7 gode nyheder fra verdens mest udsatte områder
Af Victoria Kafunek
Læs et udvalg af årets bedste nyheder og resultater fra PlanBørnefondens arbejde for børn og unges rettigheder her:
1. Børn tilbage på skolebænken i Uganda
I to år har børnene i Uganda ikke kunne komme i skole på grund af Covid-19. Nu er skolerne endelig åbnet igen. Men efter flere år udenfor uddannelsessystemet og en stigning i fattigdom, krig og konflikter er mange børn og unge i risiko for ikke at vende tilbage på skolebænken. For at sikre, at alle børn og unge har mulighed for at komme i skole, har PlanBørnefonden ført en skolekampagne målrettet forældrene. Det resulterede i, at tilmeldingerne til eksempelvis Bukere-skolen i det vestlige Uganda steg med over 120 procent!
2. Sund mad i børns maver i Bangladesh
Vi har etableret skolehaver i syv områder i byerne Rangpur og Nilphamari i Bangladesh med det formål at undgå fejl- og underernæring blandt 4,3 millioner mennesker i regionen – med fokus på børn og gravide kvinder. I skolehaverne dyrker eleverne grøntsager med højt næringsindhold og får viden om, hvordan ernæring og kroppens udvikling hænger sammen. De tager deres viden med hjem til deres familier og dermed løftes sundhed og fødevarekvalitet i landets mest udsatte områder.
3. Rent drikkevand i Togo
Hele 86 procent af indbyggerne i de områder i Togo, hvor vi arbejder, og hvor mange danskere har sponsorbørn, har nu adgang til rent drikkevand. Det er en stor forbedring i et land, hvor en tredjedel af befolkningen ikke før har haft adgang til rent vand. Der er blevet opsat nye vandpumper og -haner i flere landsbyer, så de ikke længere skal gå langt for at hente beskidt vand fra floderne. Derudover samarbejder vi også med Poul Due Jensens Fond og forskere fra Aarhus Universitet om at undersøge undergrunden for vand i en række udsatte landsbyer i det centrale Togo.
4. Bekæmper sult i Haiti
For at bekæmpe at børn går sultne i seng på halvøen Haiti, har PlanBørnefonden uddelt kontanter til 373 familier, så de kan købe livsnødvendig mad. For hvert 12. barn på Haiti dør, inden de fylder fem år på grund af sygdom og underernæring relateret til fattigdom og høje leveomkostninger. Haiti har en af de højeste børnedødelighedsprocenter i Latinamerika og Caribien. Med vores støtte sikrer vi, at flere børn får den nødvendige mad for at overleve.
5. Færre teenagegraviditeter i Benin
En stor indsats støttet af PlanBørnefonden har sikret, at antallet af teenagegraviditeter i Benin faldet med hele 40 procent siden 2018. Indsatsen er målrettet de unge i Benins lokalområder, som får information og rådgivning om emner som pubertet, menstruation, seksualitet, graviditet og prævention, så de kan passe bedre på sig selv og hinanden.
6. Børneægteskaber forbudt i Filippinerne
Efter mange års indsats fra flere lokale organisationer, herunder Plan International, har den filippinske regering endelig forbudt børneægteskaber. Landet har tidligere ligget på en 12. plads over lande, hvor mange børn bliver gift, før de fylder 18 år. Den skadelige praksis har haft store konsekvenser for piger og drenges liv, da de bliver frataget rettet til at bestemme over egen krop og liv. Men forbuddet er et skridt i den rigtige retning for at gøre en ende på børneægteskaber og ligestilling mellem kønnene.
7. Støtte til Ukraines flygtninge familier
Flere millioner er flygtet fra Ukraine til de omkringliggende landene, hvor PlanBørnefonden har været med til at tage imod dem. Over 40.000 flygtninge har også modtaget ugentlige pakker med mad til en familie på fire gennem PlanBørnefondens støtte. Men udover den basale nødhjælp her og nu, er familierne også blevet mødt af psykologer, pædagoger og socialrådgiveree, der alle yder den nødvendige støtte til gavn for børnene og deres mødre på længere sigt.