Flere steder i Indien er det normalt, at piger bliver giftet bort, før de er fyldt 18 år. Men en af pigerne lykkedes med at overbevise sin far om, at hun har mere brug for uddannelse end et tvangsægteskab. Nu er hun blevet en heltinde for piger og unge kvinder i sin landsby.

Sangeetha* er 19 år og bor med sin søster, bedsteforældre og far, der er enkemand, i en fjerntliggende landsby i Telangana-staten i Indien. Deres meget begrænsede indkomst får de fra familiens lille landbrug. Fattigdom, dårlige fremtidsudsigter, gamle traditioner og familiens ære er alle faktorer, der medvirker til, at børneægteskaber er normale i samfund som Sangeethas. Mange af hendes veninder er allerede gift. Stod det til hendes far, skulle Sangeetha også være gift bort – allerede for et par år siden. Men med hjælp fra Plan lykkedes det hende at undgå den skæbne.

”I min landsby er det normalt for piger at blive gift, når de er 16-17 år. Mange af dem, jeg voksede op med, er allerede blevet gift – og nogle af dem er endda også blevet mødre. De fortæller mig alle sammen, hvor svært livet er for dem. De dropper ud af uddannelserne, har problemer med deres mænd og svigerfamilier udover alle de udfordringer, der ellers er ved at være ung mor. De fortryder, at de blev gift. Men de havde ikke noget valg. Beslutningen blev truffet for dem,” fortæller Sangeetha.

”Det er et hårdt liv at være pige her. Muligheden for at drømme stopper, når det er tid til at tage en uddannelse efter skolen. Det nærmeste college ligger i en by mange kilometer væk. Den eneste måde at komme dertil på er at cykle, hvis man har en, eller en lang gåtur til hovedvejen og så håbe på, at en af de meget ustabile busser kører forbi. Forældrene vil heller ikke sende deres piger i skole, fordi de er bange for, pigerne bliver chikaneret af drenge og mænd under transporten. Forældrene går meget op i at beskytte familiens ære. Det mindste rygte om, at en pige har talt med en fremmed mand kan få store konsekvenser – fra udgangsforbud til at stoppe hendes uddannelse. Derfor er det ofte den nemmeste løsning selv at styre, hvilken mand, pigen skal giftes med og få det gjort, mens hun er meget ung.”

Et opgør med far

Sangeetha stod til at blive en af de mange piger, der skulle have sine drømme knust af et alt for tidligt ægteskab. Hendes far bragte emnet på banen første gang, da Sangeetha var 15 år.

”Jeg brød ud i gråd. I flere dage græd og protesterede jeg, så han til sidst gav mig lov til at fortsætte min uddannelse i stedet for at blive gift, selvom mine bedsteforældre var imod det. Bagefter hørte jeg om Plans arbejde for at fremme pigers rettigheder og sikre os samme muligheder som drengene, hvor det at stoppe børneægteskaber i et samfund som mit har høj prioritet. Gennem Plan lærte jeg meget mere om de langsigtede, skadelige konsekvenser af børneægteskaber – hvordan det påvirker en piges krop, hendes helbred og mulighed for at få en karriere og forsørge sig selv. Jeg lærte også at forstå mine rettigheder og kæmpe for dem,” forklarer Sangeetha.

Derfor var hun også bedre klædt på, da hendes far igen bragte ideen om at gifte hende bort på banen. Han var under stærkt pres fra sine egne forældre og andre i lokalsamfundet for at gifte Sangeetha bort, inden det ville gå ud over familiens ære og gøre det svært at finde en partner til hende.

”Han var mere fast besluttet anden gang. Men jeg var i stand til at tale min sag og forklare ham, hvordan det ville gå ud over min drøm om at blive sygeplejerske. Jeg nægtede at gå på kompromis med mine drømme og sagde til min far, at hvis han tvang mig, ville jeg gå til myndighederne. Og hvis det ikke virkede, ville jeg gå til politiet. Denne gang græd jeg ikke, men forsvarede mig selv og stoppede mit ægteskab,” fortæller Sangeetha.

Hendes far, Anjaiah, blev overrasket over sin datters stålsatte vilje og lod sig overbevise om, at det bedste for hende var at færdiggøre sin uddannelse og få en karriere.

”Jeg er en fattig bonde, som har svært ved at få enderne til at mødes. Folk i landsbyen minder mig hele tiden om, at jeg har to døtre, der skal giftes. Og jo højere en uddannelse, Sangeetha får, jo dyrere bliver hendes medgift. Den stiger også i takt med en piges alder. Så det bekymrer mig, men jeg vil have, hun klarer sig godt. Sangeethas selvtillid har virkelig ændret min opfattelse af, hvad piger er i stand til. Nu vil jeg gøre mit bedste for, at begge mine piger kan gå efter deres egne drømme,” siger Anjaiah.

Lokal heltinde

Nu bliver Sangeetha betragtet som lidt af en heltinde af de andre piger i hendes samfund. De kommer til hende med deres problemer, og hun underviser dem i, hvordan de kan tale deres sag overfor deres forældre.

”Jeg var meget genert, før jeg blev en del af Plans arbejde. Nu er jeg en helt anden kvinde. Jeg holder ofte taler på mit college og til markeder og festivaler i min landsby om konsekvenserne af, at piger bliver gift og får børn for tidligt,” forklarer Sangeetha, der også selv har stor fornøjelse af sin nyvundne selvtillid.

”Jeg elsker at danse, og nu tør jeg optræde med det – fx deltager jeg ofte i dansekonkurrencer. Mit liv har forandret sig fuldstændigt i løbet af det sidste år. Jeg hørte engang, at der ikke er noget, piger ikke kan opnå. Det tror jeg virkelig på nu.

*Sangeetha er et opdigtet navn for at beskytte hendes identitet. Plan er bekendt med hendes rigtige navn.