Ny strategi:
Piger er stadig nøglen til at skabe positive forandringer

Af Lene Alrø Stoktoft

Tirsdag den 11. oktober markerede vi FN’s Internationale Pigedag. Det gjorde vi, fordi kampen for pigers rettigheder er i PlanBørnefondens DNA.

Pigerne spiller derfor også fortsat hovedrollen i vores nye strategi ”Girls Driving Impact for a New Tomorrow”, der sætter retning for vores arbejde de næste fem år.

Vores globale mål er at skabe positive forandringer for 200 millioner piger verden over. Det er ambitiøst – særligt i en verden der er mere skrøbelig og usikker end nogensinde før – men bedre vilkår for verdens fattigste og mest udsatte piger og kvinder kan ikke vente.

For at nå målet og skabe en mere bæredygtig verden, fortsætter vi det store fokus på digitalisering og levering af høj kvalitet, vi arbejder for at styrke transparensen i vores arbejde og vi skærper vores fokus på impact – også overfor vores sponsorer. Du kan finde PlanBørnefondens nye strategi her