Bliv sponsor for et barn

6 kr. /dag

Det koster 250 kr. pr. måned før skat at være sponsor.

Du skal vælge en sponsortype

Din støtte går til hele lokalsamfundet

Som sponsor for et barn hos PlanBørnefonden støtter du ikke kun det enkelte barn – din støtte går til hele det lokalsamfund, som sponsorbarnet bor i. Det sker bl.a. gennem de forskellige programmer, som vi har i områderne, og som er med til at skabe langsigtet og bæredygtig udvikling. Du kan let følge med i de resultater, som du er med til at skabe og have kontakt med sponsorbarnet og familien gennem breve og billeder. Du kan blive sponsor alene eller sammen med andre.

Læs mere om, hvad det vil sige at være sponsor

Bliv sponsor alene

Som sponsor støtter du udviklingen i sponsorbarnets lokalområde. I løbet af de første tre måneder vil du modtage et brev fra dit sponsorbarn. Derudover modtager du hvert år nye billeder og information om sponsorbarnet, familien og udviklingen i området, så du kan følge de resultater, som du er med til at skabe. Du kan nemt og hurtigt holde dig orienteret på platformen Mit PlanBørnefonden hvor al information omkring dit barn vil ligge. Du har mulighed for at skrive med sponsorbarnet og evt. besøge området, hvor barnet og familien bor.

Del et sponsorat

Vær sammen om at gøre en forskel for et sponsorbarn og hele barnets familie og lokalområde. Når I har tilmeldt jer, sender vi to velkomstmapper med oplysninger og billeder af sponsorbarnet til den primære kontaktperson på sponsoratet. Det vil også være den primære sponsor, som betaler de månedlige bidrag til PlanBørnefonden. Den primære kontaktperson modtager hvert år nye billeder og opdateringer om sponsorbarnet, familien og resultatet af de projekter, som vi har i området.

Bliv sponsor med din familie

At have et sponsorbarn giver et unikt indblik i, hvordan andre børn i verden bor og lever. Alle børn har ret til en tryg og sikker barndom. Det synes vi er et vigtigt budskab at give videre til vores egne børn. Med et familiesponsorat får I mulighed for at tale om de projekter, som PlanBørnefonden iværksætter i sponsorbarnets område, til gavn for hele lokalsamfundet. Men I får også årligt billeder og opdateringer vedrørende sponsorbarnet og kan holde kontakten ved at sende breve eller små gaver afsted.

Giv et sponsorat i gave

Et sponsorat er en af de gaver, som giver mening. Både for sponsorbarnet, familien og lokalområdet og for den, som du giver gaven til. Når du tilmelder dig som gavesponsor, skal du angive, hvem der skal være gavemodtager. Det er gavemodtager, som vil modtage information og opdateringer fra PlanBørnefonden i fremtiden. Herefter skal du indtaste dine egne oplysninger. Så snart du har tilmeldt dig et gavesponsorat, modtager du en kvitteringsmail med et link til gavebevis, som du kan printe og give videre. Når vi har oprettet dit sponsorat, sender vi en velkomstpakke afsted til dig med billeder af sponsorbarnet og information om familien og området sponsorbarnet bor i, så du kan give den videre til gavemodtager. Når du giver et gavesponsorat, er det dig, som fast betaler sponsoratet på 250 kr. om måneden før skat.

Bliv sponsor med din virksomhed

Vis dine ansatte og omverdenen, at din virksomhed tager ansvar og støtter verdens mest udsatte børn. Det er dejligt at have noget at være fælles om. I vil årligt kunne se nye billeder af sponsorbarnet/børnene og information om de resultater, som vi sammen er med til at skabe i nogle af verdens mest skrøbelige områder. Hvis I vil støtte flere sponsorbørn eller have et skræddersyet partnerskab, kan I kontakte Head of Fundraising & Partnerships, Gitte Høj på telefon 51 76 27 20 eller mail: gitte.hoj@planbornefonden.dk


Mød et sponsorbarn

Velkommen til Mozambique!Velkommen til Mozambique!

Mozambique

Adelina

Velkommen til Mozambique! Her møder du 13-årige Adelina, der drømmer om at blive lærer, når hun er voksen. Desværre tvinger mange fattige familier i Adelinas lokalsamfund deres døtre til at blive gift tidligt. PlanBørnefondens sponsorer er med til at bekæmpe tidlige ægteskaber og børneægteskaber i Mozambique ved f.eks. at give familierne bedre alternativer i form […]

Velkommen til Liberia!Velkommen til Liberia!

Liberia

Faith

Velkommen til Liberia! 11-årige Faith bor i et smukt område med mange floder og udsigt til et af de største bjerge i landet. Men i dette område forventes det desværre ofte, at mange piger arbejder på gårdene i stedet for at gå i skole. Derfor arbejder PlanBørnfonden for at pigerne kan komme i skole. Med […]

Velkommen til Indonesien!Velkommen til Indonesien!

Indonesien

Maticia

Velkommen til Indonesien! Maticia bor i et lille lokalsamfund, hvor de fleste lever af at være landmænd. Men vandmangel er et stort problem og afgrøderne har svært ved at vokse. Med støtte fra PlanBørnefondens sponsorer har hendes lokalsamfund ikke kun lært at spare på vandet, men også givet især kvinder, de færdigheder, de har brug […]

Globale & danske resultater

75

lande er omfattet af vores programmer

1.2 mio. sponsorbørn

har vi hjulpet gennem vores programmer det seneste år

7 procent

Kun 7 procent af piger under 18 år blev gravide i Togo i 2020

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål. Hvis du har andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi sidder klar alle hverdage kl. 10-15 på telefon 70 22 12 11 og mail@planbornefonden.dk

Ofte stillede spørgsmål

    • På vores digitale platform Mit PlanBørnefonden er det let at følge med i dit sponsorbarns liv, holde kontakten med familien og sende en lille hilsen eller gave. Mit PlanBørnefonden er let at tilgå på både computer og mobil.

      På Mit PlanBørnefonden har vi samlet nyt om dit sponsorbarn og de projekter, du støtter, så du let og enkelt kan følge udviklingen for barnet, familien og området.

      Login eller opret profil her

      På Mit PlanBørnefonden kan du:

      • Se fotos af dit sponsorbarn og læse nyt om familien
      • Få overblik over dine bidrag og donationer
      • Se resultater fra de projekter, du støtter
      • Nemt sende en gave til dit sponsorbarn og skrive brev til familien
      • Modtage hilsner fra dit sponsorbarn
      • Det er let at oprette en profil og logge ind på Mit PlanBørnefonden.

      Hvis du ønsker det, kan du naturligvis fortsat modtage opdateringer fra dit sponsorbarn med posten.

       

       

    • Din støtte betyder meget for dit sponsorbarn, familien og hele lokalområdet. En uafhængig analyse af vores sponsorprogram fra RMIT University i Melbourne har slået fast, at vores sponsorprogrammer når de mest udsatte, marginaliserede og sårbare børn i verden. Flere piger og drenge kommer i skole i de samfund, hvor vi har sponsorprogrammer. Jo længere tid vi er i et samfund, jo flere børn går og bliver i skole, og jo bedre adgang har samfundet til vand og sanitet. Dette er en del af den forskel, du er med til at gøre som sponsor. Du kan også gøre en forskel for barnet ved at skrive breve med barnet og familien, fordi de på den måde kan lære dem om andre kulturer end deres egen.

       

    • Ja, du kan godt blive sponsor, hvis du er under 18 år. Det kræver blot, at en forælder eller myndig værge underskriver en samtykkeerklæring, som giver dig tilladelse til at blive sponsor.

      Du kan finde samtykkeerklæringen her. Når du har udfyldt den, skal du sende den underskrevne erklæring til mail@planbornefonden.dk eller til PlanBørnefonden, Mimersgade 47, 4. Sal, 2200 København N.

       

    • Som sponsor i PlanBørnefonden har du en unik mulighed for at følge med i dit sponsorbarns liv, og samtidig opleve, hvilken forskel din støtte er med til at skabe i barnets lokalsamfund og land. Vi er løbende i kontakt med dig og holder dig opdateret om, hvordan det går med barnet og de projekter, du er med til at støtte.

      Glæd dig til at få:

      • Velkomsthilsen fra dit sponsorbarn inden for tre måneder.
      • Årlig opdatering om barnet med nye billeder.
      • Årlig rapport om PlanBørnefondens arbejde i lokalområdet og landet.
      • E-mails med vigtigt nyt.
      • Nyhedsbrev, hvis du vælger det til.
      • Magasin med nyheder og artikler om vores arbejde.
      • Skattefradrag for dine bidrag.
      • Mulighed for at skrive med barnet og familien.
      • Mulighed for at besøge barnet og familien.

       
      På vores digitale platform Mit PlanBørnefonden er det desuden let at følge med i dit sponsorbarns liv, holde kontakt med familien og sende en lille hilsen eller gave. Mit PlanBørnefonden er let at tilgå på både computer og mobil. Opret profil og log ind på Mit PlanBørnefonden.

       

    • Nej. At være sponsor har intet med adoption at gøre. Det barn, du er sponsor for, har sin egen familie, og de deltager frivilligt i sponsorordningen og i vores arbejde og aktiviteter i området.

    • Du kan opsige dit sponsorat uden varsel ved at kontakte os skriftligt på mail til mail@planbornefonden.dk.

    • Du kan være sponsor hos os, lige så længe du vil. Vores arbejde tager udgangspunkt i langsigtet udvikling i områderne, vi arbejder i. Derfor er vores sponsorers trofaste og langvarige støtte vigtig. Som sponsor kan du dog opleve, at dit sponsorbarn stopper som sponsorbarn. Det kan der være flere årsager til – læs om dem herunder. Hvis nogle af disse ændringer sker, informerer vi dig direkte og hurtigst muligt. Vi vil i den forbindelse tilbyde dig at blive sponsor for et andet barn, som vi vedlægger information og billeder af. Du kan således fortsætte uændret som sponsor i PlanBørnefonden, hvis du ønsker det.

      Når sponsorbarnet fylder 18 år

      Barnet udtræder af sponsorordningen i løbet af det år, det fylder 18. Det tidligere sponsorbarn og familien vil fortsat kunne deltage i og have gavn af vores projekter og aktiviteter, så længe de bor i området.

      Familien flytter fra området

      Det kan også ske, at barnet og familien vælger at flytte fra det område, vi arbejder i, fordi der f.eks. er bedre job- og uddannelsesmuligheder andre steder. Den slags migration er udbredt i mange udviklingslande, og det betyder, at du ikke længere kan være sponsor for barnet.

      Vi har nået vores mål

      Vi samarbejder med børnene, deres familier og lokale myndigheder for at skabe bæredygtige løsninger og udvikling, så lokalbefolkningen selv kan løfte opgaverne, når vi ikke længere er til stede. Vi er derfor meget stolte, når det mål er nået. Det betyder, at vi med bl.a. din støtte har skabt et mere sikkert og trygt lokalsamfund for børnene og påvirket politikker, der beskytter børns rettigheder nu og i fremtiden.

       

    • Det er let at dele et sponsorat med en, du kender. Det kan du gøre HER. Når I har tilmeldt jer, sender vi to velkomstmapper med oplysninger og billeder af sponsorbarnet til den primære kontaktperson på sponsoratet. Det vil også være den primære sponsor, som betaler de månedlige bidrag til os. Den primære kontaktperson modtager hvert år nye billeder og opdateringer om sponsorbarnet, familien og resultater fra de projekter, som I støtter i barnets område.

       

    • Som sponsor har du mulighed for at vælge, om du vil være sponsor for en pige eller en dreng samt hvilket kontinent, barnet bor i. Har du mere specifikke ønsker til f.eks. barnets land eller alder, er du velkommen til at skrive det til os i kommentarfeltet, når du tilmelder dig som sponsor. Så gør vi, hvad vi kan for at opfylde dine ønsker.

    • Som sponsor hos PlanBørnefonden skaber du fremskridt og udvikling i dit sponsorbarns lokalområde gennem de projekter, du støtter. Du gør en stor forskel for dit sponsorbarn og for hele det lokalsamfund, barnet er en del af. Du er med til at sikre, at familierne får bedre levevilkår, og at flere børn får en tryg opvækst med bedre adgang til undervisning og sundhed.

      Men du gør også meget mere end det. Du støtter kampen for at sikre børns rettigheder og ligestilling  mellem piger og drenge, og du er med til at ændre levevilkårene for verdens mest udsatte børn og unge lokalt, hvor barnet bor, nationalt i barnets land og globalt.

    • PlanBørnefondens ambassadører bliver ikke betalt for at fortælle om vores arbejde. Det er de aldrig blevet. Troværdigheden er vigtig for os – og det er blandt andet en af grundene til, at vi ikke betaler vores ambassadører eller andre influencere, som fortæller om vores sag. Vi er meget glade for, at ambassadørerne er interesserede i vores arbejde og hjælper med at udbrede budskabet. Det sætter vi stor pris på!

    • Administrationsprocenten i vores seneste regnskab er på 3,6 procent. Du kan læse mere om vores økonomi og vores årsregnskab her.

    • Vi ved, at det er nødvendigt at skabe forandringer i hele lokalsamfundet og på nationalt plan, hvis vi skal forbedre livet både for det enkelte sponsorbarn og de børn, der ikke har en sponsor. Derfor går dine sponsorbidrag til at skabe forbedringer, som gavner hele lokalsamfundet, og som på sigt gør samfundet i stand til at løfte sig ud af fattigdom.

    • Det barn, du er sponsor for, får stor glæde af din støtte på flere punkter. For det første bidrager du til bæredygtig udvikling i barnets lokalområde, hvilket betyder, at alle børnene inklusiv dit sponsorbarn vokser op med bedre adgang til bl.a. skolegang, sanitet og sundhedsydelser.

      En uafhængig analyse af vores sponsorprogram fra RMIT University i Melbourne har slået fast, at vores sponsorprogrammer når de mest udsatte, marginaliserede og sårbare børn i verden. Flere piger og drenge kommer i skole i de samfund, hvor vi har sponsorprogrammer. Jo længere tid vi er i et samfund, jo flere børn går og bliver i skole, og jo bedre adgang har samfundet til vand og sanitet. Dette er en del af den forskel, du er med til at gøre som sponsor.

      Derudover betyder sponsorbidragene også, at vi kan skabe en langvarig forandring der, hvor børnene bor. Det handler blandt andet om at ændre de normer, der krænker børns rettigheder. Vi arbejder med børnenes forældre, søskende, lærere, religiøse ledere og de lokale myndigheder. Det kan for eksempel være med målet om at afskaffe omskæring af piger, børneægteskaber eller bare sikre børns ret til at komme i skole og færdiggøre deres uddannelse.

      For det andet spiller sponsorbørnene en stor rolle i beslutningen, planlægningen og gennemførelsen af vores projekter i deres lokalsamfund. På den måde får de ikke bare indflydelse på, hvordan deres lokalsamfund skal forbedres, de får også værdifulde erfaringer, som de kan bruge senere i livet.

      For det tredje ved vi, at det kan betyde meget for sponsorbørnene at få breve fra deres sponsorer, og vi hører regelmæssigt historier om, hvordan sponsorbørn, der er blevet opmuntret af deres sponsorer, engagerer sig i at udvikle deres samfund i takt med, at de vokser op.

       

    • Dine månedlige bidrag går både til at forbedre levevilkårene i det område, hvor dit sponsorbarn bor og til vores generelle arbejde for at sikre børns rettigheder og ligestilling mellem kønnene. Læs mere om, hvad dine penge går til HER.

      Et spædbarn i Burkina Faso møder andre udfordringer end en nyfødt i Peru. Og en skolepige i Filippinerne har andre udfordringer end en elev i Mali. Derfor tager vi altid udgangspunkt i børnenes behov i det enkelte lokalområde, så vi sikrer, at projekterne er målrettet de udfordringer, som børnene møder der, hvor de bor. Du kan læse mere om vores indsatser i de enkelte lande her.

      Vi ved, at det er nødvendigt at skabe forandringer i hele lokalsamfundet og i landet, hvis vi skal forbedre livet både for det enkelte sponsorbarn og de børn, der ikke har en sponsor. Derfor går dine sponsorbidrag til at skabe forbedringer, som gavner hele lokalsamfundet og som på sigt gør samfundet i stand til at løfte sig ud af fattigdom. Derfor er sponsorbørnene, deres familier og andre lokale altid involverede i at beslutte, planlægge og gennemføre vores projekter. Du kan følge de konkrete projekter, som dine bidrag går til, i den årlige opdatering, som vi sender med posten eller på Mit PlanBørnefonden.

       

       

       

    • Vi oplyser automatisk dine bidrag til SKAT, når vi har dit cpr-nummer. I 2022 kan du få skattefradrag for bidrag op til i alt 17.200 kr.

    • Et sponsorat koster minimum 250 kr. om måneden (pr. 1. januar 2022). Det betyder, at det koster lidt mere end seks kroner om dagen efter skat at være sponsor for et barn. Hvis du ønsker at støtte med større bidrag eller være sponsor for flere børn, er du naturligvis altid velkommen til det.

      Bidrag til PlanBørnefonden er fradragsberettigede, og vi oplyser automatisk dine bidrag til SKAT, når vi har dit cpr-nummer. I 2022 kan du få skattefradrag for bidrag op til i alt 17.200 kr.

      Hvis du vil tilmelde dine indbetalinger til betalingsservice, kan du gøre det her. 

    • Vi er løbende i tæt kontakt med vores lokale kollegaer i de områder, hvor sponsorbørnene bor, og hvert år indsamler lokale medarbejdere og frivillige oplysninger og opdateringer om sponsorbørnene og deres familier. Oplysningerne bliver sendt videre til dig som sponsor sammen med nye billeder af barnet og en opdatering om, hvilke projekter i området dine bidrag er gået til.

      De indsamlede oplysninger giver dig mulighed for at følge det barn, du er sponsor for, og de projekter, du har været med til at gøre mulige. De samlede oplysninger om sponsorbørnene og de områder, de bor i, er med til at give os en samlet viden om, hvilken forskel dine og andre sponsorers bidrag gør på globalt plan for verdens mest udsatte lokalsamfund. Du kan læse mere om nogle af de resultater, du som sponsor har været med til at skabe HER.

       

    • Sponsorbørnenes navne kan skabe lidt forvirring af flere årsager. Hvis der bruges et andet skriftsprog i sponsorbarnets land end vores, kan det være vanskeligt for PlanBørnefondens ansatte og frivillige at omdanne navnene til det romerske alfabet, som vi benytter. Desuden kan der være mange lokale dialekter, som først skal oversættes til nationalsproget i sponsorbarnets land. Nogle af disse dialekter har ikke engang en skriftform, hvilket gør en oversættelse yderligere kompliceret. Dertil kommer, at man på nogle afrikanske sprog udtrykker visse ord med en klikkende tungelyd, som ikke har nogen modpart på engelsk eller dansk. Stavemåden kan derfor variere fra én rapport til den næste alt efter, hvem der skriver og oversætter rapporterne.

      Det er også meget muligt, at dit sponsorbarn har et kælenavn. Kælenavnene er i nogle områder mere kulturelt accepterede og udbredte end herhjemme. Derfor kan det variere, hvilket navn der bliver oplyst afhængig af, hvem vores ansatte og frivillige får informationerne fra.

      I nogle lande er rækkefølgen på fornavn og efternavn anderledes, end vi er vant til. F.eks vil Hoang Van Tho i Vietnam være kendt af venner og familie som Tho. Nogle stammer bruger desuden udskiftelige efternavne som tegn på respekt overfor andre stammer i samfundet.

      Uoverensstemmelserne øges yderligere de steder, hvor forældrene ændrer barnets navn for at modvirke uheld. Især i Asien er der tradition for, at et nyt navn kan forhindre uheld eller sygdom.

      I alle tilfælde forsøger PlanBørnefondens ansatte og frivillige at give dig de bedste og mest præcise oplysninger, men der kan altså være mange grunde til, at der kan opstå forvirring og uoverensstemmelser.

      Kontakt os, hvis du oplever uoverenstemmelser i det materiale, du modtager, så vi kan hjælpe med at opklare sagen. Vi sidder klar alle hverdage mellem kl. 10-15 på telefon 70 22 12 11 og mail@planbornefonden.dk

    • Når man spørger ind til sponsorbarnets familiemedlemmer, kan det være, at forældrene opremser navnene på 10-20 personer. Disse tanter, onkler, niecer og nevøer opfattes som en integreret del af familien, selv om de måske ikke bor i samme husstand. Derudover vil børn i nogle områder ofte omtale deres fætre og kusiner som brødre og søstre og kalde mere end én kvinde for “mor”.

      Vi forsøger at løse dette ved at spørge ind til de familiemedlemmer, der bor under samme tag som sponsorbarnet. Dette er dog heller ikke altid nøjagtigt, fordi børn nogle gange flytter midlertidigt ind hos andre familiemedlemmer, hvis deres forældre arbejder væk fra hjemmet.

      Antallet af søskende kan også variere, da ældre søskende kan arbejde væk fra hjemmet og derfor ikke bliver nævnt. Mens yngre søskende måske bliver passet af bedsteforældre eller andre familiemedlemmer. De kan dermed også blive udeladt fra årsrapporten. Det efterfølgende år, når disse børn er vendt tilbage til hjemmet, kan de pludseligt dukke op og give et indtryk af, at familien vokser eller bliver mindre fra den ene dag til den anden.

      Kontakt os, hvis du oplever uoverenstemmelser i det materiale, du modtager, så vi kan hjælpe med at opklare sagen. Vi sidder klar alle hverdage mellem kl. 10-15 på telefon 70 22 12 11 og mail@planbornefonden.dk

    • Der kan være mange årsager til, at et sponsorbarn flytter. En af de mest hyppige årsager er, at familien rejser væk for at søge arbejde, opsøge flere uddannelsesmuligheder eller for at dyrke jorden et andet sted i landet.

      Hvis barnet bor i en landsby, hvor der kun findes grundskoler (1.- 6. klasse), må barnet rejse til en større by for at fortsætte sin uddannelse. I visse tilfælde er sponsorbarnet rejst ud for at besøge slægtninge, der bor et andet sted, eller familien har fået midlertidig ansættelse i et andet område. Det er desværre ikke altid muligt for os at vide, hvorfor et sponsorbarn er rejst, fordi en familie kan have forladt et område uden at efterlade nogen besked om årsag eller destination.

      Det er ikke ualmindeligt, at familier flytter midlertidigt, men hvis familien flytter permanent til et område, hvor PlanBørnefonden ikke er til stede, er vi nødt til at stoppe sponsoratet. Hvis dette sker, informerer vi dig hurtigst muligt og vil i den forbindelse tilbyde dig muligheden for at fortsætte som sponsor for et andet barn enten i samme område eller et andet sted, hvor der er brug for støtte.

    • Nej, det kan vi ikke. Men langt de fleste børn i de områder, vi arbejder, går i skole eller har gennemført grundskolen. Det er dokumenteret, at flere børn går i skole i de områder, hvor vi arbejder.

      Vejen til skolebænken i verdens fattigste lande kan være brolagt med svære udfordringer. Sygdom, dårlig infrastruktur, vold og misbrug kan være hindringer, der bremser en tryg og stabil skolegang. Selv et tag over hovedet kan pludselig mangle, når klasselokalet bliver ødelagt af en tropisk storm.

      Familiernes økonomi kan nogle gange betyde, at familien ikke kan sende deres barn i skole.

      Det kan f.eks. dreje sig om, at et familiemedlem er syg eller gået bort, og at der derfor er brug for barnets hjælp i hjemmet. I den situation besøger PlanBørnefonden familien og forsøger at finde frem til en løsning. PlanBørnefonden tilbyder forskellige workshops og projekter for at sikre børn og unges fremtid. Nogle steder træner vi f.eks. unge i forskellige praktiske færdigheder eller opfordrer dem til at søge ind på en erhvervsuddannelse, så de på sigt kan blive selvforsørgende og bidrage til familiens økonomi.

      I sidste ende er det familiens valg, om de vil sende deres barn i skole. Derfor er der ingen, hverken enkeltpersoner eller organisationer, der kan garantere, at hvert eneste barn går i skole.

      PlanBørnefondens mål er, at alle børn skal gå i skole, og vi arbejder derfor med at fjerne de hindringer, der kan stå i vejen for det enkelte barns skolegang. Når et sponsorbarn ikke går i skole, starter vores lokale kolleger en dialog med barnet og familien for at forsøge at finde en løsning i den konkrete situation.

       

    • Alt vores arbejde hos PlanBørnefonden handler om at beskytte børn og unge – og sikre deres rettigheder. Vi har høje standarder i forhold til beskyttelse og klare retningslinjer omkring blandt andet brugen af fotos og oplysninger om børn og unge.

      Det betyder, at du som sponsor ikke kan offentliggøre billeder af sponsorbarnet og familien på din hjemmeside eller på sociale medier af hensyn til deres beskyttelse og privatliv. Samtidig betyder det utrolig meget, når sponsorer og bidragydere deler deres engagement med deres netværk og omverdenen. Vi sætter utrolig stor pris på omtale af engagement og sponsorbørn på en måde, der ikke udleverer personlige oplysninger. Du kan f.eks. dele, at du har fået et sponsorbarn, dele nyt om de projekter, du støtter i barnets område, like opslag på sociale medier, linke til vores hjemmeside osv.

      Alle børn og unge, der optræder i vores kommunikation på PlanBørnefondens web, sociale medier mv. har givet deres samtykke. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at læse hele vores børnebeskyttelsespolitik.

       

    • Ja, du må gerne sende en lille ting til barnet. Den bedste måde at gøre det på er via Mit PlanBørnefonden. Men det er også muligt at sende en pakke via vores kontor. Husk at følge vores retningslinjer, som du kan læse herunder. Hvis ikke retningslinjerne bliver overholdt, kan vi ikke sende din pakke videre til barnet.

      Sådan sender du en pakke

      – Pakken må veje op til 150 gr. i en foret A4-kuvert.
      – Send pakken til vores kontor Mimersgade 47, 4. sal., 2200 København N.
      – Notér sponsornummer, sponsorbarnets nummer og land på brevet.

      Du kan f.eks. sende:
      • Farveblyanter, kuglepenne, blyanter og viskelæder
      • Tegneblokke
      • Postkort med motiver fra Danmark
      • Landkort over Danmark
      • Udklip fra blade som illustrationer med sne, landskaber, dyr, frugter, steder i Danmark
      • Spillekort
      • Hårelastikker, spænder osv.
      • Tegneskabeloner, bogstavskabeloner.

      Du kan ikke sende:
      • Kontanter eller dyre genstande som smykker, urer og metaller
      • Skarpe genstande som saks, kompas, nål, broche samt genstande af glas.
      • Hud- eller hårplejeprodukter samt væsker og alt, hvad der kan lække, hvis der går hul på det f.eks. creme, sæbebobler, neglelak osv.
      • Mad og drikke f.eks. slik, chokolade, kiks, teposer osv.
      • Planter f.eks. frø, pressede blomster osv.
      • Tøj f.eks. T-shirt, shorts, kjole, kasket, hat, tørklæde, sokker, undertøj osv.
      • Batteridrevne genstande f.eks. lommelygte, lommeregner og mobiltelefon

      Børnebeskyttelse og kontakt til sponsorbørn
      En af PlanBørnefondens vigtigste opgaver er at beskytte børn og unge. Derfor har vi en klar politik om børnebeskyttelse og retningslinjer, som blandt andet betyder, at vi gennemlæser alle breve fra sponsorerne, før vi sender dem videre til børnene. Hvis du er interesseret i at vide mere, er du velkommen til at læse hele vores børnebeskyttelsespolitik.

       

    • Ja, du er meget velkommen til at skrive med barnet og familien. Vi ved, at det er til stor glæde for både sponsorer og sponsorbørn at få kontakt gennem brevskrivning, så det glæder os, når sponsorer vil holde kontakt til sponsorbørnene.

      Sådan sender du en digital hilsen
      Du kan sende en hilsen via den digitale platform, Mit PlanBørnefonden. Her er det også muligt at sende en lille gave til sponsorbarnet og familien.
      Du kan også sende en hilsen til post@planbornefonden.dk, så sender vi din hilsen til dit sponsorbarn. Husk at skrive dit sponsornummer i emnefeltet. Du er velkommen til at vedhæfte op til fire billeder eller scannede tegninger i din hilsen.

      Sådan sender du et fysisk brev
      Hvis du ikke har mulighed for at sende hilsener og gaver digitalt, kan du sende et fysisk brev via vores kontor Mimersgade 47, 4. sal, 2200 København N. Husk at skrive dit sponsornummer, sponsorbarnets nummer og land på brevet. Du er velkommen til at vedlægge billeder og tegninger eller en lille gave som f.eks. farveblyanter, tegnehæfte eller lignende. Dit brev må veje op til 150 gram og skal kunne være i en foret A4-kuvert, blandt andet af hensyn til fragt og toldbehandling.

      Tre gode råd til brevskrivning
      1. Send billeder. Et billede siger som bekendt mere end 1000 ord, og for børnene og deres familier, som ofte bor i områder, hvor mange både børn og voksne kan have svært ved at læse og skrive, kan billeder være en stor hjælp. Derfor vil du måske også opleve, at det er lettere for børnene at svare tilbage med en tegning og en kort hilsen end et langt brev.

      2. Skriv på engelsk. Skriv gerne på engelsk eller dit sponsorbarns modersmål, hvis du har mulighed for det, så går det hurtigere med at få din hilsen frem. Hvis du skriver på dansk, oversætter vores frivillige det, du har skrevet.

      3. Hav tålmodighed. Sponsorbørnene besvarer alle breve, men hav tålmodighed med os. Oversættelse, toldbehandling, registrering i barnets land og udbringning betyder, at der kan gå op til tre måneder, før dit brev når frem. Det kan derfor også tage sin tid, før barnets svar når frem til dig. Hvis du bliver utålmodig, så kontakt os, så vi kan hjælpe med at opklare, hvornår der kommer svar.

      PlanBørnefondens børnebeskyttelse
      En af PlanBørnefondens vigtigste opgaver er at beskytte børn og unge. Derfor har vi en klar politik om børnebeskyttelse og retningslinjer, som blandt andet betyder, at vi gennemlæser alle breve fra sponsorerne, før vi sender dem videre til børnene. Hvis du er interesseret i at vide mere, er du velkommen til at læse hele vores børnebeskyttelsespolitik.

    • Vores indsatser i sponsorbørnenes områder er lige nu ekstra fokuseret på at bekæmpe COVID-19 og de konsekvenser, som pandemien forårsager. Din støtte sikrer, at familierne får information om COVID-19, så de bedre kan undgå smitte. Når en pige i Cambodia koncentreret kan øve sig i at vaske tommelfinger, knoer og håndflade, og børn nu står med to meters afstand og venter på deres tur til at vaske hænder i en transportabel håndvask i Cameroon skyldes det, at vores trofaste sponsorer støtter børn gennem krisen. Vi arbejder for, at familierne og deres børn har bedre adgang til håndvaske og sæbe, og at de kan modtage fjernundervisning de steder, hvor skolerne er lukkede. Når en krise som den, vi står i lige nu, bryder ud, gør sponsorernes støtte det muligt for os at handle hurtigt, fordi vi i forvejen er til stede i de landsbyer og lokalområder, hvor adgang til rent vand og basale sundhedsydelser er begrænsede. Vi ved, at der i kriser er større risiko for, at børn bliver udsat for vold og overgreb, og at pigerne ofte bliver taget ud af skolen og giftet bort. Derfor er din støtte til børnene lige nu vigtigere end nogensinde.

      Hvis du vil støtte vores indsatser mod COVID-19 med det samme, kan du gøre det her.

       

    • Som børnerettighedsorganisation arbejder vi for at fremme alle børn og unges rettigheder, herunder deres ret til beskyttelse. Vores udgangspunkt for børnebeskyttelse er FN’s Børnekonvention, og vi følger derudover internationale standarder.

      Alle børn har ret til at blive beskyttet, og i PlanBørnefonden ser vi det netop som en af vores vigtigste opgaver. Derfor har vi nultolerance overfor overgreb og en klar politik om børnebeskyttelse, som alle vores ansatte, partnere, sponsorer og frivillige skal overholde. Vi har en whistleblowerordning, som sikrer, at alle – herunder også børn og unge – trygt og anonymt kan indberette viden eller mistanke om misbrug, upassende adfærd, korruption og andre ulovligheder. Vi har et fintmasket net, der skal sikre, at ingen børn kommer til skade, lider overlast eller får deres rettigheder krænket, når de deltager i aktiviteter arrangeret af Plan International eller vores partnere.

      Du kan læse mere om vores børnebeskyttelsespolitik her.

       

       

    • Når katastrofer indtræffer i de områder, hvor vi arbejder, sætter vi ind med nødhjælp – ofte i samarbejde med andre organisationer og altid i samarbejde med de lokale myndigheder. Vi er ofte de første, der rykker ud, når katastrofen rammer, for vi er der allerede, og vi kender lokalbefolkningen og områderne og kan reagere omgående!

      Når en krise rammer, er vi derfor hurtige til at reagere med nødhjælp, rent vand, sanitet og beskyttelse af børn og unge. Vi arbejder samtidig for at sikre, at børnene kan fortsætte deres skolegang, og at de har trygge væresteder, hvor de kan lege og bearbejde deres traumer.

      I konflikter eller katastrofer rammes piger og unge kvinder hårdest, da de i særlig høj grad nægtes skolegang, bliver giftet bort mod deres vilje og udnyttes. Vi har derfor et særligt fokus på at støtte piger i krisesituationer.

      Vores udviklingsarbejde og projekter i sponsorbørnenes områder er generelt med til at opbygge lokalsamfundene og landene, så områderne og indbyggerne er mere modstandsdygtige over for katastrofer forårsaget af eksempelvis klimaforandringer – det kan være tørke, oversvømmelser mv.

      På vores hjemmeside kan du læse om vores indsatser i forbindelse med aktuelle katastrofer. Du vil blive orienteret, hvis kriser og katastrofer rammer dit sponsorbarns område, og vi kontakter dig personligt, hvis dit sponsorbarn bliver direkte berørt af en katastrofe. Vi foretrækker at kommunikere via Mit PlanBørnefonden, mail eller sms, når det gælder vigtige meddelelser. Det går hurtigt, og vi sparer resourcer som print, porto osv.

      Så husk altid at oplyse os om ændringer i din mailadresse og øvrige kontaktinfo, så vi nemt og hurtigt kan informere dig. Hvis vi ikke allerede har din mail, må du meget gerne oplyse den til os på mail@planbornefonden.dk eller på telefon 70 22 12 11. Vi sidder klar alle hverdagen mellem klokken 10 og 15.

    • Et projekt eller program afsluttes, når situationen i lokalsamfundet er forbedret så meget, at vi kan forlade området. Beslutningen tages altid i samråd med lokalbefolkningen og de lokale myndigheder og er nøje baseret på undersøgelser af udviklingen og den opnåede levestandard i området. Vi vil herefter fokusere vores indsatser i andre områder og lande, hvor der er hårdere brug for støtte.

      At verdens mest udsatte og skrøbelige samfund kan vokse sig stærke og stabile, er målet for PlanBørnefondens arbejde. Derfor er det en god og positiv nyhed, når vi afslutter vores arbejde i et område, for det betyder, at lokalområdet kan løfte projekterne på egen hånd.

      Hvis vi forlader det område, hvor dit sponsorbarn bor, giver vi dig direkte besked. Vi vil i den forbindelse tilbyde dig at blive sponsor for et andet barn, som vi vedlægger information og billeder af. Du kan således fortsætte uændret som sponsor i PlanBørnefonden, hvis du ønsker det.

    • PlanBørnefonden er del af Plan International, som er til stede i over 70 lande og som arbejder konkret med programindsatser i over 50 af verdens fattigste lande i Afrika, Asien og Latinamerika. Områderne er valgt ud fra kriterier som f.eks. høj børnedødelighed, lavt uddannelsesniveau og dårlige økonomiske forhold. Vores arbejde foregår altid i tæt kontakt med lokalbefolkningen og de lokale myndigheder.

      Se oversigt over, hvor vi arbejder her.

       

    • Piger er den gruppe, der er mest udsat for diskrimination og stigmatisering i verden – alene på grund af deres alder og køn. Konsekvensen er, at de ikke gennemfører skolen, de bliver giftet bort, de udsættes for overgreb og de bliver gravide, mens de stadig er børn.

      Det gavner hele verden, når pigers rettigheder respekteres, og når de får lov til at udvikle sig på lige fod med drengene. Derfor har vi ekstra fokus på at skabe ligestilling, så piger og drenge har samme muligheder for at udvikle sig.

      Vi påvirker regeringer, embedsfolk og FN til at vedtage love og regler, der fremmer ligestilling og ved at støtte konkrete projekter, der gør en forskel her og nu og fremadrettet. Det sker i samarbejde med forældre, lokale ledere, drenge og piger. Hele lokalsamfundet skal nemlig involveres for at skabe varige forandringer og bedre vilkår for piger.

      Du kan læse mere om vores arbejde for pigerne her.