Indonesien
Indonesien er et stort ø-land i Sydøstasien med 280 millioner indbyggere. Mange familier lever i små lokalsamfund, som er hårdt ramt af fattigdom, klimaforandringer og manglende adgang til basale behov som rent vand, sundhed og sikkerhed.
På kortet her kan du se de områder, hvor vi har programmer.

Et barn i Indonesien har mindre chance for at fejre sin fem-års fødselsdag end et barn i Danmark. Vold og fattigdom er bare nogle af de problemer, der ligger til grund for det. Mange piger bliver diskrimineret alene på grund af deres køn og giftet bort, mens de stadig er børn.
2.682 børn og voksne i Indonesien har fået adgang
til rent drikkevand, hvilket gør hverdagen og
skoledagen mere tryg og løfter sundheden,
da børnene er mindre udsatte for sygdomme,
som diarre og kolera.
Når du støtter børn og unge i Indonesien, er du med til at gøre en konkret forskel. Du hjælper med at forebygge børneægteskaber, sikrer at flere børn får et fødselsbevis og er med til at bekæmpe børnedødelighed. Din støtte giver flere børn adgang til skole og hjælper unge med at få uddannelse og arbejde. Samtidig er du med til at beskytte børn mod vold og overgreb og styrke lokalsamfundene, så de bliver bedre rustet til at håndtere klimaforandringer og skabe en tryg og bæredygtig fremtid for alle.
Maticia fortæller om sit liv og hverdag
Sådan kan du støtte vores arbejde
Dét sker allerede i Indonesien
Vores indsats er mulig på grund af støtte fra private faste støtter, enkeltdonationer og midler, vi modtager fra private fonde og institutionelle donorer som fx DANIDA gennem Udenrigsministeriet. Alle bidrag, store som små tæller!
Et eksempel på partnerskab og støtte fra Udenrigsministeriet og DR er Børnenes U-landskalender 2025, hvor overskuddet gik til PlanBørnefondens flerårige klimaprojekt for udsatte børn og familier i Indonesien, som er hårdt ramt af klimaforandringer – blandt andet oversvømmelser.
Læs mere om u-landskalender projektet nederst på siden.

Sådan skaber vi forandring – læs mere
Eci brugte timer på at hente vand. Nu bruger hun tiden i skolen
I den lille landsby Nagekeo i Indonesien begyndte Ecis dag længe før skoleklokken ringede. Hver morgen gik hun og andre børn ned til floden for at vaske sig og hente vand til familien. Turen var lang, og bagefter skulle de bære tunge vanddunke hele vejen hjem igen. Det betød, at Eci kom for sent i skole og missede vigtig undervisning.
Gennem PlanBørnefondens arbejde har lokalområderne nu fået adgang til rent vand tæt på, hvor børnene og familierne bor. Derfor behøver børnene ikke længere bruge timer hver dag på at hente vand, og familierne har fået en lettere hverdag.
“Jeg kommer aldrig for sent i skole mere,” fortæller Eci.
For Eci betyder nemmere adgang til rent vand mere end bare vand. Det betyder mere tid til skole, leg og flere muligheder, som følger med en uddannelse.

