Vores indsatser ved humanitære kriser

Vi er der når krisen rammer.

Humanitær indsats: beskyttelse af børn før, under og efter kriser

Konflikter, fordrivelse og klimarelaterede katastrofer rammer stadig flere mennesker verden over – og kriserne varer længere. I 2026 har anslået 239 millioner mennesker behov for humanitær hjælp. Samtidig betyder færre midler til humanitære indsatser, at millioner risikerer at stå uden den støtte, de har brug for.

For børn og unge kan en krise få konsekvenser langt ind i fremtiden. Når deres beskyttelse svækkes, og skolegangen bliver afbrudt, handler behovet derfor om mere end hjælp her og nu.

PlanBørnefonden arbejder for at beskytte børn og unge, sikre deres mulighed for at lære og styrke lokalsamfund før, under og efter kriser. Målet er både at imødekomme akutte behov og at mindske risikoen for, at en krise får varige konsekvenser for børns sikkerhed, trivsel og fremtidige muligheder.

Kvinde med barn på ryggen bærer stor pose på hovedet
Kvinde med barn på ryggen bærer stor pose på hovedet
Vanddunke der fyldes
Vanddunke der fyldes
Vanddunke der fyldes

Vores humanitære indsatser

Når en krise rammer, arbejder PlanBørnefonden for at skabe trygge rammer for børn, sikre deres mulighed for at lære og støtte familier og lokalsamfund i at beskytte børns rettigheder.

Børns behov hænger sammen. Derfor kan vores humanitære indsatser både omfatte beskyttelse og uddannelse og hjælp til grundlæggende behov som rent vand, sanitet, mad, husly og sundhed.

Gennem Plan Internationals globale netværk og samarbejdet med lokale og nationale partnere kan indsatserne tage udgangspunkt i lokal viden og de behov, der findes tæt på krisen.

Få håb, handling og forandring i din indbakke - tilmeld dig nyhedsbrevet