For bare tre uger siden lod Sylvia Yeko fra Uganda sig omskære. Både fordi der har været tradition for det i hendes samfund – men også i protest mod landets regering. Sylvias historie er et klart eksempel på, hvor vigtigt det er at fortsætte kampen mod kvindelig omskæring.
Onsdag den 6. februar er ”International Day of Zero Tolerance for Female Genital Mutilation” – eller sagt på dansk: Dagen hvor vi sætter fokus på at stoppe kvindelig omskæring. Desværre bringer britiske BBC denne dag historien om den 26-årige, universitetsuddannede Sylvia Yeko fra Uganda, der for få uger siden helt frivilligt valgte at lade sig omskære, selvom det blev forbudt i det østafrikanske land i 2010. Hun fortæller til BBC, at hun insisterede på at blive omskåret mod sin fars ønske. Først efter omskæringen føler Sylvia sig respekteret som kvinde. Men udover det kulturelle aspekt er omskæringen også Sylvias måde at protestere mod Ugandas regering på. Selvom hun risikerer fem års fængsel, insisterer Sylvia på at stå offentligt frem. Hun føler sig svigtet af regeringen, som lovede landets fattige befolkning fx bedre infrastruktur og uddannelse, hvis de stoppede med at omskære deres piger. I Sylvias landsby blev der bygget en skole, der skulle give gratis uddannelse til piger, da regeringen forbød omskæring i 2010. I dag koster det så meget at gå på skolen, at de fleste ikke har råd.
68 millioner piger i risiko for at blive omskåret
Sylvias historie er atypisk. Langt de fleste piger bliver omskåret et sted mellem spædbarnsstadiet og 15-årsalderen. FN anslår, at mindst 200 millioner kvinder lige nu lever med konsekvenser af omskæring, og at yderligere 68 millioner er i risiko for at blive omskåret mellem 2015 og 2030. Problemet er mest udbredt i Afrika og Mellemøsten og bunder ofte i kulturelle skikke og manglende viden om konsekvenserne. Og de kan være voldsomme. Udover at påvirke pigens sexliv medfører omskæring ofte blødninger, problemer med at tisse, risiko for cyster, infektioner og fistula samt forhøjet risiko for at dø i forbindelse med en fødsel.
Oplysning virker
Det kan virke uoverskueligt at stoppe så omfattende et problem. I PlanBørnefonden kæmper vi hver dag for at sikre, at færrest mulige piger bliver omskåret mod deres vilje. Oplysning om konsekvenserne er vejen frem, og der er heldigvis mange gode eksempler på, at det virker.
Et af dem er 13-årige Bintou fra Guinea i Vestafrika. Her er 97% af alle kvinder mellem 15 og 49 år omskårne. De få, der ikke er, bliver ofte mobbet og holdt udenfor samfundet. Men til en workshop arrangeret af Plan International, hvor omskårne piger møder ikke-omskårne, fortæller Bintou, at hun ikke blev omskåret, fordi hendes far satte sig imod det. Han kendte til de risici, en omskæring medfører. Men som konsekvens af, at han beskyttede sin datter, har faderen fået familien på nakken, og flere af Bintous tanter vil ikke længere tale med ham.
”Os ikke-omskårne piger bliver ofte drillet af de andre piger, vores naboer eller familien. Det er ikke fair. Men på trods af det, er jeg heldig med, at jeg undgik at blive omskåret, fortæller Bintou.
Også i Etiopien har Plan International været med til at stoppe omskæring af piger. 16-årige Alminesh er medlem af ”Uncut Girls Club” – en gruppe for ikke-omskårne piger støttet af Plan International. Da Alminesh for to år siden skulle omskæres, kom det vores lokale partnerorganisation for ører. De troppede derfor op hos familien få dage før indgrebet. De fortalte Almineshs familie om de konsekvenser, det ville få for deres datters liv, hvis de gennemførte omskæringen. Og at de risikerede at blive retsforfulgt, hvis de alligevel gjorde det. At omskære piger har nemlig været forbudt i Etiopien siden 2005. Alligevel er 74% af landets kvinder mellem 15 og 49 år omskårne. Heldigvis lyttede familien.
”Vi lærte, at traditionen med at omskære er total unødvendig,” fortæller Almineshs mor, der selv blev omskåret. Nu satser hun på at være den sidste omskårne kvinde i sin familie. ”Nu hvor jeg ved, hvor forkert det er, og hvor mange komplikationer det fx gav mig under fødslen, fortryder jeg meget, at jeg blev omskåret. Derfor vil jeg heller ikke udsætte mine børn for det. Og jeg forsøger at oplyse de andre i vores samfund om, hvor skadeligt det er,” slutter hun.
Hvis vi skal sikre, at flere piger ender som Bintou og Alminesh og ikke som Sylvia, er det vigtigt, vi bryder tabuet – ikke bare den 6. februar, men hver dag. Hver eneste pige, der undgår at blive omskåret, får et bedre liv.