Brødre kom ”Først til verdens ende” og giver præmien til piger i Mali

Af Cathrine Nørgaard

Der var ingen tvivl om, hvad pengene skulle gå til, da mangeårig PlanBørnefonden-støtter Nikolaj Saabye og hans bror Jeppe Saabye vandt TV 2-programmet ”Først til verdens ende”.

Forestil dig at rejse rundt i verden med et af de bedste mennesker i dit liv. Forestil dig så at vende hjem igen efter 50 dage og få stukket en præmie i hånden. 250.000 kroner.

Hvad ville du gøre med de penge?

For 41-årige Nikolaj Saabye, der lige har vundet TV 2-programmet ”Først til verdens ende” med sin bror, 32-årige Jeppe Saabye, var svaret givet på forhånd. Allerede inden, de kastede sig ud på den intense rejse, der sendte dem rundt i hjørnerne på det europæiske kontinent i et direkte ræs mod fire andre hold, havde brødrene besluttet sig for, hvad de ville gøre, hvis de nåede først i mål og vandt præmien.

De ville donere en stor del af pengene til PlanBørnefonden.

I videoen kan du se, hvordan det så ud, da brødrene besøgte PlanBørnefondens kontor:

Vindere af Først til verdens ende donerer præmie til Malis pigerVindere af Først til verdens ende donerer præmie til Malis piger

”Jeg skal være ærlig og sige, at jeg var ret overbevist om, at vi ikke ville vinde. Jeg er pænt dårlig med et kort, og det er min lillebror også, så da vi stod klar til at tage afsted i Esbjerg og kiggede rundt på alle dem, vi skulle konkurrere imod, så det svært ud. Der var bl.a. et ægtepar, som havde besteget Kilimanjaro, og et toptrimmet kærestepar, som ville være svære at følge med, hvis vi skulle løbe rundt. Så vi tænkte, at det bliver en kort ferie,” fortæller Nikolaj Saabye.

Men kort blev det ikke, og da brødrene 47 dage senere vendte hjem til Danmark og som de første nåede op til Rundetårn, kom forløsningen. De havde vundet.

Og det kommer nu piger i Mali til gode.

Rejse uden mobiltelefon

Men først spoler vi lige tilbage til efteråret 2021, hvor rejsen for brødrene begyndte.

For at blive erklæret vindere af ”Først til verdens ende” skal man hurtigst muligt rejse rundt til forskellige, ukendte checkpoints rundt omkring i verden. Rejsen skal foregå via landjorden og uden mobiltelefon. Hvert hold har 20.000 kroner at gøre godt med, og undervejs har de mulighed for at tjene flere penge.

For den hårdtarbejdende Nikolaj Saabye var det noget af en prøvelse at efterlade sin mobiltelefon derhjemme.

”Jeg lever jo igennem min mobiltelefon, så det har været godt for mig at lægge den fra mig og finde ud af at være til stede uden. Man taler mere sammen på den måde. Det var en øjenåbner, hvor meget den telefon fylder,” siger han.

Nikolaj og Jeppe Saabye donerer halvdelen af deres præmie til Kick It-projektet i Mali. Ud over at spille fodbold lærer pigerne gennem projektet om deres rettigheder. Direktør for PlanBørnefonden Dorthe Pedersen inviterede for nylig brødrene forbi kontoret for at sige tak.

Verden vendt op og ned

Igennem otte afsnit har danskerne kunnet følge brødrenes oplevelser og dybe samtaler. Men der er også meget, der ikke har fundet vej til tv: Deres tur i vandflyverne over Comosøen med udsigt til George Clooneys hus. Paddlesurfing i Barcelonas kæmpe bølger. Vinterbadning i Finland. Og så er der de mange følelser, man som deltager går igennem i det intense løb. Frustrationen, for eksempel.

”Vi slipper meget godt fra det, vil jeg sige. Vi bliver fremstillet forholdsvist sympatiske og sjove – det kunne de sagtens have klippet på en anden måde, lad mig sige det sådan,” griner Nikolaj Saabye, der hen imod slutningen også kæmpede med savnet til sin familie.

”Turen var mega fed og sindssyg skæg, men også hård. Jeg tabte ni et halvt kilo. Det var også mentalt hårdt at skulle undvære sine børn i 47 dage uden at have dialog med dem overhovedet. Hver gang, jeg så en familie eller en børnehave komme gående til sidst, jamen så tudede jeg jo nærmest. Det var voldsomt.”

At se programmet i dag er også en påmindelse om, hvor hurtigt verdens tilstand kan forandre sig. Et af de lande, holdene skulle igennem, var Ukraine. Og det har været specielt for Nikolaj Saabye at følge med i den efterfølgende invasion af landet.

”Det hotel, vi boede på i Kyiv, er det samme, hvor Rasmus Tantholdt og de andre krigsjournalister har boet i kælderen, når der var bombelyde. Det har været vemodigt at sidde og kigge på. Den var tung. Jeg når jo også at sige i taxaen, hvor ærgerligt det er, at vi bare ræser igennem og ikke når at se noget. Og så går der fire måneder, så er hele landet vendt på hovedet.”

Fodbold i Mali

I mange år har Nikolaj Saabye støttet forskellige af PlanBørnefondens projekter gennem sin virksomhed PortoPartner. Han har også selv sponsorbørn. Og som futsal-landstræner – futsal er en form for indendørs fodbold – besluttede han sammen med Jeppe Saabye for, at de ville donere omkring halvdelen af præmien til Kick It-projektet i Mali.

Igennem Kick It støtter PlanBørnefonden pige- og kvindefodboldhold i Mali. Ud over fodbold lærer pigerne også om deres rettigheder, de modtager hygiejnebind og får øget bevidsthed om ligestilling mellem kønnene. I rigtig mange lande kender pigerne nemlig ikke deres rettigheder, og de ved ikke, at de f.eks. har ret til at sige nej til sex.

”Jeg er fodbolddreng og hørte for mange år siden om Kick it-projektet i Mali – og jeg synes bare, det lyder som et fedt projekt. Jeg håber selvfølgelig, at pengene kan skabe en bedre hverdag for pigerne,” siger Nikolaj Saabye.

Igennem programmet er det tydeligt, hvad rejsens formål har været for Nikolaj Saabye: At komme tættere på sin lillebror. Og med fare for at lyde som en kliché, har det været den bedste præmie at komme hjem med, siger han:

”Jeg har fået en fantastisk oplevelse, og jeg bliver ikke lykkeligere af de penge. Det, at min bror og jeg er kommet så tæt på hinanden nu, det kan man ikke gøre op i penge. Det kan man bare ikke,” siger Nikolaj Saabye, der kun beholder en lille del af sin præmie.

”Inden vi tog afsted, kom jeg til at love min søn, at han kunne få 5.000 kroner, hvis vi vandt. Så der går 5.000 kroner til ham, det kan jeg ikke komme udenom!”

Men resten ryger til pigerne i Mali.

”Det må være præmie nok for min familie, at jeg er hjemme, og jeg er glad! Og for mig er det vigtigste, at jeg fået et godt forhold til min lillebror.”