Kom med til Mathare – og se, hvordan unge skaber forandring

Af Cathrine Nørgaard

Livet i den kenyanske storby Nairobi er fuld af udfordringer. Høj arbejdsløshed, overgreb og klimaforandringer gør livet svært for børn, unge og deres familier. Men flere og flere unge er allerede med til at skabe positive forandringer. Mød nogle af dem her for at forstå, hvordan vi arbejder i nogle af verdens mest udsatte områder.

Der ligger skrald i små bunker overalt i Mathare. Området, hvor der bor mere end 500.000 mennesker, er præget af høj ungdomsarbejdsløshed, kriminalitet, kønsdiskrimination og lider nu også under klimaforandringer.

PlanBørnefonden arbejder for og med unge for at skabe bedre vilkår for de mennesker, der bor i slummen. Det sker bl.a. gennem ungegruppen Generation Shapers, der allerede har skabt mærkbare forandringer.

Gennem innovative forretningsløsninger har de f.eks. skabt jobs til unge, og de har iværksat initiativer, der skal rydde slummen for skrald. De sætter fokus på seksuelle overgreb og tidlige graviditeter gennem særlige kunstneriske tiltag, der tiltrækker opmærksomhed fra områdets unge og gamle.

Calvin, June og Janet er tre af de unge, der gør en forskel gennem Generation Shapers. I videoerne herunder fortæller de om problemerne i Mathare, hvordan de arbejder for forandring, og hvilke muligheder deres samarbejde med PlanBørnefonden har givet dem.

Velkommen til Mathare

Mathare er et af de fattigste områder i Nairobi. Her bor omkring 500.000 mennesker i huse lavet af blik. Det er ikke let at bo på den måde. Det ved Calvin og June alt om. De er vokset op i her. Som en del af en PlanBørnefonden-støttet ungegruppe kaldet Generation Shapers er de begge med til at skabe forandringer for de folk, der bor der – f.eks. ved at bekæmpe kønsdiskriminering, og gøre det mere sikkert at bo i området. Se hvordan i videoen.

Unge kæmper for mere sikkerhed i MathareUnge kæmper for mere sikkerhed i Mathare

I Mathare tror mange, at klimaforandringer er noget, ”den hvide mand” har fundet på. Generation Shapers med June i spidsen forsøger at gøre op med den misforståelse gennem oplysning. For klimaforandringerne er et uundgåeligt vilkår i Mathare.

"Mange tror, at klimaforandringer kun har noget med hvide mennesker at gøre"“Mange tror, at klimaforandringer kun har noget med hvide mennesker at gøre”

21-årige Janet er en af de mange unge, der er medlem af Generation Shapers. Hun arbejder med at laver briketter af affald gennem initiativet Motobrix, som er startet af en flok unge i Generation Shapers. Gennem arbejdet har hun fået selvtillid og idéer til andre måder at tjene penge på.

Genbrugsmaterialer skaber profit for unge i NairobiGenbrugsmaterialer skaber profit for unge i Nairobi

June er den første kvindelige formand, som Generation Shapers har haft. Men det er ikke nemt at være kvindelig leder i et mandsdomineret samfund. Til gengæld mærker hun, at det betyder noget for andre piger, når de ser en kvinde gå i front.

June er den første kvindelige leder af Generation ShapersJune er den første kvindelige leder af Generation Shapers

Et af de største problemer i Mathare er høj arbejdsløshed. Men unge som Calvin har fået måder at tjene penge på gennem Generation Shapers og PlanBørnefonden. Han er en af de mange unge, vi har trænet til at være mobiljournalist. Det har givet ham værktøjer, som er med til at sætte fokus på de problemer, der er i Mathare.

Mobiljournalistik giver unge en stemme og en indkomstMobiljournalistik giver unge en stemme og en indkomst