Som sponsorbarn fik Helen muligheder – nu giver hun dem videre
Af Cathrine Nørgaard
Helen Muralles fik et nyt liv, da hun fik en sponsor. I dag dedikerer hun sin tid til at hjælpe andre børn som hende – bl.a. som sponsor for et barn i sit hjemland, Guatemala.
Da Helen Muralles blev født i et lille landdistrikt i Guatemala i 1976, var det med udsigt til et liv i fattigdom. Hendes mor arbejdede i hjemmet, og hendes far var chauffør uden fast job. I den lokale skole var det ikke muligt at gå længere end til og med sjette klasse, og hvis man ønskede at gå i gymnasiet, skulle man rejse hele vejen til en anden provins. Der var ingen chance for, at Helens forældre nogensinde ville få råd til det.
”Jeg var bekymret for, om jeg overhovedet ville få mulighed for at fortsætte mine studier,” fortæller den i dag 44-årige Helen Muralles.
Men så, da hun var ni år gammel, ændrede hendes liv sig. Hendes forældre havde hørt om Plan International og tilmeldte deres datter sponsorbarnsordningen. En dag fik hun beskeden om, at hun havde fået en sponsor, og det satte hendes liv i bevægelse på samme måde, som når ringe i vandet spreder sig.
Hun kan stadig huske det første brev, hun modtog fra sine sponsorer, og særligt de billeder, der var vedlagt deri.
”Det var en familie med to børn. Jeg kan huske, at jeg lagde mærke til pigen, der var 12 år og meget høj. Hun havde en hamster. Det var meget spændende at modtage det brev,” siger Helen og griner kort af mindet.
Fra sponsorbarn til sponsor
Livet begyndte langsomt at ændre sig for Helen og familierne i området i takt med Plans arbejde i det lille lokalsamfund. Vand- og toiletfaciliteterne blev forbedret, og familien fik et rigtigt tag på deres hus.
”Men den største forandring i mit liv var, da jeg fik et stipendium, så jeg kunne fortsætte i skolen efter sjette klasse og senere på gymnasiet,” siger Helen.
Da Helen som 18-årig ikke længere var sponsorbarn, stod hun tilbage med et ønske om at hjælpe på samme måde, som hun selv var blevet hjulpet. Efter gymnasiet tog hun videre på universitetet og fik en bachelor i socialarbejde. Hendes drøm var at blive ansat i en organisation som Plan International, og det gik i opfyldelse, da hun fik et job i Plan International Guatemala.
Her har hun nu arbejdet i 22 år. Under normale omstændigheder rejser hun rundt til de områder, hvor sponsorbørnene bor og bidrager til udviklende projekter og aktiviteter. Da hun var sponsorbarn, var der ikke det samme fokus på at inddrage børn i aktiviteterne, som tilfældet er nu. Den udvikling kan hun godt lide.
”Det glæder mig at se, hvilke muligheder børnene får takket være sponsorernes støtte til Plans arbejde. Vi er alle med til at ændre livet for piger som mig selv.”
Livet som sponsorbarn er for længst forbi. Men effekten af den støtte, som Helen dengang modtog, afspejles i dag i hendes handlinger.
”I dag er jeg sponsor for en pige på ni år i Guatemala. Jeg skriver til hende nogle gange om året og forsøger at lære så meget jeg kan om hendes liv. En dag vil jeg gerne besøge hende. Jeg er sikker på, at mange flere piger som hende kan få en lysere fremtid og få bedre muligheder, fordi så mange godhjertede sponsorer støtter dem hver dag,” siger Helen.
