Nødhjælp når krisen rammer
Når konflikt, fordrivelse eller klimarelaterede katastrofer rammer, kan børn og familier få akut brug for hjælp. PlanBørnefondens nødhjælp tager udgangspunkt i de behov, mennesker står med i den konkrete krise.
Det kan blandt andet handle om adgang til rent vand, sanitet, mad, husly og sundhedsydelser. Samtidig har vi fokus på, at børn og unge kan være trygge og få den støtte, de har brug for.
Hvilken form for nødhjælp der er relevant, afhænger af situationen. Derfor kan forskellige former for støtte indgå i den samme humanitære indsats.





Hvad kan nødhjælp bestå af?
En humanitær krise kan påvirke mange dele af en families hverdag på samme tid. Derfor arbejder PlanBørnefonden med indsatser, der kan imødekomme flere forskellige behov.
Nødhjælpen kan blandt andet omfatte:
rent vand
sanitet og hygiejne
mad
husly
sundhedsydelser
kontantstøtte og værdikuponer
De forskellige former for hjælp kan kombineres, når der er behov for det.












