29. oktober 2024

|

Johanne Møller

PlanBørnefondens årsrapport for 2023/24 er klar: Vi når længere ud end nogensinde

I året der gik, har PlanBørnefonden gjort en direkte forskel for over én million børn, unge og voksne i nogle af verdens mest udsatte områder. Det kan lade sig gøre, fordi vi for tredje år i træk sætter indsamlingsrekord med 481,4 millioner kroner til vores arbejde. Det og meget mere viser årsrapporten, som netop er udkommet.

Med over 481 millioner kroner slår vi indsamlingsrekord, som går til bedre adgang til bl.a. uddannelse, job, vand, rettigheder og nødhjælp. Det har gjort en direkte forskel for mere end én million børn, unge og voksne, der har mest brug for det.

Væksten det seneste år skyldes primært øgede bevillinger, særligt fra private fonde og institutionelle donorer som Udenrigsministeriet, samt faste månedlige bidrag fra loyale danske sponsorer. Årets resultat gør PlanBørnefonden til en af de største udviklings- og humanitære organisationer i Danmark.

Bestyrelsesformand Charlotte Møller-Andersen siger:

”PlanBørnefonden står stærkere end nogen sinde takket været vores trofaste sponsorer og donorer. Med over 481 millioner kroner slår vi igen indsamlingsrekord, vores arbejde når flere børn, unge og deres familier, vi har nye redskaber til at måle effekten, og derfor kan vi fastholde og tiltrække nye støtter og samarbejdspartnere. Alt sammen for at bidrage til varige forandringer for børn, unge og lokalsamfund,” siger Charlotte Møller-Andersen.

Se flere resultater i videoen her

Få håb, handling og forandring i din indbakke - tilmeld dig nyhedsbrevet