De unge skal drive forandringen

Verdens befolkning er yngre end nogensinde. Unge i verdens udsatte områder drømmer om bedre liv, hvor deres rettigheder respekteres. De har ønsket, motivationen og potentialitet til at skabe forandringer. Men mangel på jobs og massiv fattigdom presser mange unge ud i kriminalitet, urimelige og farlige job eller migration.

Vi er med til at sikre unge uddannelse, lærepladser, adgang til viden og ny teknologi og mulighed for at blive iværksættere, så de har bedre mulighed for at skabe en indtægt og på sigt kan skabe arbejdspladser i det område, hvor de bor.

Verdens yngste kontinent

I Afrika er 60 procent af befolkningen yngre end 25 år, og mere end en tredjedel er mellem 15-34 år. Det gør Afrika til det yngste kontinent.

Vi arbejder med unge over hele verden, især i Afrika, gennem lokale ungdomsorganisationer, der oplyser unge om deres rettigheder, støtter dem i at skabe forandringer i deres lokalområde og skabe ligestilling mellem piger og drenge.

Vores arbejde med og for de unge er i særdeleshed finansieret af vores strategiske partnerskabsaftale med Danida.

Læs mere om vores indsatser for at støtte unge iværksættere

I ungegrupperne lærer de unge bl.a. at skabe mere tryghed i byen efter mørkets frembrud. I videoen kan høre mere om vores arbejde i Kenya og Uganda.

De unges indsats nytter

De unge, vi arbejder med, lærer deres rettigheder at kende og at fortælle om dem til andre unge. På den måde når de ud til rigtig mange flere unge mænd og kvinder, som nu kender deres ret til at gå i skole, at gifte sig med hvem de vil og leve uden vold og overgreb.

Unge får indflydelse i EU og FN

Vi er med til at påvirke ledere og regeringer til at ændre lovgivninger for at beskytte børns rettigheder. Vi giver unge viden, viljen og støtte til at ændre de forhold, de lever under, foran verdens øverste ledere i FN og EU.