Succesen skyldes ikke kun den danske butikskædes store samfundsansvar – kundernes opbakning er også afgørende for den flotte donation.
Samarbejdet består blandt andet af en række løbende produktlanceringer, hvor en del af salgsprisen går til PlanBørnefonden. For hvert produkt går 5 kroner til PlanBørnefonden. Dertil kommer salget af mineralvand i butikkerne, hvor 75 øre per flaske går til samarbejdet.
Også Søstrene Grene understreger betydningen af det værdimæssige fællesskab i forhold til samfundsansvar og ikke mindst kundernes opbakning:
”I Søstrene Grene er det vigtigt for os at være med til at skabe lige muligheder for dem, der bliver mødt med uretfærdige vilkår og begrænsninger i deres liv. Det gør vi blandt andet gennem vores partnerskab med Plan International. Derfor er jeg meget glad for, at vi kan donere endnu en million til udsatte piger og unge kvinder og deres ret til at bestemme over deres egen fremtid - og jeg er meget taknemmelig for, at så mange kunder på tværs af markeder valgte at købe et Søstrene Grene Plan-produkt i 2024.” – Mikkel Grene, Group CEO og medejer, Søstrene Grene.