“Folk har spyttet og råbt efter mig”
Af Maja Bygvrå
To af PlanBørnefondens ungdomsambassadører, Maymi Asgari og Anna Oehlenschlæger, fortæller her om, hvordan de begge har været udsat for racisme utallige gange. Den 21. marts er international dag mod racisme, og der er stadig meget at kæmpe for – også i Danmark.
22-årige Maymi Asgari er fra Aarhus, og hun har ikke tal på alle de gange, hun har været udsat for ubehagelige kommentarer om hendes religion og minoritetsbaggrund. Folk har spyttet efter hende og råbt efter hende på gaden.
Her fortæller Maymi om en af episoderne fra slutningen af 2020, der virkelig gjorde hende bange:
Maymi er fra Aarhus. Hun har spillet fodbold det meste af sit liv, og hun træner børn og unge i streetfodbold i Gellerup. På Instagram og Tiktok følger flere tusinder med i, hvordan hun laver tricks med sin bold.
“Jeg vil gerne kæmpe mod fordomme, der findes om muslimske kvinder i sportsverdenen og være den rollemodel, jeg ikke selv havde som barn,” fortæller Maymi.
23-årige Anna Saba Lykke Oehlenschlæger er opvokset i Vestjylland, og der var kun få andre på skolen, som var mørke i huden. Fra de helt små klasser blev hun ofte drillet med, hvordan hun så ud.
Lærerne var endda med på det, og de grinede, hvis der blev sagt noget om min hudfarve
“Jeg tror, det begyndte i 3. klasse. De andre børn råbte ting som: ”Det ser sort ud,” når jeg kom gående ned ad gangen, eller at jeg boede i skolens kælder, for der var langt at gå til Afrika hver dag,” fortæller Anna.
Anna husker tilbage på, hvordan det især var svært, når de voksne ikke ikke tog afstand til børnenes kommentarer.
“Lærerne var med på det, og de grinede, hvis der blev sagt noget om min hudfarve. Engang til fodbold gik lyset ud på banen, og så sagde min træner, jeg skulle smile, så de kunne se mig. Jeg fik jeg ret ondt i maven af det, men jeg endte med at grine lidt med, fordi han sagde det jo for ‘sjov’,” siger Anna.
Efter Anna er blevet voksen, synes hun, det er nemmere at sige fra over for racistiske kommentarer og dårlige jokes. Men hun har svært ved at forstå, hvorfor tonen på de sociale medier er så hård.
“Det overrasker mig, at der er så mange voksne, der skriver racistiske ting på nettet, og jeg er træt af at tage de kampe på sociale medier. Folk lytter ikke. Det er nemmere at sige fra i virkeligheden, når folk siger noget racistisk om mig eller andre,” afslutter Anna.
Både Anna og Maymi er frivillige ungdomsambassadører for PlanBørnefondens, og de medvirker bl.a. i videokampagnen #GirlsGetEqual.