Kan man ændre et lands kultur, og kan man ikke bare putte p-piller i drikkevandet for at undgå overbefolkning? Her kan du læse vores svar til nogle af de mest populære misforståelser fra Facebook.

Vi er meget glade for, at rigtig mange danskere interesserer sig for vores arbejde og viser deres nysgerrighed på platforme som Facebook og Instagram. Derfor har vi nu samlet nogle af de mest populære bemærkninger fra de sociale medier med vores tilknyttede kommentarer. For vi kan godt forstå, at det nogle gange kan være lidt svært at finde rundt i det arbejde, vi laver, og hvordan det egentlig har en effekt i verdens fattigste lande.

Vi håber, at svarene kan være med til at give en bedre forståelse for vores arbejde.

Vores formål er ikke at ændre et lands kultur, men nærmere de traditioner, der ligger til grund for en ødelæggende praksis som børneægteskab. Men selvom det er svært, lykkes det faktisk!

Vi ser flere og flere lande iværksætte tiltag for at forhindre børneægteskaber – et godt eksempel er f.eks. Mozambique, som har ændret deres lovgivning, så børn under 18 år ikke må indgå i ægteskab. Det samme har Filippinerne for ikke så længe siden. Det sker bl.a. efter pres fra flere organisationer – herunder Plan International. Men selvom et land har forbudt børneægteskaber, findes der stadigvæk smuthuller i lovgivningen, som mange benytter sig af. For eksempel er det på trods af et forbud i mange lande muligt at gifte et barn bort, hvis der gives samtykke fra en forælder, værge, dommer eller lignende. Mange steder er de offentlige systemer desuden så svage, at sagerne aldrig ender hos politiet, hvis de overhovedet bliver anmeldt.

Men et forbud er også ineffektivt, hvis forældre og lokalsamfund ikke er bevidste om, hvad børneægteskab har af konsekvenser. Mange børneægteskaber sker, fordi fattige familier ingen anden udvej ser end at gifte deres døtre bort for at have færre munde at mætte, og fordi alt for få samtidig kender til konsekvenserne deraf – f.eks. at det er med til at holde pigerne i fattigdom. Derfor er oplysning afgørende, og vi gør en stor indsats for at fortælle børn, unge og forældre om konsekvenserne ved børneægteskaber i de lande, vi arbejder i. Det gør vi bl.a. i skoler og i vores ungegrupper. Den viden, de unge får, er de derefter selv med til at give videre i deres lokalsamfund. På den måde er de selv med til at skabe forandring ved at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at gå i skole. Det er den vigtigste vej ud af fattigdom og derfor også afgørende for at forhindre børneægteskaber.

Vi ved af erfaring, at det er muligt at forhindre børneægteskaber. Vi kan bl.a. se det på andelen af børneægteskaber, der er faldet siden 1994 i de lande, hvor det er normal praksis. Men der er stadig lang vej: 12 millioner piger under 18 år bliver gift bort hvert år. Heldigvis ved vi, hvor vi skal sætte ind og gøre en indsats.

Vores arbejde nytter altså en hel del. Vi har gennem årene skabt gode resultater, blandt andet på grund af vores loyale sponsorer, støtte fra virksomheder og fonde. En uafhængig analyse baseret på 12 millioner svar, indsamlet mellem 2006-2018 fra 2.7 millioner børn, viser, at vores indsatser når de mest marginaliserede og sårbare børn i verden. Piger og drenge er f.eks. mere tilbøjelige til at gå i skole i de samfund, hvor vi har sponsorprogrammer.

Det er rigtigt, at der stadig er et stykke vej, før alle verdens børn har det godt, og der vil sikkert gå mange år, før der ikke er behov for civilisamfundsorganisationer som PlanBørnefonden. Men der er en grund til, at vi bliver ved med at kæmpe. Hele verden har gavn af, at børn hjælpes ud af fattigdom. Og derfor er det også målet med al vores arbejde, at vi en dag kan trække os ud af områderne, fordi de er kommet så langt i deres udvikling, at de kan klare sig selv. Der er ikke noget, vi ønsker mere, end at nedlægge vores arbejde.

Hvis der er noget, vi har lært af COVID-19, så er det, at hele verden hænger sammen. Jo flere børn, der får det godt, jo bedre er det også for os. Når børn går i skole, får de mere viden om verden og bedre muligheder for at klare sig i den – til gavn for dem selv og deres omgivelser. Det er en af grundene til, at vi fokuserer så meget på uddannelse, som vi gør. Undersøgelser viser eksempelvis, at jo højere uddannelse, en kvinde i lav- og mellemindkomstlande har, des færre børn får hun – og jo færre børn bliver også født ind i fattigdom.

Derfor er det også afgørende, at vi har fokus på at skabe mere ligestilling. Et estimat lyder, at mere end én milliard piger og kvinder lever i lande, der ikke opnår verdensmålene for ligestilling i 2030, hvis den nuværende tilgang til ligestilling ikke ændres, selvom det faktisk ville gavne alle mennesker omkring dem. Ligestilling handler bl.a. om, at piger og kvinder skal have ret til at bestemme over egen krop. Når kvinder kan bestemme over egen krop og træffe deres egne beslutninger om at få børn, få en uddannelse og få et job, smitter det positivt af på samfundet. Gør man f.eks. op med den store indkomstforskel mellem kvinder og mænd set over et helt liv, ville det generere helt op til 172 billioner dollars i menneskelig kapitalformue og på den måde hjælpe med at løfte millioner af mennesker ud af fattigdom!

Lige nu er konflikter og klimaforandringer i stigende grad med til at skabe mere ulighed og dermed sværere vilkår for børn over hele verden. Men på trods af det, går det faktisk bedre i Afrika, Asien og Latinamerika, og der er sket meget de seneste årtier. Ifølge Verdensbanken er der på 25 år blevet en milliard færre ekstremt fattige, selvom den globale befolkning er steget med to milliarder. Flere får en uddannelse, og børnedødeligheden er faldet.

Vi gør, hvad vi kan for at sikre, at de fattigste mennesker i verden kan få det bedre, ligesom vi sørger for at prioritere vores indsatser de steder, hvor der er mest behov for hjælp. Derfor trækker vi os løbende ud af de områder, der begynder at klare sig bedre. Et eksempel på det er Kap Verde. Siden vi først begyndte vores arbejde i landet i 1989, er der sket store, positive forvandlinger, og derfor påbegyndte vi udfasningen af vores arbejde i 2018. I dag har landet status som mellemindkomstland og kan stå på egne ben. Læs mere om udfasningen HER.

Denne påstand støder vi hyppigt på, men den kunne ikke være mere forkert. Uddeling af præventionsmidler eller tvang forhindrer ikke graviditeter i sig selv. Der er ingen garanti for, at præventionen bliver brugt – og nej, man kan ikke bare putte p-piller i drikkevandet. Det fratager piger og kvinders ret til at bestemme over egen krop, som faktisk er det langt vigtigste at fokusere på, når det handler om at få færre børn.

I rigtig mange fattige lande er det normalt at få mange børn. Flere steder er der endda en forventning om, at man skal have mange børn, fordi det er den bedste måde at sikre sig selv på, når man bliver ældre. Men flere børn betyder også flere munde at mætte, hvilket er med til at holde familien i fattigdom. Og i en verden, hvor vi bekymrer os om klimaforandringer og ressourceknaphed, er det bestemt en reel bekymring, at kvinder i verdens mindst udviklede lande i gennemsnit får lige under fire børn hver. Verdens højeste fertilitetsrate findes i det vestafrikanske land Niger, hvor hver kvinde i gennemsnit får 6,6 børn!

Den bedste måde at forhindre overbefolkning på, er faktisk at sende børn i skole. Jo højere uddannelse, en kvinde i lav- og mellemindkomstlande har, des færre børn får hun. Det sker bl.a., fordi hun får mere viden om prævention og får bedre adgang til arbejdsmarkedet. Hun får børn senere og passer bedre på dem, hun får, fordi hun får højere indkomst: For hvert ekstra år en pige går i skole, stiger hendes livsindkomst med op til 20 procent. Når piger går i skole bliver de ikke mindst klar over, at de har ret til at sige nej til sex og selv beslutte, hvem de vil have børn med. Rigtig mange piger og kvinder ved slet ikke ved, at de har ret til at sige nej til sex!

Noget af det vigtigste i vores arbejde er at oplyse piger og drenge, mænd og kvinder om retten til at bestemme over egen krop. Det vil sige fortælle dem om muligheden for prævention og hvad prævention egentlig er. Der er nemlig mange myter og fordomme forbundet med prævention som p-piller og kondomer, og de skal gøres op med, før folk selv kan beslutte, om de har lyst til at bruge dem. Nogle steder betragter mænd f.eks. kvinders brug af prævention som et tegn på, at de er deres mand utro. Det er sådanne forestillinger, der skal gøres op med, hvis flere mænd og kvinder skal have muligheden for at beslutte, om de vil bruge prævention.

Denne påstand er en bekymring, som vi tager meget alvorligt. Vi er hele tiden opmærksomme på at bruge vores midler på en måde, der gør mest gavn, og når vi laver reklamer, forsøger vi altid at gøre det på billigst mulige måde. Når vi bruger vores fantastiske ambassadører, er det derfor vigtigt for os, at de som udgangspunkt gør det frivilligt og uden betaling.

Når vi bruger penge på reklamer og kampagner, skal det først og fremmest føre til, at flere danskere vælger at støtte PlanBørnefondens arbejde for børn i verdens fattigste lande. Netop kendskab til PlanBørnefonden er et afgørende element for, at vi kan skabe opmærksomhed om vores mission. Hvis ikke vi brugte penge på at øge dette kendskab, ville vi have endnu færre penge at bruge på at hjælpe børn over hele verden. Vores mål er, at den størst mulige andel af de midler, som kommer ind via vores private donorer og sponsorer, kommer børnene og deres lokalsamfund til gode. Jo flere sponsorer, vi er, jo mere udvikling kan vi lave.

Det koster penge at fastholde og tiltrække sponsorer og at sikre bidrag nok til vores formål. Derfor er det vigtigt, at danskerne har PlanBørnefonden i deres bevidsthed, når de vælger at støtte gode formål. Vi følger vores kampagner og fundraisinginvesteringer tæt, og som rettesnor indsamler vi minimum 5 kroner for hver krone, vi investerer. Vil du læse mere om markedsføringsomkostninger, henviser vi til vores årsrapport, som du kan læse HER.