Hvilken historie fra Afrika vil du helst læse?

Af Dorthe Petersen

Kommentar bragt i Berlingske 27. april 2023.

Anne Sofie Allarp skrev 17. april, at danske medier, udviklingsorganisationer og politikere portrætterer Afrika og afrikanere som hjælpeløse.

I PlanBørnefonden er vi enige i, at afrikanske landes realiteter, udfordringer og løsninger skal portrætteres nuanceret. Men først et lille tankeeksperiment.

Hvilken historie er der størst sandsynlighed for, at du læser: “14-årig pige i Uganda blev gravid og enlig mor efter en voldtægt og måtte finde sin egen vej, da skolen og hendes forældre smed hende ud” Eller: “Ung kvindelig iværksætter skaber bedre muligheder for hundredvis af unge kvinder i Ugandas hovedstad.” Vores data taler sit tydelige sprog. Det er lettere at få opmærksomhed med en historie om nød end om potentialet i Afrika.

Nød og fattigdom er en del af virkeligheden i Afrika – blandt andet lige nu, hvor Afrikas Horn gennemlever den værste tørke i 40 år.

Men det er blot én virkelighed blandt mange på et kontinent, som rummer 54 lande, over 1,4 milliarder mennesker og et hav af kulturer og subkulturer.

Afrikas ungdom udgør 70 procent af befolkningen. De rummer et enormt potentiale og har mange af de samme drømme som unge i Danmark. Men ofte mangler de muligheden for at udleve deres drømme og ideer.

Det er her, at PlanBørnefonden kommer ind i billedet. Vi kan hjælpe med at skubbe på for forandringer, der kommer fra de unge selv.

Vi samarbejder blandt andet med ungegrupper i Ugandas hovedstad, Kampala, om større tryghed, bedre adgang til job og politisk indflydelse.

Fundamentet er, at det er de unge selv og vores lokale kollegaer, der driver arbejdet.

Vores rolle er at støtte med midler, faglig sparring og kommunikation – blandt andet ved at uddanne unge, mobile journalister, som kan fortælle deres egne historier.

Her kommer den unge kvinde fra Uganda, Faridah, ind i billedet.

Faridah er 22 år og står i spidsen for en organisation i Kampala, som skaber bedre muligheder for unge, som ellers har haft få. For eksempel unge mødre, som blev smidt ud af skolen, da de blev gravide. Faridah er en visionær ung leder, som skaber mulighedsrum for unge hver dag, og som blandt andet har talt til FNs generalforsamling i New York.

Hun er også en enlig mor, der blev gravid som 14-årig efter en voldtægt og derefter smidt ud af både sine forældre og af skolen.

Da Faridah for nylig besøgte Danmark, var det den dystre del af hendes historie, som vi måtte fremhæve for at nå igennem til medierne og give hende den platform, hun fortjener.

Lydmuren rundt om de dystre Afrika-fortællinger kan være svær at bryde. Her skal vi som branche se indad, selvom der er sket meget, siden vi stimlede sammen om Live Aid og støttesange i 80erne.

Men det kræver også, at danske medier, den danske debat og verdensopfattelse åbner for en ny type fortælling om, hvordan man – med afrikanerne som primær drivkraft – skaber langsigtede forandringer på et kontinent, som aldrig kan koges ned til ét opslag på sociale medier.