Mødte sponsorbarn i Vietnam: ”Det er den oplevelse, vi tænker tilbage på som den absolut stærkeste”

12. april 2024

Af Cathrine Nørgaard

• 
• 
• 
• 

Det var ikke kun deres sponsorbarn, som Lasse og Malene lærte at kende, da de rejste til Vietnam. Det var især alle folk omkring hende, som gjorde indtryk på parret, der kun er blevet bekræftede i, at de skal fortsætte med at være sponsorer.

Da Lasse Frølund var barn, havde hans forældre et sponsorbarn. Når den 38-årige fodboldtræner tænker tilbage på det nu, er det med en vis nostalgi.

”Det føltes, som om jeg havde en søskende i et andet land. Derfor var det også en særlig følelse, da jeg igen blev sponsor i 2008,” siger Lasse.

Først blev Lasse sponsor for en dreng i Malawi. Da drengen blev så gammel, at han ikke længere var sponsorbarn, sagde Lasse ja til at blive sponsor for en pige i Vietnam.

For nylig, da Lasse Frølund og hans kæreste, Malene Helledie, skulle planlægge en længere rejse til Asien sidste år, besluttede de sig for at besøge sponsorbarnet Ninh. Og mødet med sponsorbarnet, familien og resten af lokalområdet har sat sig dybt i Lasse.

”Det er den oplevelse, vi tænker tilbage på som den absolut stærkeste på hele vores rejse. Det var helt sikkert der, vi var mest i kontakt med landet, dets kultur og identitet,” siger han.

I det nordvestlige Vietnam ligger det bjergrige område Sapa. Det var her, Lasse og Malene rejste til for at hilse på deres 11-årige sponsorbarn, Ninh.

”Vi havde vores betænkeligheder ved at besøge hende. Jeg var bange for, at de ville se på mig som den store frelser. Men det skete overhovedet ikke,” siger Lasse.

Dagen inden mødet fik Lasse og Malene mulighed for at hilse på to lokale medarbejdere hos Plan Vietnam. Medarbejderne viste rundt i byen og introducerede Lasse og Malene for gadekaraoke og lokal mad, og det i sig selv var en særlig oplevelse for de to sponsorer.

”Det havde vi ikke gjort, hvis vi bare havde været der som turister. Den næste dag blev vi hentet på hotellet tidligt om morgenen omkring klokken halv otte. Derefter var der en lang køretur ned til dalen på et par timer.”

Mødet med Ninh og hendes forældre foregik på Plan Vietnams kontor.

”Vi fik lov at stille spørgsmål til familien, men det var først, da vi forlod kontoret for at opleve lokalområdet, at vi følte, at vi kom tættere på dem. Det var ikke så meget et møde med sponsorbarnet som et møde med hele familien og med et lokalmiljø,” siger Lasse.

Først fik Lasse og Malene lov at deltage på et kursus, som udbydes en gang om måneden for mødre, som har børn i alderen 0-10 år. På kurset får mødrene bl.a. gode råd til børneopdragelse.

”Til sidst skulle jeg så fortælle om børneopdragelse i Danmark. Det var jeg ikke forberedt på. Jeg sagde, at det var det samme i Danmark som i Vietnam. Kvinderne spurgte mig, om ikke det var nemmere i Danmark, men jeg svarede, at børn jo er børn,” siger Lasse.

Bagefter blev parret budt indenfor hos en af de frivillige hos Plan Vietnam.

”Vi oplevede, hvor stor en forskel de frivillige medarbejdere gør ift. undervisning og generel hjælp i hverdagen. Det er dem, folk går til, når de har spørgsmål.”

I en lille, lokal kiosk fik de dernæst frokost sammen med Ninh, hendes familie og en række frivillige.

”Vi forstod ikke meget, men vi forstod kropssproget. Vi spiste lokalt mad, og der blev hele tiden skålet i risvin. Selvom der ikke var høj alkoholprocent i, fik vi det alligevel ret sjovt. Der sad en gammel oldemor over for mig, og hun var virkelig festlig og drak meget. Det var virkelig hyggeligt.”

I Sapa fortalte Lasse om børneopdragelse i Danmark foran en gruppe af lokale kvinder.

Malene og Lasse spiste frokost med Ninh, hendes familie og andre lokale.

Dagens sidste besøg foregik på den lokale skole. Og det gjorde et særligt indtryk på Lasse, der oprindeligt er uddannet skolelærer.

”Skolebesøget var virkelig spændende. Fordi det er de unge mennesker, der er fremtiden. Eleverne bliver bl.a. undervist i ligestilling. Det var tydeligt, at eleverne vidste meget om piger og drenges rettigheder, og at de var interesserede i det. Nogle udfordringerne i Vietnam er, at kvinder ofte betragtes som mindre betydelige end mænd, men i skolen og i mødregruppen var det tydeligt, at de arbejdede meget med det tema. Der fik vi en følelse af, at de penge, der bliver doneret, går til noget godt. Der er nogle virkelig gode initiativer.”

Med sig fra besøget i Sapa havde Lasse tegninger fra børnene, en kamerrulle fyldt med billeder – og visheden om, at hans sponsorstøtte gør en forskel.

”Jeg er sikker på, at jeg vil fortsætte med at være sponsor. Og når jeg engang får et nyt sponsorbarn, vil jeg også opsøge muligheden for at besøge ham eller hende. For det var en god oplevelse i Vietnam.”

Fremadrettet planlægger Lasse at skrive flere breve til Ninh.

”Ninh sagde, at hun gerne ville studere i Hanoi på universitetet. Det er normalt svært, når man er fra det område, hun bor i. Men nu tænker jeg, at jeg kan være en støtte til den drøm. Jeg kan bakke hende op med ord i breve. Det at være sponsor giver også mulighed for at støtte den enkelte person. Det vil jeg benytte mig af,” konkluderer han.