Kom med til online debat: Flere innovative partnerskaber i dansk udviklingssamarbejde – hvorfor og hvordan?

Samarbejde mellem virksomheder, fonde og NGO’er kan sikre, at vi gør en endnu større forskel for verdens mest udsatte.

Danske virksomheder har kompetencer og tekniske løsninger, der kan være nøglen til udvikling i verdens brændpunkter. Civilsamfundet og dansk udviklingssamarbejde har kræfter og tilstedeværelse til at mobilisere og drive bæredygtige udviklingsprojekter. Sammen kan vi skabe beskæftigelse, grøn omstilling, bekæmpe fattigdom og mindske behovet for migration.

Men det er ikke let. NGO’er, virksomheder og myndigheder har forskellige kernekompetencer og succeskriterier. Samtidig kan det i store organisationer være svært at skabe plads til den innovation og forandring, som nye partnerskaber kræver. Men gevinsterne er store, når det lykkes.

Derfor inviterer PlanBørnefonden og Poul Due Jensens Fond til onlinedebat om, hvordan vi kan skabe flere innovative partnerskaber i dansk udviklingssamarbejde i fremtiden. Det sker på tirsdag d. 25. juni kl. 11.30.

Langsigtet samarbejde skaber positive forandringer

PlanBørnefonden har gode erfaringer med at samarbejde med private fonde og virksomheder i udviklingslande. Vi samarbejder blandt andet med Grundfos i Etiopien om jobskabelse og uddannelse af unge etiopiere og udveksling af nye læringsmetoder til erhvervsskoler. Samtidig samarbejder vi med Poul Due Jensens Fond i Etiopien om at give flygtninge i Gambella-regionen adgang til rent vand.

Kom med til onlinedebat

Derfor inviterer vi sammen med Poul Due Jensens Fond til onlinedebat om, hvordan vi skaber flere partnerskaber i dansk udviklingssamarbejde.

Du kan blandt andre møde:

Stephan Schönemann, Danida.

Torben Huss, Investeringsfonden for Udviklingslande

Marie Gad, Dansk Industri

Peter Ib, Bluetown

Kim Skibsted Nøhr, Poul Due Jensens Fond

Se programmet og registrer dig her.

 

Stop Corona

Støt med en skoleuniform