Da Lisbeth fik et sponsorbarn, forelskede hun sig i Burkina Faso

5. maj 2022

Af Cathrine Nørgaard

• 
• 
• 
• 

I snart to årtier har Burkina Faso haft en særlig plads i 64-årige Lisbeths Larsens hjerte. Hun har besøgt landet og sit sponsorbarn flere gange, og hun ved om nogen, hvad PlanBørnefonden betyder for sponsorbørnene og deres familier.

Lisbeth Larsen havde ikke noget særligt forhold til Burkina Faso, da hun i 1997 blev sponsor for en dreng i landet. Før det var hun sponsor for en dreng i Mexico, men da Børnefonden skulle udfase arbejdet i området, fik hun tilbudt at være sponsor for et barn et andet sted – Mouhamadi i Burkina Faso.

”Det var helt tilfældigt, at jeg fik et sponsorbarn i Burkina Faso. Jeg valgte en dreng, fordi jeg selv havde to små  drenge, og så valgte jeg bare det sted, hvor der var mest brug for det,” fortæller den i dag 64-årige Lisbeth Larsen, der bor i Jyllinge.

Hun har altid været drevet af eventyr, så da hendes to sønner var flyttet hjemmefra i 2004, greb hun telefonen og ringede til daværende Børnefonden.

”Jeg havde altid haft en drøm om at komme ud og lave noget i Afrika, så jeg spurgte, om der var mulighed for at lave noget frivilligt arbejde i Burkina Faso, hvor jeg havde mit sponsorbarn. De havde ikke prøvet det før, men de syntes, det lød spændende, og så undersøgte de det med kontoret i Ouagadougou.”

Inden længe befandt Lisbeth Larsen sig i Burkina Fasos hovedstad. Og det blev begyndelsen på et helt særligt forhold til det vestafrikanske land.

Lisbeths første besøg i Burkina Faso var i 2004. Her møder hun Mouhamadi og hans familie for første gang.

I 2010 så familiens hus helt anderledes ud, end da Lisbeth besøgte familien første gang i 2004.

Lisbeth Larsen, der arbejder i et amerikansk firma, som laver udstyr til strålebehandling, tog en måneds orlov fra jobbet og tog til Ouagadougou.

”Det var meget spændende, for jeg fik et rigtig godt indblik i PlanBørnefondens arbejde. Burkinere er virkelig gæstfri og fantastiske mennesker, meget åbne, så jeg kunne spørge om alt, og de ville fortælle alt. Åbenheden gjorde stort indtryk på mig. På kontoret fik jeg en masse informationer og oplysninger om, hvordan det hele fungerede. Og så var jeg ude at besøge mit sponsorbarn, og det var simpelthen højdepunktet på turen,” husker Lisbeth.

Sponsorbarnet Mouhamadi boede alene med sin mor og tre yngre brødre, fordi faderen arbejdede i Elfenbenskysten.

”Han var 12 år, første gang, jeg mødte ham. Han var virkelig genert, men han havde en særlig gnist. Ham og hans familie havde jo nærmest ingenting, men han ville gerne frem i verden. Og det er også lykkedes ham. Viljen til at gøre noget er der, selvom de er fattige. Men det kræver, at der er nogen, der hjælper, ellers får mange ikke chancen.”

PlanBørnefonden arbejder for, at mange flere børn, unge og familier netop får den nødvendige støtte til at klare sig selv.

”Jeg så PlanBørnefonden hjælpe unge til at få en gartneruddannelse, en tømrer- og snedkeruddannelse, en landbrugsuddannelse, piger lærte at sy … Mange af dem ville aldrig have fået den uddannelse, hvis ikke de havde fået støtte. De klarer sig bedre, og derved vil deres børn også klare sig bedre på et senere tidspunkt.”

Det første besøg i landet satte sig i hende i sådan en grad, at Lisbeth vendte tilbage til Burkina Faso igen og igen for at besøge kontoret, sit sponsorbarn og de venner, hun efterhånden fik. Mouhamadi har hun besøgt hele fire gange.

”Jeg vil ikke sige, at det har forandret mit liv, men det har i hvert fald gjort, at jeg ser på nogle ting med andre øjne. Det er jo et ekstremt fattigt land, de har ingenting, og så kommer der sådan en som mig, som har meget mere, men de vil alligevel dele alt. Vand, mad,” siger Lisbeth.

Gennem årene har det været tydeligt for hende, hvilken betydning PlanBørnefondens arbejde har.

”Det nytter bare så meget! Selvom man har et sponsorbarn, er det hele familien, der bliver hjulpet. Den måde, de boede på og gik klædt, da jeg var dernede første gang, den var så meget anderledes, end da jeg vendte tilbage fem år senere. De havde fået et større hus, deres klæder var pænere. Der var sket en forandring, også med Mouhamadi. Han fik støtte til at komme i skole, og det gav ham håb. Det har hjulpet ham.”

For selvom viljen til at arbejde og få succes bor hos mange af de mennesker, Lisbeth har mødt i Burkina Faso, er det tydeligt, at de har svært ved at klare sig uden støtte som den, PlanBørnefonden giver.

”Selvom det ikke koster noget for dem at gå i skole, skal de måske betale tøj, bøger osv. Og uddannelse betyder alt. Nogle klarer sig godt i skolen og får et job, andre klarer sig mindre godt i skolen, men de får alle sammen en viden, som jeg synes er meget vigtig for, at de kan klare sig selv på en bedre måde. Hvad end PlanBørnefonden hjælper de syge gennem en sygekasse, eller støtter dem med mad gennem tider med meget tørke eller regn, så er det afgørende for, at de kan klare sig på lang sigt.”

I dag har Lisbeth valgt at være sponsor for en pige i Burkina Faso, fordi hun ved, at piger sjældent har de samme muligheder som drenge. Hvad end man er sponsor for en pige eller en dreng, støtter man  PlanBørnefondens arbejde for at skabe ligestilling mellem kønnene.

Hendes tidligere sponsorbarn, Mouhamadi, har klaret sig godt, ved hun.

”Han gjorde sin skole færdig i den lille landsby, han boede i. Men så tog han til Ouagadougou for at læse elektronik. I dag er han en ung mand i pænt tøj, har sin uddannelse og er blevet gift. Han har et helt andet liv i dag.”

Burkina Faso vil altid have en speciel plads i Lisbeth hjerte. Hun støtter stadig PlanBørnefonden, og så støtter hun nogle lokale organisationer i Burkina Faso privat, bl.a. gennem indsamlinger for internt fordrevne, og så er hun medlem i bestyrelsen for Venskabsforeningen Danmark – Burkina Faso.

Og alt sammen, fordi hun på et tidspunkt valgte at få et sponsorbarn i landet.

”Ellers var jeg ikke taget til Burkina Faso. Nogle gange tænker jeg over, hvor fantastisk det er, at jeg virkelig har oplevet de ting. Jeg kan kun sige, at det gør en kæmpe forskel at være sponsor.”