Theis gav sig selv den “bedste julegave” da han blev sponsor

Af Cathrine Nørgaard

Mangler du den ”bedste julegave” til dig selv eller en, du holder af? Måske er det et gavesponsorat, du leder efter.

Hvad giver man i julegave til den klimabevidste teenager, til hende, der bare gerne vil overraskes eller ham, der ingenting mangler?

Når du lægger et gavesponsorat under juletræet, giver du en gave, der gør en forskel.

Gennem årene har danskere givet sponsorater i gaver – til sig selv eller til dem, de holder af.

En af dem er Theis, der gav sig selv det, han selv kalder den bedste julegave – i sin fars navn.

Theis mindes sin far gennem sit sponsorat

Da Theis Christoffersen mistede sin far i 2014, blev det vigtigt for ham at gøre noget godt for andre – ikke mindst op til jul.

Da han sad til julegudstjeneste den 24. december 2018 i den lokale kirke, tog han en beslutning, som havde været længe undervejs: Han ville være sponsor for et barn.

”I virkeligheden var det også en gave til mig selv. Jeg var lidt inspireret af den sang, hvor Nik og Jay synger ’Når et lys slukkes, så tændes der et nyt’,” siger Theis, der i dag er 33 år. Rollen som sponsor er en meget konkret måde at mindes sin far på, understreger han.

Theis gav sig selv et sponsorat i julegave. Han kalder den selv for “den bedste gave” han nogensinde har givet sig selv. Her spiller han kort med sin bedstemor.

Da Theis’ far levede, støttede han forskellige nødhjælpsorganisationer. For Theis var det derfor nærliggende at videreføre farens omtanke for andre ved at blive sponsor.

Det første, han gjorde, da han vendte hjem fra gudstjenesten, var at tænde sin computer og gå ind på PlanBørnefondens hjemmeside.

Nu har Theis været sponsor for seksårige Nevil fra Kenya i snart fem år.

“Jeg nærlæser, hver gang jeg får opdateringer fra hende. Jeg går op i, at hun får et så godt liv som muligt,” siger Theis.

Theis Christoffersen er blevet sponsor for at ære sin afdøde far.

“Børn skal have lov at være børn!”

Som sponsor for et barn i Kenya er Theis med til at gøre en forskel for hele lokalsamfundet. På et år har næsten 5.000 mennesker fået adgang til rent drikkevand, 1.400 elever har fået udleveret skolematerialer, og 750 mænd og kvinder har modtaget frø, så de kan dyrke afgrøder, tjene penge og spise sig mætte.

På den måde lever Theis’ fars næstekærlighed videre i Kenya

“Sponsoratet var helt klart den bedste julegave, jeg kunne give både Nevil og mig selv til jul,” siger Theis.

Herunder kan du læse flere historier om sponsorer, der har givet sig selv eller andre et sponsorat i julegave.