Giv livreddende nødhjælp

Hjælp sultne børn i Gaza

Hungersnød er nu erklæret i Gaza og situationen er ekstrem kritisk. Befolkningen har ikke adgang til tilstrækkelig mad, vand og andre basale fornødenheder for at overleve. Særligt børn, ældre og gravide kvinder er alvorligt underernærede, og mennesker dør af sult hver dag.

“Alt er en kamp. Der er lange køer for at få vand, brød og lægehjælp. Jeg løber rundt for at få bare en smule mad til mine børn,” siger 39-årige Suhad, der har mistet sit hjem i Gaza.

PlanBørnefonden har allerede sendt flere end 13 lastbiler over grænsen til Gaza med mad og anden livreddende hjælp som medicin og hygiejnepakker til børn og deres familier.

Vi følger katastrofen tæt og gør alt, hvad vi kan, for at få nødhjælp frem til dem, der har allermest brug for det. Men behovet er enormt. Der skal meget mere nødhjælp afsted.

Derfor har vi brug for al den støtte, vi kan få, så vi kan handle hurtigt og få nødhjælpen frem.

Humanitær katastrofe i Gaza

“Det her er min by. Sådan ser den ud efter brutal krig. Det er blevet en spøgelsesby,” sådan beskrev 24-årige Fatima Hassouna sit billede fra Gaza, inden hun blev slået ihjel af israeliske luftangreb den 16. april 2025 sammen med ti andre familiemedlemmer.

Mad, vand og medicin

Med hjælp fra vores partnerorganisationer er vi til stede i Gaza for at støtte børn og deres familier med humanitær hjælp og nødhjælp. I samarbejde med Egyptisk og Palæstinensisk Røde Halvmåne leverer vi mad, vand og medicinske forsyninger.

PlanBørnefonden er en neutral og upartisk organisation, der arbejder for alle børns ret til beskyttelse og et liv fri for vold. Alt vores arbejde er baseret på FN’s konvention om barnets rettigheder.

Alle bidrag tæller. Sammen kan vi redde liv!


Hjælp børn og unge på flugt i Sudan

Familie fra Sudan er flygtet fra voldelige kampe.
Mere end halvdelen af Sudans befolkning har nu brug for humanitær hjælp efter voldsomme kampe begyndte den 15. april 2023 mellem gruppen Rapid Support Forces (RSF) og det sudanesiske militær (SAF).

16 millioner børn i Sudan har lige nu akut brug for nødhjælp i form af mad, vand og husly. Børnene er sammen med deres familier tvunget til at flygte fra deres hjem for at komme i sikkerhed fra kampene mellem militæret og RSF.

Situationen har de sidste to år udviklet sig til verdens største interne flygtningekrise. Lige nu har overvældende 25 millioner mennesker brug for humanitær hjælp.

Børn sulter og er tvunget til at sove på jorden

Droneangreb har ødelagt kritisk infrastruktur, så der er mangel på vand, mad, strøm og benzin. Millioner af mennsker må gå langt for at få adgang til lægehjælp, sikkerhed og nødhjælp.

“Befolkningen i Sudan har levet i en af verdens værste humanitære kriser i over to år, og der er mangel på alt,” fortæller Mohamed Kamal, der er PlanBørnefondens landedirektør i Sudan.

Sådan kan du støtte*:

  • Hjælp Sudans børn (Åbner i nyt vindue)
  • Send SMS SUDAN til 1217. Det koster 150 kr. + alm. sms-takst
  • Overfør et valgfrit beløb til MobilePay nr. 41695
  • Overfør valgfrit beløb via din bank til kontonummer: 2191-9034535520 – skriv SUDAN i feltet til modtager



”Vi uddeler vand, mad, hygiejneprodukter og anden livsreddende nødhjælp i de ramte områder. Behovene er enorme,” fortæller Mohamed Kamal, landedirektør i Sudan.

Piger risikerer overgreb, vold og menneskesmugling

Mange familier bliver splittet under flugten, hvilket gør risikoen for overgreb, vold og menneskesmugling endnu større – især for børn, piger og unge kvinder.

Det er især børn, der lider, når en katastrofe rammer. Skolerne er lukkede, og børnene mangler trygge steder, de kan opholde sig. PlanBørnefonden opretter derfor også børnevenlige steder i flygtningelejrene, hvor børnene kan lege og få bearbejde deres voldsomme oplevelser.

I vores trygge væresteder kan børnene læse bøger, lege og tale med en voksen om de traumatiske oplevelser, de har været igennem.

Siden konflikten brød ud i Sudan har PlanBørnefonden hjulpet mere end halvanden million mennesker, der er på flugt. Men der er akut brug for ekstra hjælp.

Med din donation kan vi uddele mere nødhjælp og skabe tryghed for flere børn og unge i Sudan!

Læs mere om vores nødhjælpsarbejde og humanitære indsatser.


Støt familier fra Ukraine, der er på flugt

Vi er til stede i Ukraine gennem vores samarbejdspartnere, og så er vi selv til stede i Rumænien, Moldova og Polen for at hjælpe børn og deres familier på flugt og bearbejde de voldsomme oplevelser, som konflikten har forårsaget.

Det skaber traumatiske oplevelser at vågne op til lyden af bomber, at se ens by blive destrueret og forlade sit barndomshjem uden at vide, om man nogensinde vender hjem igen.

Søstrene Polina og Nadia er flygtet sammen med deres familie fra deres hjem i Mykolaiv på grund af krigen i Ukraine. Pigerne håber en dag, at kunne vende hjem igen.
Søstrene Polina og Nadia er flygtet sammen med deres familie fra deres hjem i Mykolaiv på grund af krigen i Ukraine. Pigerne håber en dag, at kunne vende hjem igen.

Vi hjælper både med samtalestøtte og økonomisk hjælp til mad, medicin, bleer og andre nødvendigheder – i samarbejde med vores partnere.

Vi støtter også ukrainske kvinder i krise, der er blevet ramt af den eksplosivt stigende kønsbaserede vold, som er fulgt i kølvandet på krigens udbrud i 2022.

Sådan kan du støtte familierne i Ukraine:

Læs mere om vores arbejde i og omkring Ukraine

Med din donation kan vi støtte børn og unge i verdens mest udsatte områder.

Nødhjælp

Det går dine penge til

Med din støtte kan vi blandt andet sikre, at familier på flugt får beskyttelse, psykosocial støtte, lægehjælp, medicin, et sikkert sted at sove og adgang til mad og rent drikkevand.

Lav din egen indsamling

Du kan nemt oprette en indsamling, som støtter børn og unge i verdens mest udsatte områder. Læs mere her.

Bemærk venligst: Dit bidrag bliver brugt, hvor behovet er størst lige nu. Enhver donation, der overstiger, hvad der er nødvendigt for at støtte denne nødsituation, vil blive sendt til andre områder med de største humanitære behov, så vi kan hjælpe flere børn, der står over for globale kriser og konflikter. Tusind tak for din støtte.

*Ved bidragsydelse accepters samtidig betingelserne vedrørende vores persondatapolitik. Læs mere om beskyttelse af børn og unge samt vores persondatapolitik.