Farfar og barnebarn er delesponsorer: ”Man kan gøre mere sammen”

Af Jennifer Tonndorff og Cathrine Nørgaard

Jan og Thea Böttern er delesponsorer for to børn i Malawi. De har besøgt de to piger og med egne øjne set, hvad deres månedlige bidrag går til.

Da Thea Böttern blev konfirmeret, var der én gave, der gjorde et særlig stort indtryk.

Hendes farfar, 70-årige Jan Böttern, havde nemlig besluttet sig for at give Thea og hendes fætter et delesponsorat hver i gave. Med delesponsoratet kom også tilbuddet om at tage til Malawi for at besøge de to sponsorbørn Scola og Tamandani. Thea valgte uden tøven at sige ja tak til at tage med på rejsen.

”Det var en enestående mulighed for mig at tage på sådan en rejse med min farfar. Så kan jeg altid fortælle om, hvad han har gjort for mig og hvad han gør for andre,” siger Thea, der i dag er 17 år. Begge bor i Holstebro.

Jan selv kalder rejsen for ”livsbekræftende”.

”Hvis jeg var taget derned alene, ville jeg slet ikke have haft den samme oplevelse. Det at Thea ved nøjagtigt, hvad der er sket dernede, har gjort turen meget mere værd for mig,” siger Jan.

Thea, der er på alder med sponsorbørnene Scola og Tamandani, er ikke i tvivl om, at sponsorernes støtte har en betydning for børnene i Malawi.

”Jeg så, hvad vores støtte gjorde for pigerne. Jeg så, at støtten gav hjælp til skole, seksualundervisning og andre basale ting, som vi her i Danmark ret hurtigt tager forgivet.”

Med deres månedlige sponsorbidrag støtter Jan og Thea ikke kun Scola og Tamandani, men også hele lokalsamfundet.

”Det, at vi gør en lille indsats rent økonomisk – og det er en lille indsats –  kan give så meget til så mange mennesker,” siger Jan.

I videoen kan du høre Jan og Thea fortælle om deres rejse og om at være delesponsorer.

Farfar og barnebarn er delesponsorer for børn i MalawiFarfar og barnebarn er delesponsorer for børn i Malawi
Jan og Thea er delesponsorer for to børn. Man kan også være delesponsor for et enkelt barn.

Både han og Thea har et klart budskab: Det er noget helt særligt at være delesponsorer for et eller flere børn i verdens mest udsatte områder.

”Jeg synes, det er vigtigt at stå sammen som sponsorer, da man kan gøre mere sammen. Det har jeg selv oplevet sammen med min farfar.”

Læs mere om Jan og Theas tur til Malawi

Du kan også stå sammen med en ven, en nabo eller en i din familie og dele et sponsorat for et barn i et verdens mest udsatte områder.

Jan og Thea er delesponsorer for Scola og Tamandani i Malawi.