Sponsorpanel

Er du god til at have en mening, og ved du altid, hvordan kagen skal skæres? Så har vi brug for dig!

Kære sponsor

Vi har fokus på at gøre vores kommunikation til dig, som er sponsor, så relevant som muligt. For at sikre, at vi prioriterer kommunikationen rigtigt, vil vi gerne høre din mening, så vi kan imødekomme dine og andre sponsorers ønsker og behov. Derfor har vi etableret et sponsorpanel.

Måske er det noget for dig?

Hvis ja, så meld dig med det samme ved at skrive en mail til sponsor@planbornefonden.dk og fortæl os, hvem du er og hvorfor du ønsker at være en del af PlanBørnefondens sponsorpanel.

Vi håber, at panelet kommer til at bestå af sponsorer fra alle dele af landet, i alle aldersgrupper, af familier, singler, unge, ældre, mænd, kvinder og alt derimellem. Så alle kan være med. Det vigtigste er, at du vil give os feedback på nye idéer, konkrete tiltag mv.

Det er helt frivilligt at være en del af sponsorpanelet

2-4 gange om året skriver vi til dig, når vi har et spørgsmål, spørgeskema eller dilemma, som vi har brug for inputs til. Så er det helt op til dig, om du ønsker at svare. Det vigtigste er, at du er ærlig i din besvarelse, og du kan til hver en tid melde dig ud af panelet igen.

Et eksempel på et spørgsmål, som vi kunne have brug for hjælp til svar på, er:

Vi overvejer at afholde et online webinar for sponsorer om de konsekvenser, som børneægteskaber har for piger og samfundet omkring dem. Er det noget, I som sponsorer har tid og lyst til at deltage i?

Tilmeld dig på sponsor@planbornefonden.dk og bliv en del af PlanBørnefondens Sponsorpanel.