”Jeg ønsker ikke at være en dreng, men jeg ønsker, at jeg kunne gøre det samme som drenge”

Den 8. marts er Kvindernes Kampdag, hvor vi hylder kvinder, der kæmper for deres rettigheder. Vores ungdomsambassadør Hinda Olad er én af dem. Du kender hende muligvis fra en DR3-dokumentar. Lige om lidt er Hinda også vært i et nyt program på Radio LOUD om ligestilling.

”I min opvækst var der stor forskel på piger og drenge – og hvordan de blev behandlet” fortæller Hinda Olad.

Som 20-årig brød Hinda med familiens forestillinger om den rigtige pige. Men allerede fra barnsben mærkede hun en utilfredshed over, at piger og drenge ikke blev behandlet ens.

”At være pige lukkede mange døre for mig. Jeg skulle mindes om, at jeg var skrøbelig. Jeg fik fortalt alt fra, hvordan jeg skulle gå klædt – til hvem jeg skulle være sammen med i fremtiden.”

”Jeg synes, at det var ret nederen, at alting blev planlagt for mig på forhånd”

Som barn gik hun på en islamisk privatskole. Piger og drenge måtte ikke lege sammen og skulle være adskilt. Piger måtte ikke være højlydte. De skulle opføre sig ordentligt og være tildækkede. Drengene var vilde. De var stærke – og så måtte de gøre, hvad de havde lyst til, fortæller Hinda. Hun husker især tilbage på én episode, som 11-årig, hvor hun fik fortalt, hvad der forventes af en rigtig pige.

”Jeg kan huske, at der var en der sagde til mig; Lige nu er I piger. Men lige om lidt bliver I mødre. Dér fik jeg kvalme,” siger Hinda; ”Piger bliver opdraget ud fra, at de skal være nogens mor og nogens kone. Fra de er helt små, får de fortalt, at de er smukke eller har pæne kjoler på. Som pige bliver man aldrig fortalt, at man er klog eller man er selvstændig.”

Ikke en rigtig pige

Da Hinda var yngre, brugte hun for meget makeup, mente hendes familie.

”Selvom min familie havde fokus på, at kvinder skal være smukke, så var det kun med henblik på, at jeg skulle giftes med nogen,” fortæller Hinda.

Hindas familie prøvede at få hende til at droppe makeuppen, så hun kunne passe bedre ind. Men det ville hun ikke. Hun blev ved, selvom hun følte sig udenfor. Makeuppen blev begyndelsen på et mindre oprør. Men selvom hun stod fast, var Hinda sikker på, at der var noget galt med hende, fordi hun ikke ville acceptere de traditionelle kønsroller. Hun følte, at alle andre var ens, mens hun var den dårlige pige.

”De andre kunne godt være gode og indordne sig. Det kunne jeg ikke,” siger Hinda.

Men efter hun kom i gymnasiet og fik nye venner, gik det op for Hinda, at hun ikke var så anderledes. Det blev også synligt for hende, da hun modtog masse henvendelser fra piger i præcis samme situation efter hun var med i dokumentaren ’Mor, han er dansker’ på DR3. I dag er Hinda 23 år, flyttet hjemmefra og så bestemmer hun selv, hvordan hendes fremtid skal se ud. Nogle af Hindas gamle veninder er allerede gift.

”De har valgt et andet liv, som måske er frihed for dem,” fortæller hun.

Hinda håber alligevel, at de en dag vil sige fra over for deres mand og bestemme over deres eget liv.

 

 

Stop Corona

Støt med en skoleuniform