En perfekt kombination af konflikter, COVID-19, klimakriser og kostpriser på fødevarer, som stiger, har skabt den værste sultkatastrofe i årtier. Omkring 70 procent af dem, der sulter, er piger og kvinder.
Sult rammer piger, drenge, kvinder og mænd forskelligt. Når der er mangel på mad, spiser pigerne ofte mindre, og de spiser til sidst. Og når familien sulter, skal pigerne i højere grad tage sig af deres yngre søskende og huslige pligter, så forældrene kan arbejde eller finde mad. Pigerne bliver derfor tvunget til at blive hjemme fra skole eller droppe ud.
En rapport fra Plan International viser, at familier over hele verden må give afkald på mad for at betale for sundhedspleje eller må prioritere at købe mad frem for at betale for pigernes skolegang.