Sofie Gråbøl: ”Jeg fik først et kulturchok, da jeg kom hjem fra Togo”
Af Cathrine Nørgaard
I 13 år har skuespiller Sofie Gråbøl været sponsor hos PlanBørnefonden og har med egne øjne set, hvordan pengene hjælper.
Da skuespiller Sofie Gråbøl for nogle år siden skulle rejse til Togo for at se nogle af de projekter, hun som sponsor hos PlanBørnefonden er med til at støtte, fik hun mulighed for at besøge nogle af de lokale familier. En af dem gjorde særligt indtryk.
”I familien var to børn, to piger, hvoraf den ene var et sponsorbarn. Det var meget faderen, der snakkede og man kunne mærke, at børnene ikke var vant til at tage plads. Det tog tid at bløde stemningen nok op til, at pigerne følte, at de også godt måtte sige noget, når der nu var gæster på besøg,” fortæller den 54-årige skuespiller, der har været sponsor siden 2009, først for et barn i Togo og senest for et barn i Benin.
Bliv sponsor
Da hun endelig fik en af pigerne i snak, fik hun et billede af et børneliv, som har gjort stærkt indtryk:
”Denne her pige stod op klokken fem om morgenen og lavede husarbejde i en time. Hun fodrede høns, gik ned og hentede vand og bar det på hovedet hjem. Så gik hun fem kilometer på bare tæer til skole. Om eftermiddagen havde hun pause, som hun brugte på at gå hele vejen hjem for at lave flere pligter, hente mere vand, få lidt at spise og til sidst gå tilbage igen. Hendes skoledag sluttede klokken fem, hvorefter hun gik hjem for at hjælpe med aftensmad, hente brænde og mere vand. Det var et virkelig, virkelig hårdt børneliv. Men! Hun var simpelthen så glad for, at hun måtte komme i skole,” husker Sofie Gråbøl, der efter nogle sekunder hensunket i egne tanker tilføjer:
Hvad vil det sige at være sponsor?
Som sponsor for et barn hos PlanBørnefonden skaber du fremskridt og udvikling i dit sponsorbarns lokalområde gennem de projekter, du støtter. Du gør en stor forskel for dit sponsorbarn og for hele det lokalsamfund, barnet er en del af. Du er med til at sikre, at familierne får bedre levevilkår, og at flere børn får en tryg opvækst med bedre adgang til undervisning og sundhed.
Men du gør også meget mere end det. Du støtter kampen for at sikre børns rettigheder og ligestilling mellem piger og drenge, ligesom du giver dem en stemme lokalt, nationalt og globalt.
”Man kan godt vide en hel masse og se en hel masse om de store sociale problemer i verden. De kan virke så overvældende, at det er næsten abstrakt, og man kan næsten ikke forholde sig til det. Men i mødet med det enkelte menneske bliver det konkret og relatérbart for mig.”
Det menneskelige overskud
“Relatérbarheden” den primære årsag til, at Sofie Gråbøl for 13 år siden valgte at blive sponsor og senere ambassadør.
”Man vil gerne have, at ens støtte batter. En dag havde jeg en snak med min veninde, der var virkelig vidende om Børnefonden, som det hed dengang. Noget af det, som jeg skulle forstå, var, at via det barn, man støtter, så støtter man familien og lokalsamfundet. Jeg havde en frygt for, at der kun var nogle få børn, der var udvalgt, og jeg var indigneret på de andre børns vegne. Men realiteten er faktisk, at du støtter hele familien ved at støtte det barn,” siger hun.
Ingen rejsen til Togo gjorde hun sig mentalt klar til besøget. Hun forestillede sig at møde mennesker, der befandt sig i en trist og sørgelig situation.
”De billeder, vi ser fra Afrika, giver ofte en fornemmelse af et enormt underskud, både menneskeligt og materielt. Jeg havde aldrig før været i Afrika, og jeg fik at vide af folk, der havde været der, at jeg ville få et kulturchok. Så jeg forberedte mig på at blive rystet i min grundvold. Men det blev jeg overhovedet ikke. Der var et kæmpe materielt underskud, men jeg synes, der var et stort menneskeligt overskud. Menneskene var meget hjertelige og havde en stor virkelyst. Det stod i ret stor kontrast til de reportager jeg har set fra Afrika. Så egentlig fik jeg ikke et kulturchok – før jeg kom hjem,” siger hun.
Kulturchok i København
Det kulturchok, som Sofie Gråbøl fik, da hun vendte hjem fra Togo, skete kort tid efter, at hun forlod Københavns Lufthavn og tog metroen til Kongens Nytorv.
”Da jeg landede i København, blev jeg meget opmærksom på den enorme overflod, vi har indrettet os efter. Den lille pige, som jeg havde talt med i Togo, havde vitterligt intet andet end en slidt regneplade. Så det var en stor kontrast til det øjeblik, hvor jeg kom op af metroen lige foran Magasin og blev mødt af min datter, der begyndte at snakke om et eller andet, hun ville købe derinde. Det var på en eller anden måde det største kulturchok: Perspektivet, vores måde at leve på pludselig blev sat i – det syntes jeg var voldsomt. Vi har en enorm sikkerhed. Det var der slet ikke i Togo. Men den tryghed, vi har, gør, at vi på nogle punkter nærmest er faldet menneskeligt i søvn. Der er en meget stor ensomhed og en meget stor følelse af ikke at være forbundet til hinanden. At vi dybest set er satellitter, der flyver rundt. I Togo er man hinandens sikkerhed. Så ja, jeg kan give nogle penge, og vi kan give nogle ressourcer og know-how, men vi kan sandelig også få noget igen.”
Kæmper for børns rettigheder
Rejsen til Togo har kun forstærket Sofie Gråbøls engagement for verdens mest udsatte børn, og lige nu sætter hun fokus på de hårde vilkår, som børn over hele verden lever under.
”Børn er så indiskutable forsvarsløse. Når de bliver behandlet dårligt, er det ikke til at bære. På rejsen oplevede jeg, hvor hårdt stillede mange børn er. De har nærmest ingen stemme, ingen rettigheder. Én ting er alle de fysiske levevilkår: Kommer du i skole eller kommer du ikke i skole, bliver du gift eller bliver du ikke gift. Men selv noget så basalt som at føle, at du har ret til at have en stemme! Det er jo ikke engang en selvfølge,” siger hun og tilføjer:
”Så det føles rigtig rart at kunne bruge den lille stemme, jeg har på grund af mit arbejde, til at være med til at skabe opmærksomhed på noget, der giver mening, og som rækker ud over mit eget lille liv.”