Sierre Leone

Her på siden kan du læse om vores generelle arbejde i landet. Hvis der opstår uroligheder eller lignende i det område, hvor dit sponsorbarn bor, hører du fra os via mail, hvis sponsorbarnet bliver direkte påvirket.

Et barn i Sierra Leone har langt mindre chance for at blive fem år gammel end et barn i Danmark. Børnedødeligheden er meget høj, bl.a. på grund af dårlig adgang til sundhedsfaciliteter samt fattigdom. På grund af forældede kønsnormer bliver mange unge piger omskåret, gift bort, dropper ud af skolen og bliver gravide meget tidligt. Sierra Leone er et af de lande i verden, hvor flest piger bliver omskåret.

Hvis du har et sponsorbarn i Sierra Leone, er du med til at bekæmpe den høje børnedødelighed. Du bidrager til kampen mod børneægteskaber og tidlige graviditeter og er med til at give flere børn adgang til skole og få flere unge i arbejde. Du beskytter børn mod vold og overgreb, herunder også omskæring af piger, og er med til at styrke levevilkårene hos børn, unge og deres familier, så de kan skabe en bedre fremtid for sig selv og andre.

Vores indsatser muliggøres både af sponsorernes bidrag, enkeltdonationer og de midler, vi modtager fra private fonde og institutionelle donorer.

Læs mere om, hvordan vi arbejder

Mød et sponsorbarn

Hvordan er det egentlig at være sponsorbarn? Hør Jeneba fra Sierra Leone fortælle!

Velkommen til Sierra Leone!Velkommen til Sierra Leone!

Når du bliver sponsor, støtter du ikke kun det enkelte barn.

Som sponsor er du med til at ændre livet for børn og unge i verdens mest udsatte områder. Du kan følge med i sponsorbarnets liv gennem billeder, og du har mulighed for at skrive breve med sponsorbarnet.

Læs mere om at være sponsor

En af årsagerne til, at mange børn ikke går i skole, er fordi deres forældre ikke har råd til at give dem mad. Mange er nødt til at blive hjemme og arbejde for at tjene penge, eller også er de så drænede for energi, at de springer skoledagen over. Derfor fokuserer vi på at give børn mad i skolen, så de i det mindste får ét godt måltid om dagen. Det er med til at lokke mange børn i skole og sørger for, at de bliver der. “Jeg spiser nu frokost i skolen hver dag,” siger 10-årige Isha fra Sierra Leone. “Det hjælper mig med at holde fokus i timerne.”

Vores arbejde i Sierra Leone

Sierra Leone ligger i det vestlige Afrika og grænser op til Liberia og Guinea. Det officielle sprog i landet er engelsk.

Plan International har været til stede i Sierra Leone i mere end 45 år. Vi har fokus på at sikre børns rettigheder og beskytte dem mod vold.

Som sponsor er du med til at beskytte børn mod alle former for overgeb og vold, herunder børneægteskaber, omskæring af piger og tidlige graviditeter. Du er med til at bekæmpe sygdomme og skabe bedre adgang til sundhedsfaciliteter. Du bidrager til vores arbejde for at forbedre børns adgang til skolegang og uddannelse og støtter unge i at få adgang til jobs. Din støtte kan også gå til at udbrede nødhjælp, herunder mad og vand, hvis katastrofen sker.