I Sahel frygter forældre for deres børns liv

16. juni 2022

Af Cathrine Nørgaard

• 
• 
• 
• 

Sult og fejlernæring er den største sundhedstrussel på verdensplan. I Sahel-regionen i Vestafrika kæmper 18 millioner mennesker lige nu for at få mad. Antallet af børn under fem år, der oplever akut underernæring, vil i 2022 blive det højeste regionen nogensinde har oplevet.

På verdensplan dør et barn hvert tredje sekund på grund af sult.

Den globale sultkatastrofe, vi ser lige nu, er den værste i årtier. Krisen i Ukraine, COVID-19 og vedvarende tørke som konsekvens af klimaforandringer er hovedårsagerne bag katastrofen, der udspiller sig lige nu i bl.a. Sahel-regionen. Flere og flere mennesker bliver skubbet ud i fattigdom og mister adgang til mad og rent vand. Vandområder tørrer ud, og landbrugsjorden svækkes. Det har kolossale konsekvenser for børn og deres familier i hele verden.

Ifølge World Food Programme vil næsten 2,9 millioner mennesker i Burkina Faso mangle mad i juni måned i år. Mange af familierne har kun mulighed for at få et enkelt måltid om dagen og bliver nødt til at rationere portionerne. Desværre er det ofte pigerne og kvinderne, som står bagerst i køen. Mange af kvinderne må ofre deres måltider for at mætte børnene.

”Når vi laver grød om morgenen, gemmer vi lidt til frokost – og hvis der er rester, giver vi dem til børnene om aftenen,” siger Françoise, der er 26 år.

Forældre som Françoise ligger søvnløse om natten og frygter for deres børns helbred. Sultkrisen betyder, at et stigende antal børn risikerer at blive syge eller dø på grund af fejl- og underernæring.

Bouama på 24 år er også bekymret for sine børns fremtid. På grund af krisen er hun flygtet til landsbyen Fada sammen med sin mand og to børn.

”Det er svært at få mad nok. Hvis vi får to måltider om dagen, er vi heldige. Det vigtigste er, at mine børn får noget at spise, så de kan komme i skole. Mine børn er førsteprioritet,” siger Bouama.

Når børn ikke får nok at spise, bliver mange hjemme fra skole, fordi de ikke har energi til at følge med i undervisningen. Hvis familien skal vælge mellem at betale for mad eller skolesager, vælger mange desuden det første, hvilket kan føre til, at barnet dropper ud af skolen. Ofte er pigerne de første, der bliver trukket ud af skolen for at hjælpe til i hjemmet – f.eks. ved at hente vand eller passe deres yngre søskende. Når piger ikke går i skole, er de desuden i stor risiko for at blive gift bort. På den måde har deres forældre én mund mindre at mætte.

Når piger forlader skolen, går de glip af vigtig viden og får svært ved at få et job i fremtiden. De kan ikke forsørge sig selv og bliver afhængige af en mands indkomst. Skolegang er vigtig for pigerne, så de kan få indflydelse på deres eget liv. Derfor uddeler vi mad eller penge til mad til de hårdest ramte familier og i skolerne, så børn kan få energi til at klare sig igennem skolen. Det er også med til at holde flere børn i skole.

Mali er et at de steder i verden, hvor flest sulter. Væbnede konflikter og klimaforandringer er med til at forstærke ulighed mellem kønnene og forværre situationen for børn, unge og deres familier. Hvert år oplever omkring 3,6 millioner mennesker fødevareusikkerhed, og en tredjedel af Malis børn er ramt af hæmmet vækst som konsekvens af fejl- og underernæring.

Ud over at uddele mad og penge til mad til de hårdest ramte familier i Mali, tilbyder vi bl.a. undervisning, haveredskaber og frø for at hjælpe særligt kvinder med at starte fælleshaver, som reducerer fejlernæring i det kriseramte område.

I videoen kan du få et indblik i, hvilken betydning fælleshaverne har for et lokalsamfund præget af sult.

Fælleshaver i Mali