Et forbud fører ikke til, at børneægteskaberne ophører. Danmark skal derfor prioritere fattigdomsbekæmpelse højt i den nye udviklingspolitiske strategi, siger Dorthe Petersen, direktør i PlanBørnefonden.

Over de sidste par år har lande som Den Dominikanske Republik, Mozambique og Sydsudan forbudt børneægteskaber ved lov.

Det er en stor sejr for pigers ret til at bestemme over egen krop og et resultat af mange års arbejde. Civilsamfundsaktører som Plan International og PlanBørnefonden har gennem flere år arbejdet målrettet med lokale græsrodsorganisationer og myndigheder om at indføre disse forbud.

Desværre betyder forbud alene ikke, at børneægteskaberne hører op. I mange fattige lande er de offentlige systemer og myndigheder så svage, at håndhævelse af et forbud ikke sker i praksis.

Sagerne kommer sjældent til politiet, og hvis de gør, har politiet og retssystemet sjældent ressourcer til at efterforske og retsforfølge.

Et forbud er også ineffektivt, så længe vi ikke gør noget ved de bagvedliggende årsager til børneægteskaber. Det er afgørende at tage hånd om, hvis vi skal i mål med verdensmål nummer fem om ligestilling mellem kønnene.

Fattigdom er en af de største årsager til, at familier ender med at gifte deres døtre bort.

Al forskning viser, at der er en tæt kobling mellem økonomisk indtægt og forekomsten af børneægteskaber i verdens fattigste lande. Faktisk er udbredelsen af børneægteskaber 76 procent hyppigere blandt den fattigste femtedel af verdens befolkning.

Når familier har begrænsede indtægter og mangel på mad, bliver de pressede til at gifte deres døtre væk og på den måde have færre munde at mætte. Samtidig kan der også være kortsigtede incitamenter til at få en medgift.

Derfor taler vi i PlanBørnefonden heller ikke om barnebrude, men om børneægteskaber. For det handler ikke om den enkelte brud, men derimod om strukturelle problemer med fattigdom og ulighed, som presser familier til at træffe desperate valg.

Vi ser også en klar tendens til, at antallet af børneægteskaber stiger i humanitære kriser og konflikter, hvor mange familiers økonomiske muligheder er endnu mere begrænsede.

Paraplyorganisationen Girls Not Brides peger på, at den nuværende økonomiske krise, som er udløst af coronakrisen, med al sandsynlighed vil presse flere familier til at lade deres døtre gifte bort, ligesom det var tilfældet under ebolakrisen i Vestafrika i 2014 til 2016.

Derfor: Hvis vi skal lykkes med at bekæmpe børneægteskaber globalt og nå i mål med verdensmål nummer fem, er det ikke gjort med et forbud. Vi må også investere langsigtet i fattigdomsbekæmpelse og bearbejdelse af skadelige normer og praksisser.

Derfor opfordrer vi til, at vi prioriterer fattigdomsbekæmpelse højt i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi. Og at det tænkes sammen med ligestilling.

Det er vejen til at komme børneægteskaber til livs.

Teksten er også bragt som debatindlæg i Altinget den 12. februar 2021.