Børn fortæller fra krigen i Sudan: ”Er min far stadig i live?”

Lyden af skudsalver fyldte gaderne. Inde i stuen tændte 12-årige Ansams far for fjernsynet.

”Vi kunne se, at der var kampe i centrum ved markedet, hvor min mor og søster var. Jeg skreg og var meget bekymret,” fortæller Ansam.

Ansam er en af de millioner af børn, der nu har levet et år under konflikten i Sudan, der brød ud i april sidste år. Hun indgår i en samling af vidnesbyrd fra PlanBørnefonden, hvor børn fortæller fra ”den glemte krig” i Sudan. Børnene er de største ofre i krigen, lyder det fra udviklings- og nødhjælpsorganisationen PlanBørnefonden, der er til stede og yder nødhjælp i Sudan.

”Situationen for børnene er fuldstændig katastrofal. Børn sulter, lever et liv på konstant flugt og har været vidne til drab og overgreb,” siger Dorthe Petersen, administrerende direktør i PlanBørnefonden.

Mandag er det årsdagen for krigens udbrud i Sudan, der betegnes som verdens største fordrivelseskrise med flere end 8 millioner mennesker på flugt. Landet er på kanten af hungersnød, og 25 millioner mennesker, heriblandt 14 millioner børn, har akut brug for nødhjælp.

Skolerne er lukket ned i Sudan og bliver brugt som midlertidige tilflugtssteder for nogle af de mange børn og voksne, der er på flugt og flytter fra sted til sted, efterhånden som konflikten spreder sig. 14-årige Angham er flygtet med sin familie fra Madani og opholder sig nu på en nedlukket skole i det sydlige Sudan.

”Livet er hårdt her. Vi sover på jorden. Jeg savner mit hjem og mit værelse. Jeg savner mine venner. Jeg ved ikke, hvad der er sket med dem,” siger hun. De nedlukkede skoler betyder, at 19 millioner børn ikke kan komme i skole i Sudan.

”Vores drømme er blevet knust. Min drøm var at blive læge som min far,” siger Angham.