10. maj 2021

|

Maja Bygvrå

“Min mor havde ikke råd til bind, så jeg blev hjemme fra skole”

Millicent arbejder som frivillig i Kibera, hvor hun bl.a. uddeler bind, så færre piger dropper ud af skolen, når de får deres menstruation.

28-årige Millicent Okello og andre unge fra Kenya uddeler bind til flere end 4.000 af de mest udsatte piger i slummen, så de kan blive i skole, når de har menstruation. De samler penge ind på sociale medier under #MyPeriodMyPride, og deres mål er 10.000 piger.

Millicent Okello bor i et af verdens største slumområder, Kibera, i Kenyas hovedstad Nairobi. Her er fattigdommen ekstrem. De omkring 700.000 beboere deles om få latriner og vandforsyninger, da der ikke er indlagt vand eller toiletter i husene, selvom det er et byområde.

Millicent husker tydeligt, hvordan det skabte problemer, da hun fik sin menstruation.

“Min mor skulle vælge imellem at købe mad til mig og min bror, eller om jeg skulle have bind. Hun havde simpelthen ikke råd til begge ting. Så jeg endte med at blive hjemme fra skole, når jeg havde min menstruation,” fortæller Millicent.

Til højre ses Millicent, der mødes med en gruppe piger i Kibera, for at uddele bind og fortælle dem om deres rettigheder.

Nogle piger har endda ikke råd til underbukser

Millicent kæmpet for, at alle piger i Kibera har adgang til bind og viden om menstruation. Hun er frivillig i den lokale organisation Kibera Joy Initiative, der i øjeblikket hjælper 4100 af de mest udsatte piger i alderen 9-18 år med bind.

“Pigerne inviteres til et infomøde, hvor vi deler erfaringer om menstruation. Jeg fortæller, hvordan de bruger et bind, og de sagtens kan gå i skole, når de har menstruation,” siger Millicent.

Til mødet får pigerne en pakke med to par underbukser, da flere ikke ejer undertøj, bind til tre måneder og sæbe. Når de løber tør for bind, kan de komme og få en ny pakke.

“Pigerne fortæller mig, hvordan de bruger gamle tøjrester, eller de klipper et stykke af et tæppe eller en madras, som de putter i underbukserne, så de ikke bløder på deres tøj,” forklarer Millicent.

Selvom det kan være en udfordring for Millicent at tjene penge til at dække hendes egne behov, og hun bor stadig sammen med sin mor og bror, så fortsætter hun med at arbejde som frivillig og være en rollemodel for pigerne i hendes område.

“Alle de udfordringer, der er i mit område, motiverer mig til at gøre en forskel og engagere flere unge i at kæmpe for vores rettigheder. Forandringen begynder hos os,” siger Millicent.

Få håb, handling og forandring i din indbakke - tilmeld dig nyhedsbrevet