udover at oplyse forældrene om vigtigheden af, at deres børn får en uddannelse, har PlanBørnefonden også flere projekter i det vestafrikanske land, hvor unge får mulighed for at lære et håndværk. Det gælder alt fra elektrikere over syersker til frisører. Nogle unge bliver undervist på håndværksskoler, PlanBørnefonden har været med til at etablere, mens andre kommer i mesterlære.
Drømmer om egen skønhedssalon
18-årige Fatoumata har altid gerne villet være frisør. Hun startede på uddannelsen i Bamako, men måtte hurtigt droppe ud, da familien ikke havde penge til at finansiere den. I nogen tid forsøgte hun uden held at ernære sig som ufaglært frisør med den smule, hun havde nået at lære. Så da hun gennem PlanBørnefonden fik mulighed for at komme i to års lære hos 23-årige Iréne, der driver en skønhedssalon i Dioila, var Fatoumata ikke i tvivl om, at det var hendes billet til en bedre fremtid.
”Jeg er blevet meget bedre af at være i lære her. Jeg har også lært at lave kunstige negle og hennatatoveringer,” fortæller Fatoumata, der er færdig med sin træning til januar.
”Så drømmer jeg om at blive en kendt frisør og starte min egen salon, hvor jeg også gerne vil give andre piger chancen for at komme i lære, ligesom jeg har fået den af Iréne.”
Udover Fatoumata har Iréne trænet to andre piger i sin salon.
”Jeg betragter pigerne som mine lillesøstre. Jeg kendte dem ikke på forhånd, men da de kom her med ambitionerne og lysten til at lære, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville tage dem ind som elever,” forklarer Iréne, der ikke er bange for, at de tre elever om lidt bliver konkurrenter.
”Der er mere end nok kunder. Jeg kan slet ikke nå dem alle selv, så jeg ser frem til, at der kommer flere skønhedssaloner i byen.”
