”Jeg er den eneste i min familie, der går i skole”

Af Cathrine Nørgaard

I forbindelse med FN’s Pigedag den 11. oktober 2022 var sponsorbarnet Yoventine fra Kenya på besøg i Danmark. Her fortæller hun om sit liv som sponsorbarn og om den forskel, det har gjort for hende at have en sponsor.

“Mit navn er Yoventine. Jeg er 17 år gammel, jeg er sponsorbarn og bor i Bondo i Kenya. Jeg er den andenyngste i en søskendeflok på syv. Jeg har fem søstre og en bror.

Jeg bor i en lille hytte med min familie. Begge mine forældre er landmænd og dyrker majs på vores marker. De har ingen maskiner, men dyrker alt med håndkraft.

Rigtig mange piger i det område, jeg bor, får ikke muligheden for at komme i skole. I 2019  var jeg selv nødt til at droppe ud af skolen. Mine forældre tvang mig, fordi de ville have mig til at arbejde i et hus som husholderske. Mine forældre er meget fattige og havde brug for, at jeg hjalp med at tjene penge. Men jeg ville gerne gå i skole, så jeg opsøgte landsbyens leder. Hun fik Plan Kenya til at hjælpe mig. De gav mig et stipendie og sørgede for, at jeg blev indskrevet på skolen igen. Jeg nåede at være ude af skolen i fire måneder. Når der er ferie fra skolen, tjener jeg lidt penge ved at sælge brænde, så jeg hjælper mine forældre på den måde.

Mød Yoventine i videoen.

Sponsorbarn: "Jeg er den eneste i min familie, der går i skole"Sponsorbarn: “Jeg er den eneste i min familie, der går i skole”

Resten af mine søskende er droppet ud af skolen, og mange af mine søstre er blevet gift bort, da de stadig var børn. De ønskede ikke at droppe ud af skolen, men de var nødt til det, for mine forældre havde ikke råd til at betale for deres skolegang. Jeg føler mig heldig, fordi jeg stadig går i skole.

Et stort problem i mit område har været dødsfald på grund af sygdomme som kolera og tyfus, fordi vi ikke har haft adgang til rent vand. Men PlanBørnefonden har sikret, at folk nu har adgang til rent vand, og derfor dør meget få i dag på grund af sygdommene.

Ud over at være sponsorbarn er jeg også medlem af en ungdomsgruppe, der støtter piger, giver dem seksualundervisning og oplyser om deres rettigheder, så de ved, at de har samme ret til at gå i skole som drengene. Piger, der er droppet ud af skolen, fordi de er blevet gravide, bliver opfordret til at komme tilbage igen og færdiggøre skolen.

17-årige Yoventine er sponsorbarn. Uden sponsorernes støtte ville hun ikke gå i skole i dag.

Sidste år til FN’s Pigedag overtog jeg en af de lokale lederes rolle for en dag. Her fik jeg mulighed for at tale med nogle af landsbyens forældre og børn for at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at gå i skole og bekæmpe tidlige graviditeter. Det gav mig endnu mere lyst til at kæmpe for pigers rettigheder, og det gør jeg i samarbejde med andre lokale piger og drenge. Vi kontakter nogle gange de lokale nyhedsmedier for at sætte fokus på de mange udfordringer, der er med tidlige graviditeter og stofmisbrug i lokalsamfundet.

I forbindelse med FN’s Pigedag den 11. oktober mødte Yoventine Kronprinsessen på Nærum Gymnasium. Her står hun sammen med Rehema, en ungeaktivst fra Kenya, Kronprinsessen og en elev fra Nærum Gymnasium.

Jeg er meget optimistisk omkring min fremtid. Jeg ser frem til den dag, hvor kvinder kan være øverste ledere ligesom mænd. Jeg tror på, det er realistisk om 10 år. Selv drømmer jeg om at blive advokat eller Højesteretsdommer. Mit yndlingsfag i skolen er historie, fordi det er vigtigt at vide noget om samfundet, hvis man skal være advokat. Uddannelsen tager seks år, og jeg håber, jeg får mulighed for at gå på den.

Det er virkelig spændende at besøge Danmark. Folk er meget søde. Jeg kan godt lide bygningerne i København og cyklerne, og så er jeg imponeret over, at folk rent faktisk bruger trafiklysene. Gåturen rundt om søerne er rigtig flot. Jeg kan ikke lide al maden, men jeg har smagt naan-brød, som jeg vil prøve at lave, når jeg kommer hjem igen. Jeg kan godt lide at lave mad.

Jeg har bl.a. besøgt Christiansborg, hvor der var en demonstration. Det overraskede mig meget at se, hvor fredelig demonstrationen var. I Kenya er demonstrationerne mere voldsomme.

Jeg vil gerne sige tak til sponsorerne for at støtte piger som mig. Uden jer ville det ikke have været muligt for mig at gå i skole. Jeg håber, I vil blive ved med at støtte, for det gør en stor forskel.”