Kenya
Kenya er et land i rivende udvikling, som har en ung befolkning med et stort potentiale. Men for mange unge kan vejen til uddannelse, arbejde og et trygt liv, være fyldt med udfordringer. Samtidig gør klimaforandringer, fattigdom og mangel på rent vand hverdagen sværere for mange familier.
Vi arbejder sammen med unge, familier og lokalsamfund om at skabe forandringer, der kan mærkes i hverdagen – fra skolegang, jobs og iværksætteri til rent vand, sundhed, klima og børns rettigheder. Og de unge er selv med til at finde løsningerne og skabe forandringer i de lokalsamfund, de er en del af.





Vi har fokus på:
at give børn og unge adgang til sikker uddannelse af høj kvalitet og gode muligheder for beskæftigelse og iværksætteri
at udsatte unge får adgang til viden om deres rettigheder til at bestemme over egen krop, bl.a. for at forebygge teenagegraviditet
at sikre børn en sund og tryg barndom, bl.a. ved at beskytte dem mod alle former for vold og at forbedre hygiejneforhold for børn og deres familier samt sikre dem adgang til mad og rent vand
at skabe modstandsdygtige samfund, bl.a. gennem viden om, hvordan man skal håndtere klimakatastrofer, og hvordan man kan skabe muligheder på trods af mere ustadigt vejr


