01. oktober 2020
|Marianne Kaae
Min fremtid men andres beslutning

Alt for mange piger verden over får ikke lov til at bestemme, hvordan deres eget liv skal se ud. Du kan hjælpe med at ændre det
Du ved måske, hvordan det er:
Mødet med den særlige person. Forelskelsen. Følelsen af, at fremtiden er jeres. Den fælles beslutning om at blive gift, om at få et barn. Drømmene, I har, de individuelle og de fælles, og mulighederne der ligger for en dag at opnå dem.
Sådan er vi mange, der lever, og mange andre ville ønske, at de kunne leve på samme måde.
Men i alt for mange lande sidder pigerne tilbage, forladt af mænd, der tog alle beslutningerne for dem. Pludselig har de fået den nye titel, mor, der er noget nær umulig at forene med den ellers ydmyge drøm om at få en uddannelse.
Og nu, på grund af COVID-19, er endnu flere piger tvunget til at blive hjemme fra skole. Endnu flere bliver holdt tilbage og forhindret i at få en uddannelse. Lige nu mangler 130 millioner piger på skolebænken. Mange kommer aldrig tilbage.
Sida Agnes fra Uganda kan kun drømme om en uddannelse. Hun er en af de mange piger, der ikke længere har kontrol over sin egen fremtid:
Uden uddannelse er det svært at kæmpe: For sin ret til at bestemme over eget liv og til at sige nej over for undertrykkende normer.
Heldigvis kan oplysning og en smule hjælp gøre en stor forskel. Det har betydning for piger som Gloria fra Malawi. Hende kan du møde her:










