03. december 2020

|

Marianne Kaae

Sponsorbørn er en tradition i Familien Mygind

Peter Mygind har i mange år været sponsor for flere børn hos PlanBørnefonden. Nu tager hans ældste søn, Julius, traditionen op og er sammen med familien blevet sponsorer for en pige i Zimbabwe.

“Nu kan hun komme med i min børnehave!” Begejstringen er stor hos Julius Myginds datter Rosa, da hun sammen med familien åbner konvolutten fra PlanBørnefonden, der indeholder billeder af og information om deres nye sponsorbarn, Josephine fra Zimbabwe.

Selvom det har lange udsigter med en fælles tur i børnehaven for Rosa og Josephine, så er Julius Mygind ikke i tvivl om, at hans børn får stor glæde af, at familien er blevet sponsorer.

“Mine børn skal have en følelse af at være taknemmelige for det liv, de har. Måden, vi får det på, er ved at se længere ud end vores egen næsetip. Den tanke og den følelse vil jeg gerne plante i mine skønne ungers hoveder, så de en dag har lyst til at bidrage lige så meget, som min far har gjort, og som jeg føler, jeg gør den dag i dag,” forklarer Julius Mygind, der som søn af Peter Mygind selv er vokset op med adskillige sponsorbørn i familien.

Få håb, handling og forandring i din indbakke - tilmeld dig nyhedsbrevet