Lone blev sponsor for Shan Phoo juleaftensdag
Af Simone Odgaard Martinussen
Sidste år brugte Lone Kirk meget tid på at finde ud af, hvordan hun kunne støtte børn, der har brug for det. Nu er hun sponsor for 4-årige Shan Phoo fra Myanmar.
For 59-årige Lone Kirk, der er leder i en daginstitution, er børns trivsel noget af det vigtigste, hun kan forestille sig. Derfor tog hun beslutningen om at blive sponsor for et barn gennem PlanBørnefonden og dermed støtte, hvor hun kan.
”Jeg havde kigget på mulighederne for at blive sponsor i lang tid. Jeg vil gerne bidrage til, at børn kan få et bedre liv. I juleferien havde jeg tiden til at gøre det, så der skrev jeg mig op som sponsor hos PlanBørnefonden,” fortæller Lone.
Når Lone modtager breve og billeder fra Shan Phoo, viser hun det glædeligt til sine fire børnebørn og snakker med dem om, hvad det vil sige at være barn i Myanmar, hvor Shan Phoo kommer fra. Det er nemlig vigtigt for Lone også at involvere børnene og snakke med dem om, hvad der foregår ude i verden.
”En gang i mellem, når jeg modtager breve og billeder fra ’min lille pige’, som jeg kalder hende, viser jeg dem til mine børnebørn og fortæller dem om hende og hvor hun bor. Det er vigtigt, at de ved, at man godt kan hjælpe nogen, selvom de bor langt væk fra os her i Danmark,” siger Lone.
En ny god juletradition
Julen er hjerternes fest, men også gavernes fest. Det ses på de utallige gaver under grantræet juleaftensdag i mange danske hjem. Men der er andre måder at glæde hinanden eller sig selv på, mener Lone:
”Vi har så mange ting i Danmark. Mange gange har vi faktisk ikke brug for noget nyt. Så en ny juletradition hos dem, der ikke mangler noget, kunne jo være at blive sponsor for et barn, som lever i en anden virkelighed, end vi gør herhjemme. Det er helt uhyggeligt, så forskellige vilkår, vi har i verden. Derfor giver det mere mening at give på den måde,” fortæller hun.
”Jeg tænker tit på Shan Phoo. Derfor glæder det mig altid, når jeg modtager breve og billeder fra hendes tante. Jeg er glad for at være en del af hendes liv og bidrage med den støtte, jeg kan,” siger Lone.
Glæden er gensidig
Lones støtte gør en stor forskel for Shan Phoo og hendes lokalområde. Men for Lone er det lige så givende at være på den anden side som sponsor og dele fortællingerne om Shan Phoo med børnebørnene.
”Når jeg modtager breve fra Shan Phoos tante, som skriver, at hun er blevet glad for en gave, jeg har sendt, får jeg et kæmpe smil på læberne. Så det er jo ikke kun mig, der glæder nogen. Hun glæder også mig. Det er så givende,” fortæller hun.
Selvom Lone ikke kan redde hele verden ved at sponsor for Shan Phoo, så gør hendes støtte rent faktisk en forskel. Det seneste år har hendes støtte været med til at oplyse i alt 14.277 piger, drenge, mænd og kvinder om, hvorfor man ikke skal gifte børn bort, og 62.398 mænd og kvinder har modtaget kontanter, så de kan købe mad.
Det er kun muligt på grund af sponsorernes støtte. Derfor kommer Lone med en opfordring til, at flere gør som hende og får muligheden for at opleve samme glæde ved at støtte, som hun selv gør:
”Der er rigtig mange mennesker i verden, der har brug for hjælp. Hvis vi er flere, der hjælper til og støtter, kan vi gøre en forskel for mange mennesker. Jeg vil hellere end gerne inspirere andre og snakke med dem om Shan Phoo.”
________________________________________
Du kan også blive sponsor for et barn. Som sponsor for et barn hos PlanBørnefonden støtter du ikke kun det enkelte barn – din støtte går til hele det lokalsamfund, som sponsorbarnet bor i. Den perfkete julegave til dig selv, eller en du holder af.