Fra Amager til Togo: Følg brevets rejse fra sponsor til sponsorbarn
Af Cathrine Nørgaard
Hos familien Knuth Lorendsen giver sponsorbarnet Clarisse anledning til mange samtaler, og nu skal de skrive deres første brev til hende. Her kan du følge brevets rejse fra Amager til Togo og se, hvordan det gik, da Clarisse modtog brevet.
På spisebordet i familien Knuth Lorendsens hjem på Amager i København ligger farveblyanter og papir. 8-årige Viktor er ved at fylde papiret ud med balloner og konfetti. Der er også to flag på tegningen: Det danske flag og det togolesiske flag. Familien, der består af Simon, Louise og deres sønner, 11-årige Malthe og Viktor, er ved at skrive et brev til deres sponsorbarn, 5-årige Clarisse i Togo, der snart har fødselsdag.
”Hun bliver seks år, når hun har fødselsdag,” siger Simon til Viktor.
”Seks? Kun to år mere, og så ville hun være lige så gammel som mig,” siger han og farvelægger en ballon.
I videoen kan du se, hvordan det så ud, da familien fra Amager sendte et brev til Clarisse til Togo.
Familien har været sponsorer i ganske kort tid, men de har allerede modtaget et brev fra Clarisse og hendes familie.
”I brevet skriver de, at de er i den tørre sæson nu, og at hun går i skole. At hun leger med sine venner. Og så har hun tegnet en lille høne til os,” siger Louise.
Brevet og de papirer, som familien har modtaget med informationer om Clarisse og hendes familie, har givet anledning til flere snakke i hjemmet.
”Jeg har tænkt på, at det er lidt vildt, at hun skal gå så langt for at få vand,” siger Viktor, mens storebror Malthe kigger i informationspapiret.
”Ja, det tager hende cirka 30 minutter at gå til den nærmeste vandhane i byen,” tilføjer han.
”Jeg tænkte, hvorfor man ikke bare kan sætte vandhanen tættere på, måske? Så den kunne være lige foran deres hus? Så de bare lige kan gå ud af døren, når de skal hente vand?” siger Viktor.
Noget af det vigtige ved at have et sponsorbarn er netop, at det kan sætte ens eget liv i perspektiv, mener Simon og Louise, og give anledning til undren.
”Drengene er meget optagede af, hvordan vi kan hjælpe dem, der har det svært. De taler tit om, at der er mange fattige mennesker i verden og vil altid gerne hjælpe. Det kan være svært at forstå i den alder, hvordan man kan støtte på en god måde,” siger Louise, og Simon tilføjer:
”Ja, på den her måde kan vi følge med i, hvordan hun udvikler sig. Det at være sponsor er et langsigtet engagement. Det kan sætte vores vante rammer i perspektiv. Og det er jo en vild ting for drengene at få konkretiseret.”
”Jeg synes, det er dejligt at have et sponsorbarn, fordi man kan hjælpe andre med at få det bedre,” konkluderer Viktor, der får hjælp til at tage et billede af sin tegning, da den er færdig.
Billedet vedhæfter de på platformen Mit PlanBørnefonden, hvor de også skriver brevet til Clarisse. Til sidst tager de et fællesbillede og vedhæfter det, før de trykker send.
Fra Amager til Togo
Brevet og tegningen lander i systemerne hos PlanBørnefondens lokale medarbejdere i Togo. Brevet er skrevet på engelsk og oversættes til fransk, der er et meget udbredt sprog i Togo, før det printes ud sammen med billedet af familien og Viktors tegning. Familien Knuth Lorendsen har også bestilt en gave til Clarisse, som bliver pakket i rygsæk og kørt ud til landsbyen, hvor Clarisse bor. En solcellelampe, en notesblok og blyanter.
I landsbyen, hvor Clarisse bor, overrækker den lokale medarbejder alle tingene til pigen. Hun sidder genert mellem sin mor og far, Tanti og Emmanuel, og spiser kiks, mens hun får læst brevet op. Emmanuel læser op på fransk og oversætter løbende til det lokale stammesprog, så Clarisse kan forstå det. Undervejs stopper han op og peger på billedet af familien og tegningen, som Viktor har lavet. Engang imellem smiler og nikker hun, når han spørger hende, om hun forstår det, der står i brevet.
Du kan også skrive et brev til dit sponsorbarn.