Iris Gold. musikvideo. boys boys boys

Ambassadør Iris Gold udgiver ny single i samarbejde med PlanBørnefonden

Af Simone Odgaard Martinussen

Iris Gold udgiver sin nye musikvideo til singlen “Boys Boys Boys” i samarbejde med PlanBørnefonden for at sætte fokus på kønsbaseret vold!

Udgivelsen af musikvideoen til ‘Boys Boys Boys’ markerer startskuddet til Iris Gold nye ambassadørskab hos PlanBørnefonden, hvor hun fremover vil bruge sin platform og musik til at tale om børn og unges rettigheder og kønsbaseret vold.

Lyt til singlen og se videoen her:

Iris Gold - Boys Boys Boys (Official Music Video)Iris Gold – Boys Boys Boys (Official Music Video)

Bliv Pigestøtte ligesom Iris

Som Pigestøtte er du med til at give muligheder til tusindvis af piger og unge kvinder i verdens fattigste lande. Din støtte betyder blandt andet, at piger kan komme i skole, få uddannelse og skabe deres egen forretning, så de kan bestemme over deres eget liv.

Mød Praise fra Zimbabwe!

Praise Nkala fra Zimbabwe er uddannet mobiljournalist gennem PlanBørnefondens programmer, og har skudt musikvideoen til Iris Golds single “Boys Boys Boys”.

Praise kæmper ligesom PlanBørnefonden og Iris Gold for at stoppe kønsbaseret vold. Derfor har det været en stor oplevelse for ham, at være en del af musikvideoen og samtidig få mulighed for at øve sine færdigheder inden for filmproduktion.

Kom med Praise bag kameraet og hør ham fortælle om samarbejdet mellem Plan International og Iris Gold:

Kom med bag optagelserne til Iris Golds musikvideo "Boys, Boys, Boys"Kom med bag optagelserne til Iris Golds musikvideo "Boys, Boys, Boys"

Under optagelserne i Zimbabwe mødte Iris Gold unge, der har været udsat for vold og som i dag arbejder med at skabe et bedre liv uden vold og diskrimination for børn og unge.

Fakta om kønsbaseret vold:

  • På globalt plan har 736 millioner kvinder – næsten hver tredje – været udsat for vold mindst én gang i deres liv.
  • Hver time ender vold fra en partner eller et familiemedlem i drab for mere end fem piger og kvinder i verden.
  • Hvert år oplever 245 millioner kvinder og piger fysisk eller seksuel partnervold.
  • 118.000 kvinder om året bliver udsat for partnervold i Danmark, og 12 kvinder bliver hvert år dræbt af deres partner i Danmark.

Kilder: UN Women  og Danner.dk