Rwanda

Her på siden kan du læse om vores generelle arbejde i landet. Hvis der opstår uroligheder eller lignende i det område, hvor dit sponsorbarn bor, hører du fra os via mail, hvis sponsorbarnet bliver direkte påvirket.

Et barn i Rwanda har langt mindre chance for at blive fem år gammel end et barn i Danmark. Børnedødeligheden er bl.a. høj pga. fattigdom. På grund af forældede kønsnormer bliver mange unge piger gift bort, dropper ud af skolen og bliver gravide meget tidligt.

Hvis du har et sponsorbarn i Rwanda, er du med til at bekæmpe den høje børnedødelighed. Du bidrager til kampen mod børneægteskaber og tidlige graviditeter og er med til at give flere børn adgang til skole og få flere unge i arbejde. Du beskytter børn mod vold og overgreb og er med til at styrke levevilkårene hos børn, unge og deres familier, så de kan skabe en bedre fremtid for sig selv og andre.

Vores indsatser muliggøres både af sponsorernes bidrag, enkeltdonationer og de midler, vi modtager fra private fonde og institutionelle donorer.

Læs mere om, hvordan vi arbejder

Mød et sponsorbarn

Hvordan er det egentlig at være sponsorbarn? Hør Capitoline fra Rwanda fortælle!

Velkommen til Rwanda!Velkommen til Rwanda!

Når du bliver sponsor, støtter du ikke kun det enkelte barn.

Som sponsor er du med til at ændre livet for børn og unge i verdens mest udsatte områder. Du kan følge med i sponsorbarnets liv gennem billeder, og du har mulighed for at skrive breve med sponsorbarnet.

Læs mere om at være sponsor

Rwanda er udsat over for klimaforandringer. Ekstreme vejrhændelser som oversvømmelser og tørke sker oftere og oftere i Rwanda. Det kan få afgørende betydning for udbyttet på landsbrugsjordene. Men der er måder at tilpasse sig det forandrende klima og stadig sikre sig en indkomst – det har 22-årige Alice indset. Hun er blevet kendt i sit område som en succesfuld grøntsagsavler med speciale i kål, løg og tomater, som hun sælger på det lokale marked. Succesen med landbrugsjorden har hun fået efter at have deltaget i et af vores projekter med fokus på grønne dyrkningsmetoder. “At udstyre unge kvinder med grønne færdigheder gør dem i stand til at konkurrere på arbejdsmarkedet,” siger Alice. “Den tekniske træning udvidede ikke kun min landbrugsviden, men gav også næring til min fremtidige ambition om at tænke stort og ud over det sædvanlige.”

Vores arbejde i Rwanda

Rwanda ligger i det centrale Afrika og grænser op til Den demokratiske republik Congo, Uganda, Tanzania og Burundi.

Plan International har været til stede i de mest sårbare områder i Rwanda siden 2007 med fokus på at bekæmpe ulighed og overtrædelse af børns rettigheder.

Som sponsor er du med til at beskytte børn mod alle former for overgeb og vold, herunder børneægteskaber og tidlige graviditeter. Du bidrager til vores arbejde for at forbedre børns adgang til skolegang og uddannelse og støtter unge i at få adgang til jobs, forebygger mod og forbereder lokalbefolkninger på klimakatastrofer, ligesom din støtte kan gå til at udbrede nødhjælp, hvis katastrofen sker.