Guniea-Bissau

Her på siden kan du læse om vores generelle arbejde i landet. Hvis der opstår uroligheder eller lignende i det område, hvor dit sponsorbarn bor, hører du fra os via mail, hvis sponsorbarnet bliver direkte påvirket.

Et barn i Guinea-Bissau har langt mindre chance for at blive fem år gammel end et barn i Danmark. Børnedødeligheden er meget høj, bl.a. på grund af dårlig adgang til rent vand samt fattigdom. På grund af forældede kønsnormer bliver mange unge piger omskåret, gift bort, dropper ud af skolen og bliver gravide meget tidligt. Mange unge mødre dør i barselssengen.

Hvis du har et sponsorbarn i Guinea-Bissau, er du med til at bekæmpe den høje børnedødelighed. Du bidrager til kampen mod børneægteskaber og tidlige graviditeter og er med til at give flere børn adgang til skole og få flere unge i arbejde. Du beskytter børn mod vold og overgreb, herunder også omskæring af piger, og er med til at styrke levevilkårene hos børn, unge og deres familier, så de kan skabe en bedre fremtid for sig selv og andre.

Vores indsatser muliggøres både af sponsorernes bidrag, enkeltdonationer og de midler, vi modtager fra private fonde og institutionelle donorer.

Læs mere om, hvordan vi arbejder

Mød et sponsorbarn

Hvordan er det egentlig at være sponsorbarn? Hør Nhalim fra Guinea-Bissau fortælle!

Velkommen til Guinea-Bissau!Velkommen til Guinea-Bissau!

Når du bliver sponsor, støtter du ikke kun det enkelte barn.

Som sponsor er du med til at ændre livet for børn og unge i verdens mest udsatte områder. Du kan følge med i sponsorbarnets liv gennem billeder, og du har mulighed for at skrive breve med sponsorbarnet.

Læs mere om at være sponsor

I vestafrikanske lande som Guinea-Bissau består hovedparten af befolknignen af unge. Men arbejdsløsheden blandt unge er meget høj, særligt blandt unge kvinder, da synet på piger og kvinder gør det sværere for dem at få foden ind på arbejdsmarkedet. Aua havde problemer med at få et job, da hun blev færdig i skolen. Hun måtte sælge vand på gaden, men det tog lang tid, og hun tjente meget lidt. En dag besluttede hun sig for at lære at sy – hun blev undervist af sin tante. I 2021 fik hun mulighed for at starte på et af de kurser, vi udbyder for unge, der gerne vil lære et håndværk de kan bruge til at tjene penge. ”Jeg modtog en symaskine og materialer, som jeg kunne bruge til at starte min virksomhed,” siger Aua, der i dag er 25 år. ”I dag tjener jeg nok penge på at sælge det tøj, jeg syr,” siger hun.

Vores arbejde i Guinea-Bissau

Guinea-Bissau ligger i det vestlige Afrika og grænser op til Guinea, Senegal og Atlanterhavet. Det officielle sprog i landet er portugisisk.

Plan International har været til stede i de mest sårbare områder i Guinea-Bissau siden 1995 med fokus på at sikre børns rettigheder.

Som sponsor er du med til at give børn i Guinea-Bissau bedre adgang til sundhedsydelser og skolegang. Du er med til at give børn en bedre start på livet, bl.a. ved at beskytte dem mod alle former for overgeb og vold, herunder børneægteskaber, omskæring af piger og tidlige graviditeter. Du støtter unge i at få adgang til jobs, forebygger mod og forbereder lokalbefolkninger på klimakatastrofer, ligesom din støtte kan gå til at udbrede nødhjælp, hvis katastrofen sker.