Unge over hele verden kæmper for pigers rettigheder
Af Victoria Kafunek
Piger nægtes skolegang, bliver giftet bort, udsættes for overgreb og bliver mødre, mens de stadig er børn. PlanBørnefonden støtter unge over hele verden til at kæmpe for deres egne rettigheder. Mød nogle af dem her.
Fokus på sex og rettigheder øger pigers muligheder i Mozambique
I Mozambique er teenagegraviditeter og børneægteskaber en stor udfordring. Med støtte fra PlanBørnefondens sponsorer har de små lokalsamfund nu fokus på pigers rettigheder og har givet de unge adgang til seksualundervisning. Det er med til at sikre, at piger selv får lov til at tage beslutninger, når det kommer til deres krop og fremtid.
Hør Angelina og Mafalda fortælle, hvordan der sættes fokus på pigers rettigheder i deres lokalsamfund i Mozambique:
Lettere adgang til vand får piger i skole i Indonesien
I nogle områder i Indonesien er det svært at få adgang til rent vand. Klara har i 50 år gået langt for at hente vand til sin familie. Det betyder, at hun har misset både skole og arbejde. Med støtte fra PlanBørnefondens sponsorer er der bygget nye vandrørssystemer og opstillet regnvandsbeholdere, som gør adgangen til vand lettere.
Hør Fransiska og Klara fortælle, hvordan rent vand giver piger mulighed for at fokusere på deres uddannelse i Indonesien:
Væresteder skaber tryghed for piger i Ecuador
I Ecuador bliver piger ofte chikaneret, når de leger sammen udenfor. Derfor har de behov for et trygt sted at være i deres lokalsamfund, hvor de kan støtte hinanden og lære at sige fra. Med støtte fra PlanBørnefondens sponsorer kan vi f.eks. lave et lederskabskursus for piger samt give dem et rum, hvor de kan tale åbent om deres problemer og om de løsninger og idéer, der skal til for at skabe tryghed for piger.
Hør Mishell og Lisdary fra Ecuador fortælle, hvordan projekter for piger skaber forandring i deres lokalsamfund:
Vil du også være med til at gøre en forskel for drenge og piger i verdens mest udsatte områder?