Guatemala: Skolelegat holder sponsorbarnet Mabelin i skole
Af Victoria Kafunek
I Guatemala har de fattigste familier ikke råd til at sende deres børn i skole. Derfor har det stor betydning, at sponsorer støtter nogle af de fattigste børn hver måned. 13-årige Mabelin er en af dem, der kan gå i skole – kun fordi hun har en sponsor.
Omkring 244 millioner børn i verden mellem 6 og 18 år går ikke i skole.
Men det er du som sponsor med til at ændre på: 90 procent af de børn, vi arbejder med, går nemlig i skole! En analyse viser, at piger og drenge er mere tilbøjelige til at gå i skole i de samfund, hvor vi har sponsorprogrammer. Og det er vigtigt:
For når børn kan komme ind på skolebænken, så lærer de meget mere end bare at lægge to og to sammen. De får flere muligheder for deres fremtid.
Et af de børn, der har fået muligheder takket være sponsorernes støtte, er 13-årige Mabelin. Hun bor i Guatemala med sine forældre og lillesøster.
Mange familier i hendes område er presset økonomisk, og det er dyrt at sende deres børn i skole. Derfor bliver mange børn tvunget til at droppe ud for at arbejde, blive gift eller hjælpe til derhjemme, fordi familierne ikke har råd til at betale for deres skolegang.
Det rammer specielt pigerne hårdt, hvis familierne kun har råd til at sende ét barn i skole. Ofte prioriteres drenges skolegang, da det i det område, Mabelin bor, stadig er normalt at se pigers eneste fremtid som hjemmegående husmødre.
Mabelins familie har ikke råd til at sende deres børn i skole. Hendes far havde svært ved at finde et arbejde i området, så han var nødt til at flytte væk og kommer kun hjem hver anden uge.
Men som sponsorbarn i PlanBørnefonden fik Mabelin et skolelegat, der har holdt hende i skole. PlanBørnfonden har endda startet et program for de piger, der har været tvunget til at droppe ud, med at komme tilbage på skolebænken.
Hør Mabelin fortælle mere om, hvordan PlanBørnefonden holder hende og andre børn i skole her:
Sådan støtter vi skolebørn i Guatemala
Som sponsor er du med til at holde børn i skole. Herunder er udvalgte resultater, du har været med til at skabe det seneste år:
- 3.774 børn har modtaget et skolelegat
- 1.436 unge fra landområderne har deltaget i særligt projekt omkring fleksibel undervisning
Læs mere om vores arbejde for at få børn i skole
Kenya: Yoventine går kun i skole, fordi hun er sponsorbarn
Yoventine blev tvunget til at droppe ud af skolen – men fordi hun er sponsorbarn, kom hun hurtigt tilbage igen. Læs mere her.
Cambodja: Nu kan 11-årige Muta holde sig vågen i skolen
Med sponsorernes hjælp har både Muta og hendes familie fået mere overskud i hverdagen. Læs mere her