Ukrainske børn på flugt får støtte gennem leg
Af Cathrine Nørgaard
Krisen i Ukraine har haft store konsekvenser for millioner af mennesker, som har akut behov for psykisk støtte. Takket være jeres støtte kan vi oprette mobile væresteder i Moldova med psykologer, der hjælper børnene gennem traumerne. Her fortæller de om en hverdag i skyggen af krisen.
Mens tusindvis af børn de seneste måneder har brugt metrostationer, kældre og beskyttelsesrum som gemmesteder, er flere millioner flygtet fra Ukraine til nabolandene. De har efterladt alt, hvad de ejer for at overleve efter Ruslands invasion af landet.
Men livet på flugt er ubarmhjertigt, og krisen efterlader store ar på krop og sjæl. Med danskernes støtte arbejder vi derfor i Moldova sammen med det nationale center for forebyggelse af børnemishandling (CNPAC) for at yde børnebeskyttelse og give psykisk støtte til nyankomne ukrainske familier i samarbejde med psykologer, pædagoger og socialrådgivere. Det sker i mobile enheder tilknyttet to modtagecentre i den nordlige og sydlige del af Moldova.
En af de psykologer, der tager sig af børnene, er Marina, der selv er flygtet fra Kharkiv i Ukraine. Hun er frivillig på et modtagecenter, der ligger omkring 40 minutter fra Moldovas hovedstad Chisinau, som huser omkring 100 flygtninge. Situationen er ret uforudsigelig, så antallet af børn på centret ændrer sig hver dag.
Når børnene ankommer, er Marina en af dem, der synger med dem, tegner og fortæller eventyr.
“Sang er især nyttigt, fordi børn kan løsrive sig fra det sted, de er, og glemme, hvad de har været igennem. Det samme gælder forældrene. Denne form for støtte er lige præcis, hvad de har brug for i øjeblikket,” fortæller Marina.
I videoen herunder kan du se, hvordan børn på flugt bearbejder deres traumer i de mobile væresteder.
Minder om bomber
Psykologerne i den mobile enhed har allerede været vidner til børnenes store følelsesmæssige traumer. Psykologen Viorica har svært ved at slippe mindet om en lille dreng på tre år, som var flygtet fra Ukraine.
”Han hørte den simple lyd af en boremaskine, og han blev fuldstændig hysterisk, fordi han havde en oplevelse med en bombe, der eksploderede foran ham, da han var på vej hjem fra børnehave i Ukraine,” husker hun og tilføjer:
”Han begyndte straks at skrige og lede efter sin mor, som ikke var i rummet i det øjeblik. Han ville altid at være sammen med sin mor, fordi han ikke følte sig tryg andre steder.”
De mobile enheder er netop et sted, hvor børnene kan genfinde roen, forklarer Marina.
“Børnene mister opmærksomheden meget hurtigt, men efter et par sessioner med dem, bliver det bedre. De stadig er børn, og når man sætter ind og behandler deres traumer, kan man forbedre situationen meget hurtigt.”
Den støtte, som psykologerne, pædagogerne og socialrådgiverne yder i de mobile enheder, gavner ikke kun børnene og deres familier her og nu. Støtten vil også kunne forhindre mange i at udvikle posttraumatiske symptomer senere hen.
”Vi har mange mennesker, som bruger den mobile enhed som et transitsted. De har brug for at få deres basale behov opfyldt, få en lille smule hvile, føle sig trygge og få noget mad. Men efter et par dage føler mange også et behov for at tale med nogen, når de har accepteret deres situation,” fortæller Viorica.
Du kan læse mere om og støtte vores indsats for ukrainske børn og familier på flugt