‎Opdateret: 25/08 2021‎

‎Et enormt jordskælv har ramt den sydvestlige del af Haiti i Caribien. Jordskælvet rammer et allerede skrøbeligt land, der befinder sig i en politisk sårbar situation og kæmper med sult, fattigdom og overbebyrdede hospitaler.‎

‎Huse i alle regnbuens farver, høje palmer og turkisblåt hav. Sådan kunne hovedstaden Port-Au-Prince beskrives i starten af august. I dag er det nuancer af grå, smadrede huse, blokerede veje og brutal ødelæggelse, der beskriver byen, som er lagt i ruiner efter, at jordskælvet ramte den sydvestlige del af Haiti den 14. august.

‎”Der var en meget stor forskel på, hvad jeg forlod 40 minutter tidligere, og hvad jeg så, da jeg kom tilbage til byen. Jeg er meget forvirret og følelsesladet. Det er svært for mig at sætte ord på mine følelser. Når du ser en mor miste to, tre børn på samme tid. Når man ser folk bede om hjælp, mens man er hjælpeløs,” fortæller 23-årige Infanise.‎

Jordskælvets epicenter var cirka otte kilometer fra byen Petit Trou de Nippes og omkring 150 kilometer fra hovedstaden. Med en styrke på 7,2 på richterskalaen og en dybde på 10 kilometer betragtes jordskælvet som et af de værste i Latinamerika. Det er dermed kraftigere end det jordskælv, der ramte landet i 2010, som kostede mere end 300.000 mennesker livet.

‎

På nuværende tidspunkt har mere end 2.200 mennesker allerede mistet livet, mere end 12.000 er sårede og et ukendt antal børn og voksne er fortsat forsvundet. 25-årige Stangley er en af de mange frivillige hos Plan International, som forsøger at hjælpe sin familie og sine venner. Han er derfor taget til det hårdt ramte Nippes med sine to venner.

“Da vi ankom til området, så vi først, at jorden var revnet mange steder, og mange huse var kollapsede. Vi mødte en ung kvinde, der fortalte os, hvordan hendes bedstemor døde, mens hun sov under jordskælvet,” forklarer han og fortsætter.

“Mange af de overlevende fra jordskælvet fortalte os, hvordan de kom ud i live. Nogle af dem sagde, at det var Gud, der reddede dem og andre græd, da de fortalte os, hvordan de blev reddet.”

Antallet af døde og kvæstelser stiger fortsat. Det er derfor uvist, hvor mange liv der ender med at gå tabt. Næsten 137.000 familier i områderne Sud, Grande’Anse og Nippes er direkte eller indirekte ramt af jordskælvet, som også har forårsaget, at 500.000 svarende til 40 procent af befolkningen i områderne har brug for humanitær nødhjælp. Ifølge Landedirektør for Plan International i Haiti Eulalia Scutt har jordskælvet ramt landet et utroligt sårbart sted.‎

‎”Denne katastrofe kommer på et tidspunkt, hvor Haiti – et af de fattigste lande i Latinamerika – allerede befinder sig i en ekstremt skrøbelig politisk situation, hvor sundhedsvæsenet er udfordret af COVID-19, og hvor der er udbredt sult som følge af skyhøje fødevarepriser,” forklarer hun.‎

‎Landets hospitaler er allerede på knæ efter jordskælvet i 2010 og COVID-19, hvor Haiti indtil i midten af juli var det eneste land i Latinamerika uden en eneste vaccine, og det er langt fra den eneste krise, Haiti står over for. Mordet på deres præsident Jovenel Moise den 7. juli har betydet, at bander har overtaget magten i flere områder. De har aldrig været stærkere eller mere organiserede end i dag, hvilket har medvirket til, at kontrollen af flere områder især i Port-au-Prince nu er i deres hænder. Det betyder høj risiko for kidnapning, overfald, røveri og krydsild. Haiti står derfor også over for en alvorlig økonomisk og sikkerhedsmæssig krise, fordi banderne finansieres af magtfulde, korrupte politikere, der forværrer landets sultkrise og gør det sværere for hjælpeorganisationer at nå frem til de dele af landet, der er hårdest ramt af jordskælvet.‎

‎To dage efter jordskælvet ramte den tropiske storm Grace den sydvestlige del af Haiti med op til 38 centimeter kraftig regn, hvilket efterlod fire mennesker døde, en savnet og oversvømmelser af 600 huse.‎ Ifølge Stangley har Grace kastet en endnu mørkere skygge af fortvivlelse over Nippes.

“Vi så fortvivelse og en masse bekymringer hos de ramte, fordi de ikke har noget sikkert sted at sove, og de samtidig stod med truslen om stormen Grace,” siger han.

‎Landedirektør Eulalia Scutt er især bekymret for, hvordan endnu en krise vil påvirke piger og de mest sårbare familier.‎

‎”Der er en grænse for, hvor meget et samfund kan udholde. Vi prioriterer beskyttelse af børn højt. Vores erfaring viser, at børn, især piger, kvinder og de fattigste familier, er hårdest ramt i sådanne krisesituationer,” siger Eulalia Scutt.‎

Stangley deler hendes bekymring. Ud over at være frivillig hos Plan International arbejder han som koordinator for the Network of Young Defenders of their Rights. Han peger også på, at piger er mest udsatte, når en krise rammer. Ifølge ham vil efterdønningerne af kaosset og ødelæggelserne fra jordskælvet betyde, at de vil være i øget risiko for vold og diskrimination. Det bekymrer ham derfor, at piger og kvinder ofte bliver overset, hvilket kalder på behovet for, at de inddrages i nødberedskabet.

‎Nippes, Sud-Est og Grande-Anse er de tre provinser, der har været ofre for jordskælvet. Der er ingen sponsorprogrammer i de berørte områder. Der er derfor i øjeblikket ingen tegn på, at sponsorbørnene er blevet direkte ramt af jordskælvet. PlanBørnefonden følger krisen tæt og underretter hurtigst muligt sponsorerne, hvis situationen ændrer sig.‎

‎Opdateret 25/08 2021‎