Hvordan vil du huskes?

Alt for mange børn vokser op uden mulighed for en tryg og sund opvækst. PlanBørnefonden arbejder målrettet og langsigtet for at sikre tryghed, sundhed og skolegang til børn i verdens fattigste lande.

Vores indsatser skaber bedre muligheder for børn, unge og lokalsamfund, så fremtiden bliver lysere.

Det kan vi kun gøre, fordi der er danskere, der støtter os økonomisk, f.eks. ved at betænke os med en del af deres arv. Støtten sætter mærkbare spor og vil blive husket. 

Det er mens vi er i live, at vi skal tage stilling til, hvad vi vil huskes for og hvilket aftryk vi vil sætte på verden, når vi ikke er her mere. 

Betænker du PlanBørnefonden i dit testamente, kan du være sikker på, at det du efterlader, skaber væsentlige forandringer. Din arv vil være med til at skabe håb og muligheder for børn, der ellers er født til et liv uden lyse fremtidsudsigter. Din arv vil være med til at forandre verden. 

Vi ved, at det er en svær, men vigtig beslutning at tage, men vi håber, at du vil læse vores arvfolder og forhåbentligt blive klogere på hvordan din arv vil kunne gøre en stor forskel for verdens mest udsatte børn og unge. 

Mange tak for din interesse

Akut situation –  hurtig oprettelse af testamente

Hvis du ønsker at oprette et testamente med det samme, kan du gøre dette online hos virksomheden Dokument 24 . PlanBørnefonden har indgået et samarbejde med Dokument 24, så testamentet er gratis, når du støtter os med dele af eller hele din formue. Testamentet fremsendes til dig på mail, hvorefter du skal printe og underskrive det. Opret dit testamente online her