Det var vigtigt for de nybagte forældre at vise deres sønner, at børn over hele verden ikke har samme muligheder. Derfor satte de sig ned og talte om, hvordan de bedst kunne hjælpe et andet barn.
”Vi ved, at vi ikke kan række ud til dem alle sammen, men her er en mulighed for at række ud til nogle. Man har hørt så meget skidt om, hvordan midler bliver misbrugt. Her har vi haft en sikkerhed hele tiden for, at de midler, vi sender afsted, dem kan vi se, hvad bliver brugt til. Vi syntes, det lød rigtig fint, at vi kunne hjælpe to drenge svarende til vores to drenge. Det var også en måde at synliggøre over for vores børn, hvad vi støttede op omkring. For os var det meget mere visuelt, og det var meget nemt at beskrive for drengene,” fortæller Jens Porsmose om valget, der for 25 år siden faldt på daværende Børnefonden.
I begyndelsen skrev familien i fællesskab breve til de to drenge med det formål at lære mere om deres hverdag og vise deres sønner, at et par hundrede kroner rækker langt for en familie i Burkina Faso.
Beder man Sussie og Jens kigge tilbage på, hvad det har betydet for deres drenge at følge sponsorbørnene i Burkina Faso, svarer de med stolthed i stemmen:
”De har fået en bestemt måde at hjælpe andre mennesker på. Det står meget, meget tydeligt i deres verden,” siger Jens Porsmose, mens Sussie tilføjer:
”Det har været noget, vi har brugt meget tid på at snakke om. Drengene forstår til fulde i dag, hvor privilegerede, de er, og de har en tolerance over for den forskellighed, vi har, både i det små og i det store perspektiv.”
