Nagin Ravand vandt sidste års Pigepris: ”Jeg har levet et helt liv på det her år”

Sidste år vandt Nagin Ravand PlanBørnefondens Pigepris for at fremme ligestilling på fodboldbanen. Prisen har åbnet mange døre for den 21-årige fodboldaktivist og ambassadør for PlanBørnefonden, der drømmer om flere rollemodeller og at genopbygge sit hjemland, Afghanistan.

Det var guldregn og klapsalver, der mødte Nagin Ravand, da hun i oktober 2020 trådte ud af elevatoren på PlanBørnefondens kontor og blev overrasket med årets Pigepris. Hun blev hyldet for sit arbejde for at ændre normer og nedbryde barrierer, der holder piger fra at dyrke sport.

Siden er det gået stærkt for den 21-årige århusianer.

“Pigeprisen har været alfa-omega i forhold til, hvad der sker fremadrettet. Det er som en bølge, der ikke helt er ovre endnu. Jeg føler, jeg har levet et helt liv på det her ene år,” siger Nagin, da hun igen befinder sig på PlanBørnefondens kontor. Denne gang er det ikke som finalist til den pris, som PlanBørnefonden hvert år uddeler til en person eller organisation, der gør et ekstraordinært arbejde for at fremme ligestillling. Nu er det som ambassadør for PlanBørnefonden og nyt medlem af Pigeprisjuryen. I år er hun nemlig en af dem, der har været med til at udege årets kandidater til Pigeprisen 2021.

HVEM SKAL VINDE PIGEPRISEN 2021? STEM HER!

 

Sidste år blev juryens opmærksomhed fanget af Nagins store dedikation på fodboldbanen, der bl.a. kom til udtryk i de mange frivillige timer, hun lagde på og omkring fodboldbanen.

”Jeg kæmper for at ændre billedet af den ideelle fodboldspiller og vise, at hun godt kan spille med tørklæde og bukser lige så vel som shorts og pandebånd. Det gør jeg som fodboldtræner og en hel masse frivilligt arbejde. Jeg har før startet en hel pigeafdeling op i en fodboldklub, der kun var af og for drenge og mænd. Nu har jeg taget det et skridt videre og fokuserer på kvinder over 18 år,” siger Nagin, hvis generte ydre hurtigt glider i baggrunden, når hun først begynder at tale om det, der optager det meste af hendes liv: Lighed på fodboldbanen.

”Jeg kæmper for at ændre billedet af den ideelle fodboldspiller og vise, at hun godt kan spille med tørklæde og bukser lige så vel som shorts og pandebånd. Det gør jeg som fodboldtræner og en hel masse frivilligt arbejde," siger Nagin Ravand om sit arbejde for ligestilling på fodboldbanen. Foto: Josh Hodge

Omvendt narrativ

I Aarhus bruger Nagin meget af sin tid på at lave det nødvendige feltarbejde for at trække flere kvinder på fodboldbanen. For det er ikke noget, man bare lige gør, forklarer hun.

”Det er rigtig fint at sidde med i en jury, men kandidaterne finder du, mens du selv er ude på markerne. Så jeg er ude på fodboldbanen og prøver at ændre narrativet omkring etniske minoriteter og særligt muslimske kvinder og piger og vende det til noget positivt, for det er ikke tilfældet lige nu.”

Allerede før Nagin vandt Pigeprisen, samarbejdede hun med nogle af de helt store sportsmærker:

”Jeg samarbejdede med Nike og Unisport, men det var, som om det blev lidt mere legit, efter jeg vandt prisen. Som om alt før det var løse tråde og usikkert, som om det var mig, der var heldig, fordi de ville samarbejde med mig. Men efter prisen var det pludselig et omvendt narrativ: folk var heldige, hvis de havde mig med,” siger hun og griner lidt, mens hun understreger, at det ikke er for at lyde arrogant. Det fortæller bare noget om, hvor meget det at vinde prisen har betydet for hende.

”Prisen er blevet fundamentet for alt mit fremtidige arbejde. Det fedeste er, at jeg hele tiden kan referere tilbage til den og bruge den til at forklare, hvorfor det jeg laver er legitimt, anerkendelsesværdigt og støtteværdigt. Det har været vildt, og det fortsætter stadig, og jeg kunne blive ved, for bare det at være her nu får mig til at føle endnu flere ting,” siger Nagin og kigger rundt på kontoret.

Sidste år vandt Nagin Ravand Pigeprisen for sit arbejde med at skabe ligestilling på fodboldbanen. Siden hun vandt, er det kun gået stærkt for den unge kvinde fra Aarhus. Her ses hun med PlanBørnefondens direktør Dorthe Pedersen og bestyrelsesformand Stine Bosse til prisoverrækkelsen på PlanBørnefondens kontor.

Vi skal udnytte de muligheder, vi har

De nye titler som jurymedlem og ambassadør er bare to ud af flere, som Nagin har tilegnet sig efter hun blev prisvinder. Hun er kommet med i en række udvalg i DBU, er blevet fodboldtræner – og er samtidig mere ambitiøs end nogensinde før.

”Som flygtning fra Afghanistan og førstegenerationsindvandrer ved jeg om nogen, hvor vigtigt det er at udnytte de muligheder, vi har. Ikke kun for os selv, men også for at kunne være et eksemplar for andre lande og prøve at rykke på noget i f.eks. tredjeverdenslande. Det kan godt være, jeg kæmper for min lillesøster og den næste generation, men jeg kæmper i lige så høj grad for en eller anden dag at kunne genopbygge det land, jeg kommer fra, så behovet for at flygte ikke er der til at starte med. Jeg vil mange ting!” siger Nagin og griner.

Som ambassadør hos PlanBørnefonden er hendes mål at sætte endnu mere fokus på, hvordan man kan skabe ligestilling. For på papiret er det ret simpelt.

”Der kan jo godt sidde en flok hvide mænd omkring et bord og snakke om, at de vil have ligestilling. Men så må de jo starte med at tage nogen ind, der ikke er hvide mænd. Så det er jo altafgørende at kunne tage de første skridt, der forhåbentlig kan give andre modet til at følge efter. Som ambassadør for PlanBørnefonden håber jeg at kunne inspirere dem, der mangler mod til at kunne gøre det!”

Det kigger Nagin efter i de næste Pigepris-kandidater

”Det er altafgørende for mig, at en kandidat til Pigeprisen skal være en rollemodel, som piger kan spejle sig i. En, som jeg måske selv kunne have manglet som barn. Grunden til, at jeg laver det arbejde, jeg gør, er fordi jeg ikke havde nogen at spejle mig i. Jeg går meget op i repræsentantskab.

 

Første skridt mod forandring er, at dem, der skaber den forandring, kan repræsentere en bredere målgruppe. Der kan jo godt sidde en flok hvide mænd omkring et bord og snakke om, at de vil have ligestilling. Men så må de jo starte med at tage nogen ind, der ikke er hvide mænd. Årets kandidater skal turde tage de første skridt, der forhåbentlig kan give andre modet til at følge efter.

 

Jeg håber, at jeg som Pigepris-vinder kan være en inspiration, så mange af de piger, der føler sig udenfor, kan se på mig tænke: Selvom hun skiller sig ud, kan hun opnå sine drømme. Derfor kan jeg også. Det samme håber jeg, at den næste vinder af Pigeprisen kan inspirere til.”

 

Foto: Dejan Obretkovic.

Stop Corona

Støt med en skoleuniform